Sikken en dag!!
Jeg er i øjeblikket i praktik i hjemmeplejen (som sygeplejerske). Vi går i de ultrasmarte uniformer (
) med ternede skjorter og cowboybukser, som hverken passer i længde eller bredde.
Vi er hos en borger, og pludselig siger hun til mig "Den skjorte er da vist ved at være for lille", og hormonelle Kitty føler sig ramt som et lyn. Jeg bliver ret ked af det, da min vægt ALTID har været et problem. Blev mobbet i skolen/gymnasiet og min far kan stadig komme med stikpiller. Så der stod jeg og tænkte "hey fister, her kommer jeg og hjælper dig, og så siger du jeg er tyk?!!"
. Jeg valgte med et (falskt) grin at sige "ja, er vist ved at blive lidt tyk", og så smilede vi.. Øv tænkte jeg! Og da vi kom ud i bilen begyndte jeg bare at græde....
Vejleder ved godt at vi er i behandling, da jeg jo skal have fri engang i mellem til scanninger, og nogle dage er ekstra træt grundet medicinen.. Hun havde set situationen på en helt anden måde. Hun havde set det som, at borgeren tænkte jeg er gravid, og derfor var skjorten for lille.. Og jeg bekræftede jo, ved at sige at jeg var ved at blive for tyk.... 
Så her sidder jeg i saksen. Jeg har simpelthen en borger, der tror jeg er gravid. Og der kommer med sikkerhed flere kommentarer, fra den søde dame senere hen.... Øv, hvor er jeg træt af jeg ikke opfattede det i situationen. Men hormonsyge Kitty vendte det negativ og tænkte at damen -som så mange andre- bare hentydede til min velpolstrede badering om livet....
Hvor ville jeg ønske den søde dame havde ret....
Anmeld