marhemor skriver:
Jeg sender dig først en stor 
'er, det er en rigtig øv-situation du står i...
Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal råde dig til, men vil forsøge at forklare hvad jeg tror din mor har brug for... Jeg har selv stået i samme situation, levet i et forhold med en alkoholiker, og det tog mig 8 år før jeg fik øjnene op og fik "reddet mig selv". Min omverden var meget passiv, og vidste godt at jeg til sidst ikke havde det godt hvor jeg var, men der var alligevel ingen der gjorde eller sagde noget til mig.
Jeg tror at du skal fortælle din mor alene, evt. på en café eller noget, at hun skal vide at du er der for hende, når hun er klar til at tage springet. For det er sindssygt hårdt at tage springet og komme væk, men det værste er klart tiden efter. Jeg boede under beskyttet adresse og havde hemmeligt tlf.nr i 3 år efter at jeg forlod min eks. I den tid 'terroriserede' han mine forældre og bror med ubehagelige tlfopkald og lagde direkte og inddirekte dødstrusler på deres telefonsvarere. Desværre er det kun tiden der læger sådanne sår, og i dag kan jeg trække vejret roligt, 5 år efter 
Jeg tror at du kan hjælpe hende med at få øjnene op ved at "fjerne" hendes eneste lyspunkt (som du selv skriver) og sige at så længe hun er sammen med ham, som opfører sig så svinsk og nedladende overfor dig (og din familie) så vil du ikke lade din mor se din søn... Det vil forhåbentlig presse hende ud i en beslutning, som vil glæde dig og hende!! Men det bliver hårdt for jer alle...!!
og ønsket om en "happy ending" 
woow ja okay så ved du hvordan det er, jamen vil ihvertfald tage dit råd til mig, selvfølgelig giver han jo ikke lige slip, men der er ikke andet at gøre end at snakke med hende og fortælle det hele vil jo selvfølgelig ikke miste hende, og vil gøre alt for jeg ikke gør, men han har hende om hans lillefinger tydeligvis, men jeg prøvet at snakke med hende..
