Hej..
Fantastisk tråd.
Her hos os skiftes vi til at arrangere noget på vores årsdag. Sidste år den 3. juli på vores 2 årsdag var det min kærestes tur til at arrangere noget. Vi skulle til Hotel Viking i Sæby som har det skønneste wellnesområde. Vi tog derop torsdag hvor det kun er voksne der kan komme i wellnesområdet, så der var stille og roligt. Vejret var fantastisk, hvilket var dejligt da der var flere udendørs bassiner. Torsdag tilbragte vi på hotellet og bare hyggede os. Fredag ville min kæreste gerne til Løkken, hvor familien har haft sommerhus da han var dreng. Vi kørte ned på stranden for at smide os et sted. Det første sted vi kørte ned, kørte vi fast i sandet og fik hurtigt hjælp til at komme fri. Min kæreste var noget frustreret over at vi kørte fast, hvilket jeg senere godt kunne forstå.
Vi kørte en smule længere ned af kysten ved Løkken og kørte ned igen, her med en hel del mere held og her var der heller ikke så mange mennesker. Vi fik lagt tæpperne ud i sandet og fik os smurt ind i solcreme, det var super godt vejr, og jeg smed mig på tæppet og kunne ikke forstå hvorfor min kæreste var så langsom, hvorfor han ikke fik sig smidt ved siden af mig!
Han rodede rundt i bilen og odnede og arrangerede og kom så om til mig. Han sagde "kan jeg lige få et knus" og blev stående op. Jeg tænkte "arhem få dig nu lagt ned, så kan vi kramme alt det du lyster". Men jeg rejste mig og krammede og kunne straks mærke at han rystede lidt, så sagde han at han havde noget han skulle spørge mig om og så faldt han på knæ og friede. Han havde ringen med til os begge to, jeg sagde selvfølgelig straks ja.
Resten af dagen var super skøn der på stranen i godt vejr. Jeg havde overhovedet ingen mistanke og om jeg så havde planlagt det selv, kunne jeg ikke have ønsket det anderledes. Vi blev gift den 3. juli i år på vores 3. årsdag.
Efterfølgende har jeg fået at vide at jeg har været ved at buste ham flere gange mens han har kigget i smykkekataloger, fordi jeg er kommet for tidligt hjem fra arbejde og mens han har været inde og bestille og hente ringe, og fordi jeg har været inde i byen med mit arbejde. 
MVH Malene
Anmeld