Puha, det er svært

Dictes mor skriver:

Jeg skrev i sidste uge, at min mor har fået konstateret kræft, og efter en dejlig weekend sammen med hende og min far virkede det som om, at det bare havde været en dårlig drøm, og at alt var helt normalt igen. Men idag skal min mor på sygehuset og have planlagt behandlingsforløb og skal have at vide, hvor ondtartet kræften er og chancer for at komme sig helt.

Jeg har det fysisk dårligt, jeg er så nervøs for at det er dårlige nyheder vi får idag. Jeg ryster over det hele, har kvalme og er på grådens rand hele tiden.

Nej hvor jeg kender det som du går igennem lige nu. Det er bare ikke sjovt. Man ender med at hade hospitaler(hvis man ikk gør det i forvejen)

Jeg vidste første gang heller ikke hvad der var op eller ned, da vi fik af vide min mor var syg og så skulle vente på at få afvide om hun kunne blive rask eller ej.

Jeg ved at hvis de operere, er det lettere for lægeerne og sige om det er væk eller ej. Ved kemo og strålebehandling kan de kune sige om det er blevet mindre.

Men der er jo mange der har overlevet at ha brystkræft. Ja bare se min mor, hun overlevede første gange at ha kræft i venstre lunge og en kræft svulst i hjernen.

Men ja alt kan få en til at tude.

Men jeg har lært på den hårde måde, at du skal bare tænke positiv på det hele og vente til du ved noget. Jeg ved godt det er svært. Men det vil slide endnu mere på dig, hvis du går og tænker hvis nu eller mindre positive tanker.

Et stort kram herfra

lion skriver:

Nej hvor jeg kender det som du går igennem lige nu. Det er bare ikke sjovt. Man ender med at hade hospitaler(hvis man ikk gør det i forvejen)

Jeg vidste første gang heller ikke hvad der var op eller ned, da vi fik af vide min mor var syg og så skulle vente på at få afvide om hun kunne blive rask eller ej.

Jeg ved at hvis de operere, er det lettere for lægeerne og sige om det er væk eller ej. Ved kemo og strålebehandling kan de kune sige om det er blevet mindre.

Men der er jo mange der har overlevet at ha brystkræft. Ja bare se min mor, hun overlevede første gange at ha kræft i venstre lunge og en kræft svulst i hjernen.

Men ja alt kan få en til at tude.

Men jeg har lært på den hårde måde, at du skal bare tænke positiv på det hele og vente til du ved noget. Jeg ved godt det er svært. Men det vil slide endnu mere på dig, hvis du går og tænker hvis nu eller mindre positive tanker.

Et stort kram herfra

 

Du har helt ret, man er nødt til at tænke på det positive og vente med det negative til det kommer, hvis det kommer ellers bliver det alt for hårdt. Og tak Helene for at du har overskud til at skrive, det havde jeg ikke troet, men det er skisme flot!

Vinker skriver:

Godt det gav lidt mening

Synes ikke jeg vil sidde og fylde dig med mine bekymringer lige nu søjde. Du har nok at holde styr på Der er bare rigtig mange ting i mit liv lige nu der ikke er som det burde være. En svær og hård kamp, men mon ikke det blir bedre en gang

Hvis du har lyst, må du gerne skrive en pb til mig, det er jo godt at tænke på noget andet, og som Helene siger, så må man prøve at tænke på det positive.

Dictes mor skriver:

Hvis du har lyst, må du gerne skrive en pb til mig, det er jo godt at tænke på noget andet, og som Helene siger, så må man prøve at tænke på det positive.

tak søde ;)

Dictes mor skriver:

Du har helt ret, man er nødt til at tænke på det positive og vente med det negative til det kommer, hvis det kommer ellers bliver det alt for hårdt. Og tak Helene for at du har overskud til at skrive, det havde jeg ikke troet, men det er skisme flot!

Jeg vil med glæde hjælpe dig igennem en vild svært tid. For jeg kan så godt huske hvor svært jeg hevde det første gang min mor blev syg.

Nu fandt vi ud af det første gang fordi hun fik et epilepsi anfald og blev indlagt.(marts)  Jeg boede dengang i Ishøj og skulle til eksame i Juni men jeg kunne ikke bare sidde der og tænke på hvad nu hvis, for det ville tage mig min 1 time at komme til min mor hvis der skete noget. Jeg var så heldig at jeg fik fri i den uge og jeg tog hjemme fra kl. 8 og var hjemme igen kl. 20 og i alt den tid var jeg hos min mor på sygehuset. Det havde jeg brug for.

Som jeg siger lige nu er jeg vild glad for at jeg er på barsel, for jeg er ikke sikker på jeg ville ha kunne arbejdet i en butik disse dage.

Du er jo også så heldig at hvis I bor i nærheden af hinanden at du kan være mere sammen med hende end hvis du havde været på arbejde.

Søde Camilla.............det er så angstprovokerende når en livstruende sygdom maser sig på i ens familie. Tanken om "worst case scenario" kommer altid op, fordi det er en slags forsvarsmekanisme, som vi mennesker bruger for at kunne magte så svære følelelser. Du kunne måske have gavn af at tale med en psykolog, som du kan blive henvist til at din egen læge, når du har en nært stående pårørende der er alvorligt syg.

Desuden skal din mor huske at kontakte sin pensionskasse, for der er hun berretiget til en ret stor sum, når hun er alvorligt syg. Disse penge kan bruges til at forsøde livet lidt, når hun er ovre på den anden side af sygdommen.

Hvor skal hun behandles??

Mange knus Mette

Jeg kan godt forstå at både nerver og følelser og hele pivtøjet sidder udenpå!! Jeg håber dog, at svarene var positive under omstændighederne, og at udsigterne i fremtiden ser lovende ud!

Knus herfra 

Jamen sødeste Camilla! Og så har du alligevel haft kræfter til at svare mig på mine sms'er?

Jeg kan godt forstå du har haft det skidt. Det er så hårdt, når en man holder af bliver syg.. Og idag har været en vigtig dag, for hvad kan de gøre for at hjælpe?

Jeg håber der er kommet lyde udsigter. Og at du har fået det lidt bedre fysisk, selvom det hele er hårdt!

Stort kram og masser af tanker til dig! Håber det hele nok skal gå!

Og tak for dine sms'er idag! Kan fortælle at jeg er sygemeldt til tirsdag næste uge, i første omgang!

Ved slet ikke, hvad jeg skal sige - men du ved, du bare kan ringe eller skrive, hvis jeg skal komme ned forbi en aften, så du kan få alle tankerne ud...

Anna-jonas skriver:

Søde Camilla.............det er så angstprovokerende når en livstruende sygdom maser sig på i ens familie. Tanken om "worst case scenario" kommer altid op, fordi det er en slags forsvarsmekanisme, som vi mennesker bruger for at kunne magte så svære følelelser. Du kunne måske have gavn af at tale med en psykolog, som du kan blive henvist til at din egen læge, når du har en nært stående pårørende der er alvorligt syg.

Desuden skal din mor huske at kontakte sin pensionskasse, for der er hun berretiget til en ret stor sum, når hun er alvorligt syg. Disse penge kan bruges til at forsøde livet lidt, når hun er ovre på den anden side af sygdommen.

Hvor skal hun behandles??

Mange knus Mette

Tak skal du have, jeg tror, at du har ret. Man prøver at forberede sig på det værst tænkelige, selvom det jo slet ikke er noget man kan forberede sig på. Hun skal behandles i Vejle, som eftersigende skulle være de bedste til brystkræft efter Riget, så jeg håber, da at det kommer til at gå godt.