Mit liv er noget rod

Årh søde ven da.

Min mave knuger sig helt sammen ved tanken om at du skal have en abort, så jeg kan slet ikke forestille mig hvor ondt det må gøre på dig, men jeg er enig med de andre. 

Det kræver styrke og mod at træffe den beslutning og ikke mindst at holde fast i den og jeg er sikker på at du har begge dele. Jeg havde nok valgt det samme i din situation.

Åh nej søde dig!!!  Det havde jeg slet ikke set komme. Men jeg er enig med de andre mht. aborten, selv om jeg godt ved det er hårdt for dig, men når du er helt sikker, så ved jeg osse at det virkelig er gennemtænkt, for sådan er du...

Ja lover at jeg nok skal råbe højt hvis jeg kommer helt derud hvor jeg ikke kan bunde. Jeg har lært at man kun må gå ud til navlen

Godt at høre, du trods alt har humoren i behold, så skal det hele nok gå! Og du skal nok komme igennem denne svære periode i dit liv! Du er en stærk kvinde!!!

Men læs af herinde, så det ikke bliver for tungt at bære på... for det bliver det, hvis du bærer det alene.

Kæmpe kram fra Tina.

Åh gud nej dog! Og så havde du tid til at skrive trøstende til mig igår. Jeg sagde, at du bare kunne skrive til mig personligt. Åh gud, hvor er jeg ked af at læse alt det, og her gik man og troede, at I bare havde det dejligt sammen, og alt var fryd og gammen. Det er da helt forfærdeligt, jeg kan godt forstå, at du er ked af det og ikke kan overskue noget som helst. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, det er jo en ganske forfærdelig situation at stå i. Er det slut mellem jer, eller prøver I at få det til at fungere en gang til, og hvad siger han til det med en abort?

Du skal have et kæmpe knus fra mig, det er nærmest det eneste jeg kan gøre, og som sagt, så skal du ikke holde dig tilbage fra at skrive!

Knus Camilla

først sender jeg dig et kæmpe stort kram..

jeg er mundlam.. jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte.

det gør min ondt at høre det går så skidt. er det helt slut? men hvis men kender dig så ved man os du har kæmpet til det sidste.

men husk at du ikke er en dårlig mor fordi han ikke vokser op med jer begge hver dag. han kan sikkert os mærke at der er noget galt. og han vil ha bedre af 2 glade forældre end 2 der er ked af det sammen...  og tror bestemt ikke at han kan bruge det mod dig at du er sygemeldt.. så vidt jeg har hørt går de ikke op i det.. kun hvis du har alvorlige problemer som stoffer alckohol eller ligene.. så skal du ikke frygte.

krydser finger for du har fst job fra feb..

husk at du altid er velkommen til at skrive..  os gerne på sms...

knus og kram

Søde skønne .....
Jeg sender dig alle mine tanker, har også lige smsét dig og du ved jeg tænker på dig og er her for dig!!!
Jeg synes det er stærkt at du har taget den beslutning, og det viser bare hvilken stærk person du er, at du tør sige fra når du ved du ikk kan. Den egenskab er der mange der mangler.
Jeg var selv igennem en abort efter Isaac, ja faktisk første gang vi var sammen efter fødslen blev jeg gravid, kan ikke huske om jeg har fortalt jer det herinde, men du kommer det. OG jeg vidste med mig selv at det kunne jeg ikke klare, ikke 2 børn under et år, til trods for der også var fordele. Men jeg kunne bare ikke. Og O støttede mig i tykt og tyndt og sagde at det jo var mig der havde det største ansvar over fro så små børn, for han skal jo arbejde og kan ikke lige amme osv. Så jeg valgte det fra og den beslutning står jeg 100 % inde for og fortryder slet ikke den dag i dag. Er bare glad for jeg sagde fra for ellers vidste jeg ikke hvor jeg var endt henne.

Men min skønne Ven, skriv lige til mig og husk at være den SUPERMOM du altid har været, og det ved vi alle herinde du er.

Sender dig detstørste kram, og du ommer stadig en tur herover hvis du har brug for det, så kan drengene lege..

kæmpe knus

Søde, dejlige ven.

Først vil jeg sige dig tak, fordi du vil dele alt "dit rod" med os...............vi er lige her, og har åbnet armene og er klar til at tage i mod dig.

Det er kun dig, der kan mærke hvad der føles rigtigt for dig. Så du får al den støtte du har brug for, i dit valg af abort. m.h.t parforholdsproblemer..................tjaaa...........jeg har jo været der, hvor du er, og jeg kan betro dig, at græsset er ikke meget grønnere på den anden side. Nogle gange skal der prof. hjælp til, for at komme igennem en krise. Har i overvejet at få hjælp udefra??

Mange knus Mette

  Jeg har ikke mange kloge ord at bidrage med, som ikke allerede ER blevet skrevet... Jeg vil bare sende dig styrke, opmuntring til at tro på dig selv og fighte, og en masse knus i en meget svær tid 

 Alt skal nok blive godt igen med tiden søde. Og mens det hele er uoverskueligt svært og hårdt, så BRUG OS alt det du behøver!!

Åh nej søde ven.... Så blev mine bange anelser bekræftet...... Det er jeg VIRKELIG ked af at høre!!!! Er der slet ikke nogen udvej for jer så I kan arbejde på at blive sammen??? Noget terapi? Hvad siger manden til at du skal have en abort??? Det er godt nok en stor mundfuld på en gang. Jeg håber du har nogen tæt på dig som støtter dig og hjælper dig igennem alt det her. Men vi er her i hvert fald og du læsser bare af ALT det du vil!!! Vi skal nok lægge ører til. Knuuuus til dig!

Anonym skriver:

Nu kan jeg ikke holde mig tilbage længere - har brug for jeres støtte!

Kære piger.

Jeg går i øjeblikket igennem den sværeste og værste tid i mit liv (ihvertfald indtil videre) Jeg har det bare så dårligt psykisk og kan snart ikke mere.

Jeg er gravid, men har bestemt at abort er den eneste rigtige udvej. Det er ekstremt hårdt for mig for jeg har altid sagt at jeg aldrig ville ha en abort. Man må sgu stå til ansvar for det. Men nu sidder jeg så her og er ikke et sekundt i tvivl om at jeg har truffet den rette beslutning. Jeg kan ikke stå indefor et nyt lille væsen - jeg kan ikke love den lille at den ville få det trygt og godt så derfor tør jeg simpelthen ikke tage nogen chancer!

Sagen er den at min kæreste og jeg har det rigtig skidt i vores forhold. Det er så skidt at det er på kanten til at være slut. Eller det har vippet lidt op og ned her de sidste 2 måneder og jeg er efterhånden ved at  være godt brugt og orker snart ikke mere. Vi har før haft problemer hvor jeg har sagt at det er slut. Men alligevel er det altid endt med at vi har taget kampen op. Nu er vi her så endnu en gang og jeg magter det snart ikke mere....

Vi har en dejlig dreng sammen som lige er fyldt to år og det gør mig så inderligt ondt at såre ham. Det kan mit hjerte slet ikke bære, men jeg blir nødt til at tænke på at han heller ikke har det godt med at vi blir sammen for hans skyld. Hvis vi går fra hinanden vil der uden tvivl blive en svær fase, men det må for pokker blive godt igen med tiden. Det handler om at hans forældre må samarbejde for hans skyld.

Der er mange ting der spiller ind som problemer i vores forhold. Mange ville sikkert ryste på hovedet og tænke at vi da ikke har noget at brokke os over. Omvendt så er der mange der har sagt til mig at de godt forstår mig og støtter mig i det jeg gør lige meget hvad. De mener bare ikke at det kan være rigtigt at vi når helt herud flere gange uden at der er en mening med det....

Jeg føler mig slidt op af at tænke og vende og dreje det hele. Det fylder alt i mit hoved og så oveni den abort. Det er så hårdt et pres der ligger på mine skulder for tiden at bare der er en der siger "hej", ja så er jeg ved at bryde sammen. Jeg kæmper for at være stærk og for at det ikke skal gå udover vores søn. Jeg er nok bare snart kommet dertil hvor jeg kaster håndklædet i ringen!

Jeg har gået ledig i efterhånden 10 måneder. Jeg er blevet smidt i endnu noget aktivering. Dvs det er "job med løntilskud". Jeg skal på mandag starte på noget der hedder forsognshjemmet. Det er et sted for misbrugere og hjemløse. Jeg skal hjælpe til i køkkenet og med rengøringen. Evt også være med til at aktivere brugerne. Ved slet ikke om jeg er istand til at starte sådan et sted lige nu... Men ærligt talt så tør jeg sgu heller ikke begynde på at få en sygemelding. Jeg skal ikke på nogen måde stå svagt på den front hvis vi i fremtiden går fra hinanden og ender i statsforvaltningen fordi vi ikke er enige om hvem der ska ha vores søn boende. Jeg skal ikke risikere at en sygemelding gør mig svagt stillet. Jeg tør ikke tage chancen. Så vil jeg hellere sparke mig selv hårdt bagi og bide i det sure æble! Og jeg skal være 4 måneder på forsognshjemmet. Det er godt nok lang tid!

Fra 1. februar skulle jeg gerne være sikkert job i den butik jeg oprindeligt er udlært i. Jeg har fået de arbejdstider jeg har ønsket mig. 3 dage hvor jeg går senest kl 16 og så to lange dage til luk. Kun fast 1 lørdag i mdr. Men har ikke skrevet under endnu så tør ikke tro 100% på det endnu - kryds endelig fingre!

Jeg er forvirret, jeg føler mig såret, jeg føler mig bange, jeg føler mig ensom, jeg føler mig svag.... men på den anden side føler jeg mig kampklar, jeg føler mig stærk, jeg føler mig sikker på at græsset er grønnere på den anden side!

Ja nu husker jeg ikke hvad jeg har skrevet og ikke har skrevet..... suk.

ja, ved snart ikk ehvad jeg skal sige. Kommer som et stort chok, havde ikke set at det gik så galt til.

Du er rigtig velkommen til at skrive til mig, har næsten lige været det samme igennem. Kan selvfølgelig aldrig blive helt det samme. Men hvis du har lyst til at høre om nogle ting osv så gør du det.

Er ked af at du har det så hårdt for tiden, rammer lige ind i hjertet. ar du ikke fortjent, har ingen af jer fortjent

Kære sødeste .....

Jeg får helt ondt i maven og bliver MEGET ked af at få mine anelser bekræftet. Jeg har rigtig meget lyst til at køre ned og give dig et STORT knus.

De andre skriver så mange kloge ord, og de har ganske ret.

Det gælder om at passe på de liv der er kommet til den virkelige verden, de andre ved ikke hvad de har i vente af både gode og dårlige ting.

Du skal passe på dig selv og lillemanden, I er det vigtigste. Både lige nu her midt i rodet men også bagefter hvor den almindelige og nye hverdag kommer igen.

Brug endelig os herinde alt hvad du overhovedet kan, vi er her for det samme. Skriv gerne en PB og læs alt det af du har behov for. Jeg vil gøre mit bedste (sammen med resten af tøserne herinde) for hjælpe dig.

Jeg sender dig et MEGET STORT KRAM og de bedste tanker.

Pas på dig selv søde. SMIL fra Mette