Eliza/lykke skriver:
Åhhh stakkels dig. Dit liv lyder som mit......... jeg har tabt 9 kg mere end før jeg blev gravid. Jeg er skind og ben, og mit jern og alle andre vitaminer er helt nede. Så lægen har sat mig på jern og altmuligt andet.
Det er først sådan efter hun blev 3½ mrd.,at der kom lidt mere rytme i det. Jeg synes, det er rart med rytme - ellers går jeg helt ned.
Uahhhh hvad skal jeg sige til dig - jeg ved ikke engang selv, hvad jeg skal gøre. Men nu er det meget bedre - og der sker meget på de 3 uger, som er mellem din og min. Lige pludselig fatter de, at nu skal de sove. Og nu er det mad.
Prøv at gør det samme hver gang, tag hende op, bleskift, mad og lege og så sove. Sig de samme ting til hende, ved mad og ved søvn. Så stil dig sammen med din mand og vær hårde omkring natten.
Min datter har aldrig spist det, som står på pakkerne. Hun gjorde fuldstændig som din og det var en kamp at made hende - faktisk gad jeg slet ikke til sidst, fordi jeg bare sad og græd.
Jeg gir hende risgrød med frugtmos, og tager lidt grød og mos på skeen. Men det er først nu, at hun rigtig kan lide det.
Jeg føler med dig. Har du prøvet IKKE at vugge hende eller gå med hende? Og bare gå frem og tilbage og give sutten - og sige "så så så, godnat". Hver dag, hele tiden, mist ikke modet. Hvis hun bliver alt for ked af det, kan du vugge hende. Det har hjulpet herhjemme, og nu falder hun selv i søvn.
Og så - bæreselen................ den er guld værd. Tag ud i natuen eller indkøbscentret. Bare for at se noget andet.
KNUS
Pyha ja det er hårdt syns jeg. Men rart at vide jeg ikke er den eneste der har det på den måde... det er da en trøst.
Men ja, det kunne godt være jeg skulle blive bedre til at have noget mere rutine med maden og søvnen, det må jeg prøve. Og så måske være lidt mere konsekvent med at hun skal kunne falde i søvn uden at blive vugget.
Ja bæreselen er en god ting og hun elsker at komme ud og se noget nyt..
