Hjælp..Hvordan håndtere jeg lige det her rigtigt??

Nicoline er nu ca 4 1/2 md.

Har snakket med SP her til morgen, da hun får flere og flere hys anfald når vi er nogle steder, i mandags var det så slemt at en anden SP kommenterede det da jeg var nød til og afskærme hende fuldstændigt (vi var til SP møde) ellers var hun blevet mere hidsig. Også er hun slet ikke til og stoppe igen.

Hun har altid været bange for nye ting og er ikke god til og være andre steder end herhjemme, jeg prøver så vidt muligt og komme ud med hende, men det er bare så svært når hun er sådan en lille forsigtig en. - min egen nervøsitet for hvornår hun får et anfald forhindrer mig selvfølgelig også...

Jeg ved dagen ender med et kæmpe anfald(når der er sket noget nyt) og jeg kan snart ikke overskue det mere.

Føler selv jeg er helt låst fast herhjemme og er nød til og sige nej til rigtig mange ting, hvor alle andre jeg kender tager deres babyer med alle steder vel og mærke uden problemer..

Det kan ikke lade sig gøre her, og slet ikke 2 ting på en dag, så koger hun helt over.

Nå men snakkede med SP imorges om hvad jeg skulle gøre, og hun snakkede om at hun var ekstra sensitiv, hun spurgte om nogen af os (forældre) havde været lige sådan, og det var jeg, jeg var ekstrem bange for alt. Så det mener hun at hun måske på en eller anden måde har arvet.

Men så er det jeg tænker, der må være andre med sensitive børn og hvordan får man dem lige ud af døren og hjem igen på en god måde? - i og med hun KUN er 4 mdr, så forstår hun jo ikke hvor vi skal hen, så kan ikke sige det, selvom jeg bruger ord som : hjem, lege, ude, osv så hun kan lære og forstå det.

Skal jeg bare bruge min barsel på og sidde indenfor og kukkelure, eller hvordan får jeg hende til og forstå det er en stor verden? Er træt af at skal afsærme hende hele tiden.

Nogen gode råd? og tak fordi i læste med så længe...

Ville ønske jeg kunne komme med gode råd.

Min datter skreg sig selv hæs igår da vi havde mødregruppe herhjemme. Hun vil bare gerne opleve det hele, og så bliver hun over-overtræt og kan ikke falde i søvn eller til ro. Hun ville absolut ikke lægges, men drattede da til sidst omkuld i barnevognen udenfor mens jeg vuggede hende (mens resten hyggede indenfor).

Jeg ser det som en fase i mit barns liv. At det går over... Jeg skærmer hende mod for mange indtryk og går aldrig i Brugsen, cafe eller biograf med hende. Kun hvis jeg ved hun sover igennem det hele gør jeg det.

Og ja, det er træls at være en hel masse herhjemme. Jeg håber bare det er godt givet ud i længden at jeg giver hende ro på herhjemme. Og så nyyyder jeg og takker Guderne for at vi har Internet. Så kommer man da lidt ud...

Håber svaret her hjælper lidt. Jeg vil nok bare sige, at du er altså ikke alene....

Mange hilsner fra C og datteren på 4½ mdr.

Fyn skriver:

Ville ønske jeg kunne komme med gode råd.

Min datter skreg sig selv hæs igår da vi havde mødregruppe herhjemme. Hun vil bare gerne opleve det hele, og så bliver hun over-overtræt og kan ikke falde i søvn eller til ro. Hun ville absolut ikke lægges, men drattede da til sidst omkuld i barnevognen udenfor mens jeg vuggede hende (mens resten hyggede indenfor).

Jeg ser det som en fase i mit barns liv. At det går over... Jeg skærmer hende mod for mange indtryk og går aldrig i Brugsen, cafe eller biograf med hende. Kun hvis jeg ved hun sover igennem det hele gør jeg det.

Og ja, det er træls at være en hel masse herhjemme. Jeg håber bare det er godt givet ud i længden at jeg giver hende ro på herhjemme. Og så nyyyder jeg og takker Guderne for at vi har Internet. Så kommer man da lidt ud...

Håber svaret her hjælper lidt. Jeg vil nok bare sige, at du er altså ikke alene....

Mange hilsner fra C og datteren på 4½ mdr.

 

Tusind tak  Rart at vide man ikke er alene.

Tror desværre ikke det er en fase, hun har altid været sådan, og da jeg var 7 var jeg bange for at et fly styrtede ned i huset, alle sætninger startede med "hvad nu hvis?" Er bange for hun får det på samme måde, jeg er heldigvis selv ovre det nu og håber bare hun får det nemmere.

Ja heldigvis for baby.dk  Ellers var det hele meget mere kedeligt, havde nok bare håbet på at kunne en masse ting i min barsel. Det værste er nok at alle dem man siger nej til skal man forklare en masse, og det orker jeg ikke..

Mille83 skriver:

Nicoline er nu ca 4 1/2 md.

Har snakket med SP her til morgen, da hun får flere og flere hys anfald når vi er nogle steder, i mandags var det så slemt at en anden SP kommenterede det da jeg var nød til og afskærme hende fuldstændigt (vi var til SP møde) ellers var hun blevet mere hidsig. Også er hun slet ikke til og stoppe igen.

Hun har altid været bange for nye ting og er ikke god til og være andre steder end herhjemme, jeg prøver så vidt muligt og komme ud med hende, men det er bare så svært når hun er sådan en lille forsigtig en. - min egen nervøsitet for hvornår hun får et anfald forhindrer mig selvfølgelig også...

Jeg ved dagen ender med et kæmpe anfald(når der er sket noget nyt) og jeg kan snart ikke overskue det mere.

Føler selv jeg er helt låst fast herhjemme og er nød til og sige nej til rigtig mange ting, hvor alle andre jeg kender tager deres babyer med alle steder vel og mærke uden problemer..

Det kan ikke lade sig gøre her, og slet ikke 2 ting på en dag, så koger hun helt over.

Nå men snakkede med SP imorges om hvad jeg skulle gøre, og hun snakkede om at hun var ekstra sensitiv, hun spurgte om nogen af os (forældre) havde været lige sådan, og det var jeg, jeg var ekstrem bange for alt. Så det mener hun at hun måske på en eller anden måde har arvet.

Men så er det jeg tænker, der må være andre med sensitive børn og hvordan får man dem lige ud af døren og hjem igen på en god måde? - i og med hun KUN er 4 mdr, så forstår hun jo ikke hvor vi skal hen, så kan ikke sige det, selvom jeg bruger ord som : hjem, lege, ude, osv så hun kan lære og forstå det.

Skal jeg bare bruge min barsel på og sidde indenfor og kukkelure, eller hvordan får jeg hende til og forstå det er en stor verden? Er træt af at skal afsærme hende hele tiden.

Nogen gode råd? og tak fordi i læste med så længe...

vores dreng havde det også med når vi var nye steder blev han helt stiv og vildt hys han spendte i hele kroppen men efter han blev 5 mdr slap det lidt af og nu er han snart 7mdr og nu sker det ikke mere heldigvis.. for det var slet ikke til af holde nu han var slet ikke sig selv og han er altid sådan en glad og smilende dreng

Hun er heldig hun har dig, for du har været igennem det. Derfor kan du bedre hjælpe hende....

Var det en ide at invitere folk hjem til jer? Altså bare en veninde/vennepar af gangen?

Jeg har tit gjort det at jeg er mødtes med folk på en barnevogns-gåtur. Så har vi snakket den 1½ time som hun nu har sovet. DET har været godt og hyggeligt. Din lille sveske opdager jo så slet ikke at der sker noget?

C.

B&J skriver:

vores dreng havde det også med når vi var nye steder blev han helt stiv og vildt hys han spendte i hele kroppen men efter han blev 5 mdr slap det lidt af og nu er han snart 7mdr og nu sker det ikke mere heldigvis.. for det var slet ikke til af holde nu han var slet ikke sig selv og han er altid sådan en glad og smilende dreng

Havde han også haft det lige siden han var født? Håber da det stopper ved 5 mdrs alderen, så har jeg noget og se frem til

Fyn skriver:

Hun er heldig hun har dig, for du har været igennem det. Derfor kan du bedre hjælpe hende....

Var det en ide at invitere folk hjem til jer? Altså bare en veninde/vennepar af gangen?

Jeg har tit gjort det at jeg er mødtes med folk på en barnevogns-gåtur. Så har vi snakket den 1½ time som hun nu har sovet. DET har været godt og hyggeligt. Din lille sveske opdager jo så slet ikke at der sker noget?

C.

Hehe det gør jeg tit, er ude og gå næsten hver dag....For så får jeg lidt luft, problemet er bare hun sover dårligere og dårligere i barnevognen syntes jeg, hun sover ikke så tungt som herhjemme.....

Men må nok bare indse at sådan er hun  Også må vi håbe det går over, så hun ikke skal skærmes hele tiden...

Da hun var lille satte vi hende i skråstolen op mod en væg, så sad hun der og faldte til ro og kiggede på hendes hænder, og efter et par minutter var hun rolig igen....Underlig metode, men det hjalp...

Havde han også haft det lige siden han var født? Håber da det stopper ved 5 mdrs alderen, så har jeg noget og se frem til

jepper han har haft det lige siden han blev født men sjovt nok aldrig hos lægen hihihihi men de er nu også så søde ej pjat... men der har han ikke haft det... man andre steder og den var virkelig slem da vi skulle starte i mødergruppe så jeg valgte det fra for jeg kunne ikke se min dreng græde og skrige og blive så stiv som han var... det knuste mit hjerte når han altid smiler og griner og snakker løs

Håber helt klart det forsvinder

Min datter er 4 mrd og 3 uger. Jeg tager hende med ud i indkøbscentre mindst en gang om ugen i bæreselen. Det er GULD værd. Hun sidder tæt på mig, og kigger rundt hele tiden (med hovedet ind mod mig). Når hun bliver træt, falder hun bare i søvn i selen. Det gør, at jeg kommer lidt ud og hun ser fremmede ting hele tiden.

Min mor passer hende en gang om ugen, og det har seriøst været en kamp, at få hende (altså min datter) til at falde til ro, når min mor tog hende. Nu går det bedre.

Vi kan heller ikke have gæster eller komme i mødregruppe eller gå til åbent hus med SP. Der går ikke længe, før hun kammer helt over.

Hun starter i VS om 1 mrd, og det er jeg spændt på. Derfor sørger jeg for, at komme ud hele tiden, næsten hver dag. Hver morgen er hun med i sønnens skole. Indkøbscentre, mit arbejde på besøg, åbent hus med SP, eller en gåtur i bæreselen rundt i villakvarteret. Jeg har hende næsten aldrig i barnevognen - den bruger vi faktisk kun til at sove i.

Bæresele er nøgleordet uanset hvor du er. Jeg danser lidt med hende, når hun bliver hys - og hurtigt falder hun til ro alle steder - så længe hun sidder i den sele.

Jeg har en datter der er særligt sensitiv og hun var præcis som du beskriver i den alder. Hun gik helt i panik og kunne nærmest ikke få luft, når vi var fremmede steder og der var absolut INGEN der kunne holde hende (udover mig og måske far)! Så skreg hun panisk.

Hun ville heller ikke være i barnevognen og sov næsten ikke. Hang bare på mig hele dagen. Jeg valgte at være hjemme med hende og tog kun i mødregruppe. Hvis folk ville være sammen med os, var de meget velkomne hjemme hos os. Vi kunne heller ikke køre i bil med hende.

Det er vildt hårdt og du har brug for at snakke med nogen om det. Måske kan det hjælpe at læse om det. Det hjalp i hvert fald mig. Søg fx på HSP børn.

Håber det kan trøste lidt, at Celina er blevet nemmere at have med og hun kan faktisk også nyde at være afsted og kan godt lide, at der sker noget. Der er stadig ting, der er rigtig svære! men som tiden går, bliver det nemmere...måske også fordi jeg langsomt vænner mig til og accepterer, at hun bare ikke er ligesom de fleste andre børn.

Knus