For fanden da osse - Mænd --- eller rettere min mand!!

Er det bare mig der er bund urimelig eller er han er fjols??

Min kæreste og jeg har været sammen i 6 år, vi har en dreng sammen og venter os nu en pige til Februar, men jeg er ved at blive lettere irreteret over at min kæreste (han er 27 år) evig og altid skal til noget i weekenderne, vi er altid inviteret til noget, men jeg takker altid nej, da jeg hellere vil være sammen med vores dreng (og er jo gravid, så er rimelig træt for tiden, da vores dreng heller ikke er god til at sove og det ALTID er mig der er opoe), min kæreste tager ALTID afsted, det er sgu da træls at han ikke kan hjælpe bare lidt i weekenderne herhjemme eller bare hygge med mig og hans egen dreng, han arbejder fra kl. 05-20 hver dag fra Mandag-Tordag, så han ser ikke vores dreng i hverdagene, da han jo sover når han tager afsted og er puttet når han kommer hjem.

Nu har han været afsted til noget de sidste 5 weekender i træk, der er så lokal høstfest i aften og det er han selvfølgelig også taget til, hvordan kan jeg forklare en mand der ikke fatter noget som helst, at jeg syntes ikke det er fedt, at han skal til at muligt L-O-R-T, han siger': "Jamen, du kan jo bare tage med", hvor jeg så tilføjer at jeg vil sgu da ikke have passet vores søn ude 5 weekender i træk!

Han blir tosset når jeg brokker mig over at han skal noget altid, men hvordan får jeg ham forklaret at jeg ikke syntes det er fedt - jeg kunne i realiteten lige så godt være alene mor..... Eller det er jeg vel egentlig også når jeg tænker nærmere over det, i de 10 mdr vores dreng har levet, har min kæreste IKKE en gang badet ham, skiftet ham eller madet ham, eller noget som helst med det praktiske, så jo jeg er ved alene mor, men en far til "fjols"....

Lige et lettere irreteret indlæg fra mig......

et enkelt spørgsmål:

hvorfor er du sammen med ham?

og dernæst; har han altid været sådan? hvad med før i fik jeres søn? hvordan var din indstilling til at gå i byen før i fik jeres søn? elsker du ham?

mange ting at tænke over.... men først får du bare en for jeg synes det er godt at du får luft for din vrede og frustation.

Anonym skriver:

Er det bare mig der er bund urimelig eller er han er fjols??

Min kæreste og jeg har været sammen i 6 år, vi har en dreng sammen og venter os nu en pige til Februar, men jeg er ved at blive lettere irreteret over at min kæreste (han er 27 år) evig og altid skal til noget i weekenderne, vi er altid inviteret til noget, men jeg takker altid nej, da jeg hellere vil være sammen med vores dreng (og er jo gravid, så er rimelig træt for tiden, da vores dreng heller ikke er god til at sove og det ALTID er mig der er opoe), min kæreste tager ALTID afsted, det er sgu da træls at han ikke kan hjælpe bare lidt i weekenderne herhjemme eller bare hygge med mig og hans egen dreng, han arbejder fra kl. 05-20 hver dag fra Mandag-Tordag, så han ser ikke vores dreng i hverdagene, da han jo sover når han tager afsted og er puttet når han kommer hjem.

Nu har han været afsted til noget de sidste 5 weekender i træk, der er så lokal høstfest i aften og det er han selvfølgelig også taget til, hvordan kan jeg forklare en mand der ikke fatter noget som helst, at jeg syntes ikke det er fedt, at han skal til at muligt L-O-R-T, han siger': "Jamen, du kan jo bare tage med", hvor jeg så tilføjer at jeg vil sgu da ikke have passet vores søn ude 5 weekender i træk!

Han blir tosset når jeg brokker mig over at han skal noget altid, men hvordan får jeg ham forklaret at jeg ikke syntes det er fedt - jeg kunne i realiteten lige så godt være alene mor..... Eller det er jeg vel egentlig også når jeg tænker nærmere over det, i de 10 mdr vores dreng har levet, har min kæreste IKKE en gang badet ham, skiftet ham eller madet ham, eller noget som helst med det praktiske, så jo jeg er ved alene mor, men en far til "fjols"....

Lige et lettere irreteret indlæg fra mig......

Kort og kontant..... Ud til højre med ham.. Han er ikke sin opgave voksen...

nutche skriver:

et enkelt spørgsmål:

hvorfor er du sammen med ham?

og dernæst; har han altid været sådan? hvad med før i fik jeres søn? hvordan var din indstilling til at gå i byen før i fik jeres søn? elsker du ham?

mange ting at tænke over.... men først får du bare en for jeg synes det er godt at du får luft for din vrede og frustation.

Fordi når vi endelig er sammen, så har vi det super dejligt, for at svare på dit andet spørgsmål så var jeg lige så slem inden vi fik barn/børn, gav den fuld gas i weekenderne og på job i hverdagene, men der havde man jo hellere ikke et andet liv at tage ansvar for end sit eget.

mortilfreja skriver:

Kort og kontant..... Ud til højre med ham.. Han er ikke sin opgave voksen...

Det er godt nok lettere sagt end gjort, for han er jo dejlig, han hiver ikke penge hjem til mig, da jeg selv tjener mine og vi har ikke fælles økonomi ud over budgetten, da vi jo ejer vores landejendom sammen, men jeg ordner ALT, og det irreterer mig nok bare lidt at han overhovedet ikke har omlagt en eneste ting i sit liv efter at være blevet far, hvor jeg har omlagt alt da jeg blev mor...

Ja den opførsel gik ikke her hos mig!! Jeg ville skille mig af med idioten (ja undskyld, men han lyder fandme til at være en idiot)

Det bliver hårdt at være alene med to små, men som du siger så klarer du jo alt alene alligevel...

mon ikke der findes noget bedre til dig derude??

De bedste ønsker

Line

Anonym skriver:

Fordi når vi endelig er sammen, så har vi det super dejligt, for at svare på dit andet spørgsmål så var jeg lige så slem inden vi fik barn/børn, gav den fuld gas i weekenderne og på job i hverdagene, men der havde man jo hellere ikke et andet liv at tage ansvar for end sit eget.

 

det kan være langt sværere for mænd at omstille sig. så du må bare insistere på at han tar hans del.

aflever knægten til ham når han er hjemme (en lørdag formiddag fx) og tag så ud og hygge shoppe med en veninde. spis frokost og giv dig god tid. så skal farmand pludselig selv tage ansvar for sønnike....og mon ikke det lykkedes.

Anonym skriver:

Det er godt nok lettere sagt end gjort, for han er jo dejlig, han hiver ikke penge hjem til mig, da jeg selv tjener mine og vi har ikke fælles økonomi ud over budgetten, da vi jo ejer vores landejendom sammen, men jeg ordner ALT, og det irreterer mig nok bare lidt at han overhovedet ikke har omlagt en eneste ting i sit liv efter at være blevet far, hvor jeg har omlagt alt da jeg blev mor...

som sagt.. ikke sin opgave voksen.. Du må da give ham et ultimatum at hvis ik han snart deltager noget mere i dit og hans søns liv så.. Ja det er jo op til dig.. Når jeg skriver ud til højre er det fordi jeg selv har levet i sådan et forhold med min datters far og jeg fortryder at jeg ik strittede ham ud noget før da det ALDRIG blev bedre..

lsvendsen skriver:

Ja den opførsel gik ikke her hos mig!! Jeg ville skille mig af med idioten (ja undskyld, men han lyder fandme til at være en idiot)

Det bliver hårdt at være alene med to små, men som du siger så klarer du jo alt alene alligevel...

mon ikke der findes noget bedre til dig derude??

De bedste ønsker

Line

Ja, har da overvejet det mange gange, men bare tanken om at min dreng ikke skal opvokse sammen med sin far og jeg skal undvære ham i weekenderne er ikke til at bære - men hvordan forklare man ham at hvis det ikke blir bedre så ender det sådan?

Han blir jo møg tosset når jeg siger at jeg syntes han skal blive hjemme (hvilket han jo så alligevel ikke gør), jeg kan ikke forklare ham at jeg syntes jeg laver alt og alting, for det syntes han jo at han gør - det gør han også fordi han har et arbejde, og han mener at når man er på barsel, så har man en hyggetjans.

Anonym skriver:

Er det bare mig der er bund urimelig eller er han er fjols??

Min kæreste og jeg har været sammen i 6 år, vi har en dreng sammen og venter os nu en pige til Februar, men jeg er ved at blive lettere irreteret over at min kæreste (han er 27 år) evig og altid skal til noget i weekenderne, vi er altid inviteret til noget, men jeg takker altid nej, da jeg hellere vil være sammen med vores dreng (og er jo gravid, så er rimelig træt for tiden, da vores dreng heller ikke er god til at sove og det ALTID er mig der er opoe), min kæreste tager ALTID afsted, det er sgu da træls at han ikke kan hjælpe bare lidt i weekenderne herhjemme eller bare hygge med mig og hans egen dreng, han arbejder fra kl. 05-20 hver dag fra Mandag-Tordag, så han ser ikke vores dreng i hverdagene, da han jo sover når han tager afsted og er puttet når han kommer hjem.

Nu har han været afsted til noget de sidste 5 weekender i træk, der er så lokal høstfest i aften og det er han selvfølgelig også taget til, hvordan kan jeg forklare en mand der ikke fatter noget som helst, at jeg syntes ikke det er fedt, at han skal til at muligt L-O-R-T, han siger': "Jamen, du kan jo bare tage med", hvor jeg så tilføjer at jeg vil sgu da ikke have passet vores søn ude 5 weekender i træk!

Han blir tosset når jeg brokker mig over at han skal noget altid, men hvordan får jeg ham forklaret at jeg ikke syntes det er fedt - jeg kunne i realiteten lige så godt være alene mor..... Eller det er jeg vel egentlig også når jeg tænker nærmere over det, i de 10 mdr vores dreng har levet, har min kæreste IKKE en gang badet ham, skiftet ham eller madet ham, eller noget som helst med det praktiske, så jo jeg er ved alene mor, men en far til "fjols"....

Lige et lettere irreteret indlæg fra mig......

Så du er altså gravid og alenemor til en lille dreng og så en dreng på 27år?!!?

Det kan da godt være at i også har det godt sammen, men han virker da slet ikke moden til opgaven som far.

Marianne

www.stjerneleg.dk