Jeg dropper Livas gymnastik helt?
Helt seriøst har jeg slet ikke overskuddet til det. Til at tage direkte fra arbejde, hente Liva og så direkte videre til gymnastik sammen med en kæmpe flok andre unger. Og ved hver endt time skal jeg slæbe Liva skrigende ud... fordi hun ELSKER det....
Carsten kan ikke tage med hende så det SKAL være mig....
Jeg sidder og tænker at jeg slet slet ikke orker det men så får jeg også vildt dårlig samvittighed overfor Liva....
Det er ikke rent for LIVA's skyld, hvis mor vitterligt ikke har energi og overskud til det. Det vil da kunne mærkes! Og hvis Liva havde en "stemme", så tror jeg at hun ville sætte den på "en glad mor", fremfor sit gymnastik.
Hvem siger så, at hun ikke måske kan starte op igen om ½-1 år ?!
Jeg har også tanker om, at ville have Bianca til gymnastik. For hun ELSKER at hoppe, danse, springe, stå på hovedet, slå kolbøtter og brænde krudt af. Og hun ELSKER trampoliner og i det hele taget at være rytmisk og i bevægelse. Så det ville LIGE være noget for hende, er jeg sikker på.
Men jeg har først tænkt, at hun skal begynde til sådanne aktiviteter, når hun er omkring 5 år, eller sådan noget.
Lige nu, i en hverdag som vores ser ud nu, har hun nok i at være i børnehave og komme hjem og lege, eller slappe af i hverdagene.
Så kommer det nok senere hen, at hun har en størrelse, hvor jeg vil sende hende afsted 1 gang om ugen (hvis altså hun selv har lyst til det jo) .....Og lige nu er der hverken økonomi eller tid eller overskud til det herhjemme heller.
Det syntes jeg ikke, at du skal slå dig selv oveni hovedet med af dårlig samvittighed.
Så tag i stedet en måtte frem derhjemme, hvor hun kan slå kolbøtter, eller lad hende stå på hovedet op af en sækkestol eller lignende.
Det gør Bianca tit herhjemme 
