Jeg gjorde det af kærlighed

Anonym skriver:

Tak fordi du spørger. Jeg har det ok bortset fra kvalme og opkast. Jeg har fået forklaret mig selv at nu er der ingen vej tilbage så nu ser jeg bare frem til at ha fået det ud af kroppen så jeg ligesom kan blive mig selv igen. Prøver at fokusere på noget andet - feks på om vores forhold kan reddes. Er hele tiden så meget i tvivl om det er det rigtige at blive sammen eller ej.....

Åh hvor kan jeg forstå dine tanker - håber ikke denne proces, din krop går igennem lige nu bliver for hård - så du hurtigt kan få psyken med dig igen!

Jeg synes - igennem det du skriver - at I skal give det et forsøg med professionel hjælp. Jeg ved godt, at du tidligere har skrevet, at du ikke har lyst til at gå til parterapeut - men igen ville du så kunne tilgive dig selv ikke at have givet det forsøget? Om ikke andet så for jeres søns skyld? Jeg hæftede mig også ved, at du i et indlæg skrev, at I aldrig havde haft så meget sex før, som I har nu...synes bare det indikerer, at I higer efter hinanden - I prøver at finde hinanden gennem det fysiske, men det kan I ikke - ikke alene i hvert fald - så jeg ville altså prøve at give det et forsøg med en terapeut. Det er i hvert fald tydeligt, at I indbyrdes er kørt fuldstændig fast, tingene er gået i hårdknude - og så er det virkelig svært at komme videre selv....

Men igen - det er jo jeres liv og jeres beslutning!! Det gælder "bare" om at finde ud af, hvad der er den rigtige beslutning...og måske er I kørt så fast i det, at I lige nu ikke er i stand til at vurdere, hvad den rigtige beslutning er...

idamaria83 skriver:

Åh hvor kan jeg forstå dine tanker - håber ikke denne proces, din krop går igennem lige nu bliver for hård - så du hurtigt kan få psyken med dig igen!

Jeg synes - igennem det du skriver - at I skal give det et forsøg med professionel hjælp. Jeg ved godt, at du tidligere har skrevet, at du ikke har lyst til at gå til parterapeut - men igen ville du så kunne tilgive dig selv ikke at have givet det forsøget? Om ikke andet så for jeres søns skyld? Jeg hæftede mig også ved, at du i et indlæg skrev, at I aldrig havde haft så meget sex før, som I har nu...synes bare det indikerer, at I higer efter hinanden - I prøver at finde hinanden gennem det fysiske, men det kan I ikke - ikke alene i hvert fald - så jeg ville altså prøve at give det et forsøg med en terapeut. Det er i hvert fald tydeligt, at I indbyrdes er kørt fuldstændig fast, tingene er gået i hårdknude - og så er det virkelig svært at komme videre selv....

Men igen - det er jo jeres liv og jeres beslutning!! Det gælder "bare" om at finde ud af, hvad der er den rigtige beslutning...og måske er I kørt så fast i det, at I lige nu ikke er i stand til at vurdere, hvad den rigtige beslutning er...

Må indrømmer at tanken igen har strejet mig mht parterapi. Specielt fordi jeg igen føler mig så meget i tvivl. Men nu vil vi lige over denne abort og så i gang med p-pillerne igen og så lige mærke hvordan jeg har det indeni.

Kan mærke at noget inden i mig siger at jeg ikke kan forlade M fordi jeg ikke kan holde tanken ud om at han blir såret, at han skulle være sammen med andre kvinder, at vores søn skulle få en stedmor, at han ville lade en anden kvinde på i dette hus med de møbler vi har købt sammen osv osv.... men det er vel ikke de ting der skal afgøre om et forhold er slut eller ej.... Forstår heller ikk hvorfor den slags fylder så meget i mig....

Anonym skriver:

Må indrømmer at tanken igen har strejet mig mht parterapi. Specielt fordi jeg igen føler mig så meget i tvivl. Men nu vil vi lige over denne abort og så i gang med p-pillerne igen og så lige mærke hvordan jeg har det indeni.

Kan mærke at noget inden i mig siger at jeg ikke kan forlade M fordi jeg ikke kan holde tanken ud om at han blir såret, at han skulle være sammen med andre kvinder, at vores søn skulle få en stedmor, at han ville lade en anden kvinde på i dette hus med de møbler vi har købt sammen osv osv.... men det er vel ikke de ting der skal afgøre om et forhold er slut eller ej.... Forstår heller ikk hvorfor den slags fylder så meget i mig....

Du tænker på, at du ikke vil såre ham, fordi du holder af ham - om det er det, der skal afgøre noget - NEJ da...men de andre ting du skriver, det handler jo om jalousi...og vil man ikke være jaloux, hvis den man elsker finder en anden? Synes bare det er endnu en indikator... det kan godt være jeg lyder naiv og lyserød, men jeg er bare af den overbevisning, at hvis man elsker hinanden, skal man være sammen...og synes igen der er så mange indikatorer på, at de gør I!

Jeg kender selvfølgelig ikke jeres forhold så indgående, og synes det har været lidt svært igennem dine indlæg at vurdere, hvor skoen egentlig trykker henne i jeres forhold...og måske ved I det heller ikke selv? Du har set dig sur på rygningen - men det er helt klart bare et symptom og ikke en årsag...I må se at finde ind til kernen af problemet, for kun på den måde kan det løses....giver det mening?

Anonym skriver:

Må indrømmer at tanken igen har strejet mig mht parterapi. Specielt fordi jeg igen føler mig så meget i tvivl. Men nu vil vi lige over denne abort og så i gang med p-pillerne igen og så lige mærke hvordan jeg har det indeni.

Kan mærke at noget inden i mig siger at jeg ikke kan forlade M fordi jeg ikke kan holde tanken ud om at han blir såret, at han skulle være sammen med andre kvinder, at vores søn skulle få en stedmor, at han ville lade en anden kvinde på i dette hus med de møbler vi har købt sammen osv osv.... men det er vel ikke de ting der skal afgøre om et forhold er slut eller ej.... Forstår heller ikk hvorfor den slags fylder så meget i mig....

du bliver nød til at tænke på dig selv. og ikke på ham- du skal føle hva du føler er det rigtige for dig. dit barn vil ha det meget bedre med en glad mor. end en mor der føler hun skal blive fordi han skal ha mor og far sammen..

han skal ikke ha en ny mor. han har en mor. en god mor!! ligesom finder du en ny er det ikke en ny far. men mors nye kærste.. kan du følge mig. jeg er skildsmisse barn. og har ALDRIG haft en sted mor/ far.  for jeg har haft en mor og far..  har mine forældre altid gjort meget klart for alle..  og det vi har haft det bedst med.. 

det er svært at gå fra hinanden. og alle de minder tanker osv. det er en svær tid. men det går over. for nogle tar det dage andre månder. men er sikker på du kommer igemmen..  og vi vil være der for dig lige meget hva du vælger..

kan det ikke være en ide at tage væk nogle dage. og aftale i ikke sammen de dage. så du få ro og få styr på dine tanker. måske du indser i bare skal være sammen, måske du føler du vil være alene.. 

sender dig en masse tanker..

idamaria83 skriver:

Du tænker på, at du ikke vil såre ham, fordi du holder af ham - om det er det, der skal afgøre noget - NEJ da...men de andre ting du skriver, det handler jo om jalousi...og vil man ikke være jaloux, hvis den man elsker finder en anden? Synes bare det er endnu en indikator... det kan godt være jeg lyder naiv og lyserød, men jeg er bare af den overbevisning, at hvis man elsker hinanden, skal man være sammen...og synes igen der er så mange indikatorer på, at de gør I!

Jeg kender selvfølgelig ikke jeres forhold så indgående, og synes det har været lidt svært igennem dine indlæg at vurdere, hvor skoen egentlig trykker henne i jeres forhold...og måske ved I det heller ikke selv? Du har set dig sur på rygningen - men det er helt klart bare et symptom og ikke en årsag...I må se at finde ind til kernen af problemet, for kun på den måde kan det løses....giver det mening?

Jeg vil altid holde af M og altid elske ham, men der er bare mange måder at elske en person på... Det er også noget vi har diskuteret herhjemme for igen er vi ikke enige. M siger at enten elsker man eller også elsker man ikke...

Nej jeg har vidst ikke direkte skrevet hvad det er der gør at jeg tvivler så meget på vores forhold. Det kan også være svær at sætte ord på - specielt så andre forstår det nogenlunde. Det har også været svært for mig selv at finde ud af det, men noget er der altså bare galt....

Jeg har sagt til M at jeg ikke synes han er ret meget mand - en hård ting at få at vide, men det er bare gået op for mig at jeg sgu savner at han mander sig lidt op. Han er bare så blød og følsom. Ikke for sjovt at vi tit har sagt at jeg er manden i forholdet og han er konen. M er et hyggedyr der elsker at pusle med sine chili-planter og går meget op i hans drivhus. Fair nok at ha en hobby, men fatter ikke man kan sidde flere timer, flere uger i træk og kigge på drivhuse - hvor svært kan det være at vælge? Han bruger meget tid på at pusle rundt i haven. Han gider ikke rigtig feste, han hader fodbold. Føler ikke han kan give et ordentlig knus eller håndtryk med mindre han halvt blir tvunget til det.

Og så har han aldrig bakket mig op i mit arbejde mm. Noget der virkelig har gjort mig ked af det i flere år, men først er nu jeg rigtig finder ud af det. Han siger han vil gøre det bedre, men det er skisme også på tide....

Og så har jeg svært ved at finde de stærke følelser for ham. Savner ham ikke rigtig når han er væk - jo savner kys, knus og kram, men det er jo ikke særligt personligt....

Jeg er nok lidt jaloux-anlagt, vil helst vide hvad han laver og hvem han snakker med, men holder det for mig selv. Han er egentlig selv lige sådan.

Ja det er svært at forklare..... Havde heller aldrig troet at jeg ville finde sådan en type til mand - også altid det folk har sagt til mig, men har bare altid grint af det....

LIZO skriver:

du bliver nød til at tænke på dig selv. og ikke på ham- du skal føle hva du føler er det rigtige for dig. dit barn vil ha det meget bedre med en glad mor. end en mor der føler hun skal blive fordi han skal ha mor og far sammen..

han skal ikke ha en ny mor. han har en mor. en god mor!! ligesom finder du en ny er det ikke en ny far. men mors nye kærste.. kan du følge mig. jeg er skildsmisse barn. og har ALDRIG haft en sted mor/ far.  for jeg har haft en mor og far..  har mine forældre altid gjort meget klart for alle..  og det vi har haft det bedst med.. 

det er svært at gå fra hinanden. og alle de minder tanker osv. det er en svær tid. men det går over. for nogle tar det dage andre månder. men er sikker på du kommer igemmen..  og vi vil være der for dig lige meget hva du vælger..

kan det ikke være en ide at tage væk nogle dage. og aftale i ikke sammen de dage. så du få ro og få styr på dine tanker. måske du indser i bare skal være sammen, måske du føler du vil være alene.. 

sender dig en masse tanker..

Tak for dine ord søde.

Jeg er også selv skilsmissebarn og ved godt at det godt kan blive godt selvom mor og far ikke er sammen. M kommer fra en rigtig kernefamilie. Han har aldrig hørt hans forældre skændes og han har fået hvad han har pejet på - ja vi har virkelig en forskellige baggrund. Det kan vi tit mærke!

Jeg er bare ikke god til at tænke på mig selv. Jeg kan ikke lide at såre andre - så vil jeg hellere selv nøjes og så andre er glade.... Ved godt det ikke holder i længden og jeg er da også bange for at vågne op en dag og tænke at jeg har spildt mit liv.....

Men for pokker det er svært alt sammen og jeg er også så sindsyg bange for at miste vores søn. Er bange for M får ham boende hvis vi ender i statsamtet. Er også bange for at træffe den forkerte beslutning - hvad nu hvis man fortryder???

Har også sagt til M at jeg ikke fatter at han blir ved med at kæmpe. Hvis jeg var ham havde jeg sagt fra for længst. Jeg havde ikke fundet mig i at min kæreste gang på gang tvivler på forholdet og ikke kan finde ud af hvad det skal ende med....

jeg har læst med i alt det du har skrevet men har ikke fået kommenteret så meget.

den måde du reagerede på dét med cigaretterne forstod jeg SÅ godt, for jeg har selv stået i den situation. og for mig handlede det ikke så meget om at han røg og at det var klamt, men at han ikke længere følte det nødvendigt at vise mig hensyn. jeg var ikke vigtig mere. det er et ret stærkt signal at sende ...

og det med at pludselig have en masse sex er ret normalt når man er ved at gå fra hinanden. det er en sidste krampetrækning – man genoplever kort nyforelskelsen fordi man VED at man ikke har hinanden mere. dengang jeg prøvede det fortsatte det faktisk i en rum tid efter vi var gået fra hinanden. det er en mærkelig følelse, for man ved at man gør det rigtige i at forlade vedkommende, men samtidig har man det der vilde begær for ham. en mærkelig, paradoksal situation ...

jeg ved ikke om du kan bruge det her til noget, ville bare dele mine erfaringer. jeg håber at du hurtigt finder ud af hvad du vil, for når man ser tilbage senere bliver det altid så tydeligt hvor meget tid man egentlig har spildt på at forblive i en dårlig situation! men det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort.

håber du har det ok i kroppen. og i hovedet.

stort knus

camilla

Anonym skriver:

Jeg vil altid holde af M og altid elske ham, men der er bare mange måder at elske en person på... Det er også noget vi har diskuteret herhjemme for igen er vi ikke enige. M siger at enten elsker man eller også elsker man ikke...

Nej jeg har vidst ikke direkte skrevet hvad det er der gør at jeg tvivler så meget på vores forhold. Det kan også være svær at sætte ord på - specielt så andre forstår det nogenlunde. Det har også været svært for mig selv at finde ud af det, men noget er der altså bare galt....

Jeg har sagt til M at jeg ikke synes han er ret meget mand - en hård ting at få at vide, men det er bare gået op for mig at jeg sgu savner at han mander sig lidt op. Han er bare så blød og følsom. Ikke for sjovt at vi tit har sagt at jeg er manden i forholdet og han er konen. M er et hyggedyr der elsker at pusle med sine chili-planter og går meget op i hans drivhus. Fair nok at ha en hobby, men fatter ikke man kan sidde flere timer, flere uger i træk og kigge på drivhuse - hvor svært kan det være at vælge? Han bruger meget tid på at pusle rundt i haven. Han gider ikke rigtig feste, han hader fodbold. Føler ikke han kan give et ordentlig knus eller håndtryk med mindre han halvt blir tvunget til det.

Og så har han aldrig bakket mig op i mit arbejde mm. Noget der virkelig har gjort mig ked af det i flere år, men først er nu jeg rigtig finder ud af det. Han siger han vil gøre det bedre, men det er skisme også på tide....

Og så har jeg svært ved at finde de stærke følelser for ham. Savner ham ikke rigtig når han er væk - jo savner kys, knus og kram, men det er jo ikke særligt personligt....

Jeg er nok lidt jaloux-anlagt, vil helst vide hvad han laver og hvem han snakker med, men holder det for mig selv. Han er egentlig selv lige sådan.

Ja det er svært at forklare..... Havde heller aldrig troet at jeg ville finde sådan en type til mand - også altid det folk har sagt til mig, men har bare altid grint af det....

(fortsætter lige som ano...jeg er den der spurgte til, hvordan du har det idag )

Så det handler om, at du holder af ham, men i bund og grund ikke respekterer ham...det er ikke en holdbar situation, det kan jeg godt se...

Jeg er selv gift med en meget blød mand, der er vokset op med sin mor som eneste faste holdepunkt - han har aldrig rigtig haft nogle faderfigurer i sit liv, der har været værd at samle på - samtidig er han en meget slank mand, så han har heller ikke den der meget mandige fysik - men jeg nærer dyb respekt for ham. Selvom jeg også nogle gange får lyst til at ruske i ham og sige "så sig dog FRA mand..." (har også gjort det nogle gange - jeg kan godt have en meget direkte facon), så har jeg lært, at det handler om noget andet...ikke manglen på mandighed og mandsmod...det handler om, at jeg har en mand, der er klog på mennesker og nogle gange en lidt for veludviklet evne til at sætte sig ind i, hvordan andre (og dermed jeg) har det - han ved det ofte bedre end jeg selv gør - og det gør, at han trækker sig i forståelse og ikke af fejhed...

Jeg tror det for mig har handlet om at lære at acceptere, at sådan fungerer han bare - og jeg nærer dyb respekt for ham på alle områder...og jeg tror bestemt, at gensidig respekt er rigtig vigtig i et forhold, hvis man hele tiden går og "ser lidt ned" på den anden, så opbygger irritationen sig hele tiden. Det lyder også som om, han i bund og grund mangler respekt for dig og dine drømme, når han ikke bakker dig op rent jobmæssigt. Et forhold handler jo i høj grad om at gå på kompromis og på gensidig forståelse og igen respekt! Igen vil jeg sige, at de ting kan I alene ikke opbygge, når I er nået ud, hvor I er nu...men måske vil en professionel kunne hjælpe jer med at sætte tingene i et andet perspektiv?

Jeg er i øvrigt enig med dig i, at der er mange måder at elske på...

Endelig vil jeg sige, at du er nødt til at være bundhamrende egoistisk og loyal over for dig selv...du er nødt til at gøre, hvad du synes er rigtigt...og hvad der gør dig lykkelig...

Anonym skriver:

Tak for dine ord søde.

Jeg er også selv skilsmissebarn og ved godt at det godt kan blive godt selvom mor og far ikke er sammen. M kommer fra en rigtig kernefamilie. Han har aldrig hørt hans forældre skændes og han har fået hvad han har pejet på - ja vi har virkelig en forskellige baggrund. Det kan vi tit mærke!

Jeg er bare ikke god til at tænke på mig selv. Jeg kan ikke lide at såre andre - så vil jeg hellere selv nøjes og så andre er glade.... Ved godt det ikke holder i længden og jeg er da også bange for at vågne op en dag og tænke at jeg har spildt mit liv.....

Men for pokker det er svært alt sammen og jeg er også så sindsyg bange for at miste vores søn. Er bange for M får ham boende hvis vi ender i statsamtet. Er også bange for at træffe den forkerte beslutning - hvad nu hvis man fortryder???

Har også sagt til M at jeg ikke fatter at han blir ved med at kæmpe. Hvis jeg var ham havde jeg sagt fra for længst. Jeg havde ikke fundet mig i at min kæreste gang på gang tvivler på forholdet og ikke kan finde ud af hvad det skal ende med....

hov.. ved ikke lige hav der skete med de billeder.. prøvet at ligge dem ind i billede tråden igår. men de ville ikke og lukket ned.. underligt..

man bliver som mor nød til at være hård og tænke på sig selv. ved det er svært.. men du skal ikke ødelægge dig selv!

hvorfor skulle han få fam mere end dig..  kunne i ikke dele ham 10- 4 eller 9- 5?? så han har jer begge tæt på. men så stadig en fast base hos dig. det er svært at skulle undværer sit barn. men sådan er livet jo bare nogle gange.. 

ville ønske jeg havde nogle gyldne ord der ville så dig til at føle meget bedre. mun kun du kan vide hav det bedste for jer..

Milka skriver:

jeg har læst med i alt det du har skrevet men har ikke fået kommenteret så meget.

den måde du reagerede på dét med cigaretterne forstod jeg SÅ godt, for jeg har selv stået i den situation. og for mig handlede det ikke så meget om at han røg og at det var klamt, men at han ikke længere følte det nødvendigt at vise mig hensyn. jeg var ikke vigtig mere. det er et ret stærkt signal at sende ...

og det med at pludselig have en masse sex er ret normalt når man er ved at gå fra hinanden. det er en sidste krampetrækning – man genoplever kort nyforelskelsen fordi man VED at man ikke har hinanden mere. dengang jeg prøvede det fortsatte det faktisk i en rum tid efter vi var gået fra hinanden. det er en mærkelig følelse, for man ved at man gør det rigtige i at forlade vedkommende, men samtidig har man det der vilde begær for ham. en mærkelig, paradoksal situation ...

jeg ved ikke om du kan bruge det her til noget, ville bare dele mine erfaringer. jeg håber at du hurtigt finder ud af hvad du vil, for når man ser tilbage senere bliver det altid så tydeligt hvor meget tid man egentlig har spildt på at forblive i en dårlig situation! men det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort.

håber du har det ok i kroppen. og i hovedet.

stort knus

camilla

Tak for dine ord!

Rart at høre at du godt kunne forstå mig i den med cigaretterne. Ved jo godt at jeg reagerede voldsomt og at det i bund og grund ikke var mit problem, men alligevel blev jeg vred og på en måde såret - Det endte jo også med at han holdte op med at ryge... Meeen jeg ved jo godt et eller andet sted at når bølgerne går højt igen så falder han sikkert tilbage....

Synes godt at ha hørt den med sex før - derfor strejfer den tanke mig også. Men det næste stykke tid gir det sig selv for der er der ikke noget der hedder sex. Jeg kommer nok til at bløde de næste par uger pga aborten.

Fatter bare ikke at det hele kan være så svært - enten er man sammen eller også er man ikke. Har altid grint af andre der ikke kan finde ud af det og som flytter samen og fra hinanden flere gange - ja her sidder jeg så pludselig selv, flooooot......

Føler mig som en splittet person :(