
Først et knus og så vil jeg sige at du skal være ærlig.
Sæt dig ned med hende over en tår kaffe, og tal med hende. Vær ærlig.
Sig til at du synes at hun er fantastisk sammen med din datter, men at du er så angst og urolig, hvis hun nu pludselig får trang til at kigge for dybt i flasken, netop den dag/nat hun skal passe den lille. Og det vil du ikke have dit barn skal udsættes for.
Spørg hende hvad I to i fælleskab kan gøre for at det ikke sker, sådan at dit barn og hendes barnebarn kan have en farmor, som hun med glæde og tryghed kan besøge igennem opvæksten.
Foreslå hende at I fx kan lave en aftale om, at hvis farmor føler sig uoplagt, så skal hun sige fra.
Og spørg hende, hvad hun kan gøre for at du kan blive tryg ved det hele, og understreg at det betyder alt for dig, at den lille har en farmor hun kan være hos, at det er dit største ønske fordi, du kan lide hende som menneske, men at du er så bange.
Sig ALDRIG til hende at du ikke kan stole på hende. Det må du ikke på nuværende tidspunkt, men læg op til hende at du er så urolig og utryg.
Så er der det med spilleriet.
Der vil jeg altså sige, at selvfølgelig vil hun ikke forlade dit barn for at spille på spillemaskiner.
Det vil hun gøre på alle mulige andre tidspunkter.
Så det er jeg sikker på hun ikke vil.
Men få talt ud med hende. Det vil nemlig også støtte hende i hendes afholdenhed at hun ved hvor dybt det påvirker dig.

Kærligst
Sussie
Anmeld