Jeg er måske lidt bange? (LANG)

Hej alle tøser..

Jeg har valgt at skrive anonymt, da jeg helst ikke vil have at det kommer ud til nogle.

Jeg går og er lidt bange.. Jeg startede på p-piller for 1 månede siden, og inden da havde min kæreste og jeg sex med kondom, men allerede 1. dag på p-piller, havde vi sex uden kondom, og har fået derefter fået afvide at vi skulle ha' beskyttet os de første 7 dage.  

Det der så er, er at jeg skulle ha' haft min menstruation for .. 3-4 dage siden, og jeg håber inderligt og den bare er forsinket! (Jeg har haft en meget uregelmæssig menstruation).. Men tænk nu hvis? Jeg er en person som tænker meget langt ud i fremtiden, så langt jeg nu kan komme afsted med.. Og tænk hvis jeg ER blevet gravid? Jeg går ikke ind for aborter, jeg går ind for at hvis man er klar til at have sex, så er man også klar til hvis det nu fx ''går galt''. Problemet ville ikke være min kæreste, vi har været sammen i 1½ år, og vi er OVERHOVEDET ikke som andre par på vores alder (Jeg er 19 og han er 20).. Ingen af os drikker eller ryger, vi er helt pjattede med hinanden, og er begge sikre på at vi nok skal blive sammen.. Vi elsker virkelig hinanden højt, og kan være os selv 100% overfor hinanden, pjatte og have det sjovt, men så sandelig også alvorlig.. Jeg er ikke tvivl  om at vi ville have kærlighed til denne baby, han ville være verdens bedste far osv, han er ved at uddanne sig til bager, og ham og hans lærer er i gang med at finde læreplads til ham.. Så det er dejligt. Han elsker selv børn og når jeg ser ham med sin lillesøster, kan jeg se hvor fantastisk han nu endnu en gang er.

Vi kan selvfølgelig have vores op og nedture, men hvem kan ikke det? Uden det er det jo ikke rigtigt et forhold vil jeg sige :-)

Men  - det jeg er bange for - er.. Vi har nogle problemer med vores økonomi, da vi har haft et underskud på omkring 8000 kr, som vi heldigvis er i kontakt med banken omkring, og hvis vi er heldige får vi lavet det om til et lån, og så er der intet. Vi har ingen lån i forvejen osv.. Men - vi bor sammen i en ungdomsbolig, der er ikke plads til et barneværelse, og vi kan ikke skaffe et indskud til en bolig, hvor der kan være plads til en lille baby? Hverken mine svigerforældre eller mine forældre ville have råd til hjælpe os med de store ting, som barnevogn, seng, jamen alt..

Jeg ved ikke hvordan vi skulle skaffe alt det man skal have til en baby? Virkelig alt fra de dyre ting der koster måske 6000 kr, ned til små ting til de 100 kr. Jeg har virkelig ingen idé... Den ville være rig på kærlighed og omsorg, fra os og vores familier, men desværre er ingen rige, og banken vil jo ikke give os ''endnu'' et lån...

Som sagt ville barnet være utrolig elsket af vores familier, de er jo dejlige, men.... Min forlovede har en storesøster på 24 år, som svigermekanikken ''skubber sødt'' til at få et barn snart, eller hvad man siger, imens at de bliver ved med at sige at det gør ikke noget at vi venter 5 års tid.. Jeg er helt enig.. Men, jeg går altså bare ikke ind for abort? - Og jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv igen - min søster fik en abort da hun var 15, og jeg fik det så dårligt, og dér gik det op for mig hvordan jeg havde det med det.. Skal jeg virkelig gå i mod mig selv med alt dette, og have det dårligt?

Jeg skal starte på HG næste år, og derefter ville jeg gerne uddanne mig videre som lægesekretær eller kontorassistent med speciale i administration, og jeg ved heller ikke hvordan dette skulle passe ind?

Det er bare alt hvad der kører rundt i mine tanker lige for tiden, jeg er simpelthen så stresser af at tænke på det.

Årh, ja.. Jeg er måske lidt bange..

Der er mange børn som bliver født under samme vilkår som jeres vil, og de trives :-) Mødrehjælpen har nogle rigtig fine genbrugsbutikker hvor man kan få næsten alt hvad der hører sig til af ting til babyen til meget billige penge. Og hvis du er gravid må du jo købe lidt hver måned så det ikke bliver en stor engangsudgift. Desuden er der herinde en kategori som hedder bortgives. Der kan man få lidt forskelligt. Fx var der her den anden dag et badekar og et hovedhale fad gratis. Vedr. bolig så kan i søge kommunen om hjælp til indskud til en større bolig og når babyen er kommet så kommer der børnepenge hver 3 måned og under uddannelse får du forhøjet su når du får et barn. Det gode er at i er så unge og ikke har vænnet jer til to fuldtids lønninger, så bliver det måske lidt nemmere at få en uddannelse. Og der er så mange som synes det er skønt at få barnet under uddannelse da det er lidt nemmere at tage barnets første sygedag fra skolen end fra arbejdet. Og du kommer jo til at gå i skole de to første år af uddannelsen. Og vedr børneværelse så går der noget tid før babyen behøver det. Den sover inde ved jer det første stykke tid og kommer jo ikke til at lege selv før det er rimelig stort. Jeg ved godt det bliver trangt men det kan lade sig gøre. Held og lykke med det hele :-)

Lige en herfra

Start med at tage en test, så du har noget at forholde dig til

Hvis du så er gravid, jamen så er der tusinvis af muligheder

Din kommune eller bank kan hjælpe jer med et indskud til et større lejlighed - men som der er bleven skreven, det første år sover den bette inde hos jer

Nu ved jeg ikke hvad du lever af pt, men hvis du er på kontanthjælp så efter 12. uge vil du få lidt under 10.000 før skat, så man netop har mulighed for at købe lidt ind her og der, for ingen siger man skal købe alt på en gang.

Jeg går selv og køber lidt ind hver mrd. og har ikke noget imod brugte ting. har f.eks lige erhvert mig en barnevogn med det hele som kun er brugt til et barn og et babykar til 600 kr  Se det er billigt i mine øjne. Du kan finde masser af billigt tøj hvor de tit sætter kasser til salg eller bortgivelse rundt omkring på nettet, og så er der mødrehjælpen.

Måske din familie eller omgangskreds kender nogen som har været gravide, og derved har noget til at ligge. For det første år går det altså hurtig med str. på tøjet, så ingen grund til dyrt mærketøj i mine øjne

Håber det gav lidt lys

Kram her fra

Anonym skriver:

Hej alle tøser..

Jeg har valgt at skrive anonymt, da jeg helst ikke vil have at det kommer ud til nogle.

Jeg går og er lidt bange.. Jeg startede på p-piller for 1 månede siden, og inden da havde min kæreste og jeg sex med kondom, men allerede 1. dag på p-piller, havde vi sex uden kondom, og har fået derefter fået afvide at vi skulle ha' beskyttet os de første 7 dage.  

Det der så er, er at jeg skulle ha' haft min menstruation for .. 3-4 dage siden, og jeg håber inderligt og den bare er forsinket! (Jeg har haft en meget uregelmæssig menstruation).. Men tænk nu hvis? Jeg er en person som tænker meget langt ud i fremtiden, så langt jeg nu kan komme afsted med.. Og tænk hvis jeg ER blevet gravid? Jeg går ikke ind for aborter, jeg går ind for at hvis man er klar til at have sex, så er man også klar til hvis det nu fx ''går galt''. Problemet ville ikke være min kæreste, vi har været sammen i 1½ år, og vi er OVERHOVEDET ikke som andre par på vores alder (Jeg er 19 og han er 20).. Ingen af os drikker eller ryger, vi er helt pjattede med hinanden, og er begge sikre på at vi nok skal blive sammen.. Vi elsker virkelig hinanden højt, og kan være os selv 100% overfor hinanden, pjatte og have det sjovt, men så sandelig også alvorlig.. Jeg er ikke tvivl  om at vi ville have kærlighed til denne baby, han ville være verdens bedste far osv, han er ved at uddanne sig til bager, og ham og hans lærer er i gang med at finde læreplads til ham.. Så det er dejligt. Han elsker selv børn og når jeg ser ham med sin lillesøster, kan jeg se hvor fantastisk han nu endnu en gang er.

Vi kan selvfølgelig have vores op og nedture, men hvem kan ikke det? Uden det er det jo ikke rigtigt et forhold vil jeg sige :-)

Men  - det jeg er bange for - er.. Vi har nogle problemer med vores økonomi, da vi har haft et underskud på omkring 8000 kr, som vi heldigvis er i kontakt med banken omkring, og hvis vi er heldige får vi lavet det om til et lån, og så er der intet. Vi har ingen lån i forvejen osv.. Men - vi bor sammen i en ungdomsbolig, der er ikke plads til et barneværelse, og vi kan ikke skaffe et indskud til en bolig, hvor der kan være plads til en lille baby? Hverken mine svigerforældre eller mine forældre ville have råd til hjælpe os med de store ting, som barnevogn, seng, jamen alt..

Jeg ved ikke hvordan vi skulle skaffe alt det man skal have til en baby? Virkelig alt fra de dyre ting der koster måske 6000 kr, ned til små ting til de 100 kr. Jeg har virkelig ingen idé... Den ville være rig på kærlighed og omsorg, fra os og vores familier, men desværre er ingen rige, og banken vil jo ikke give os ''endnu'' et lån...

Som sagt ville barnet være utrolig elsket af vores familier, de er jo dejlige, men.... Min forlovede har en storesøster på 24 år, som svigermekanikken ''skubber sødt'' til at få et barn snart, eller hvad man siger, imens at de bliver ved med at sige at det gør ikke noget at vi venter 5 års tid.. Jeg er helt enig.. Men, jeg går altså bare ikke ind for abort? - Og jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv igen - min søster fik en abort da hun var 15, og jeg fik det så dårligt, og dér gik det op for mig hvordan jeg havde det med det.. Skal jeg virkelig gå i mod mig selv med alt dette, og have det dårligt?

Jeg skal starte på HG næste år, og derefter ville jeg gerne uddanne mig videre som lægesekretær eller kontorassistent med speciale i administration, og jeg ved heller ikke hvordan dette skulle passe ind?

Det er bare alt hvad der kører rundt i mine tanker lige for tiden, jeg er simpelthen så stresser af at tænke på det.

Årh, ja.. Jeg er måske lidt bange..

det lader til at det "kun" er den økonomiske del du er bange for, og der er hjælp at hente

alt kan findes brugt

og det med bolig, tal med kommunen om det, de kan hjælpe med et indskud (engangs ydelse)og der er ikke vilde renter som i banken

hvis du finder ud af at du venter dig (så stort tillykke) så skriv til mig i en privat besked jeg har rigtige mange ting og sager til børn, noget nyt og noget gammelt, jeg har noget du kan få og noget du kan købe billigt

op med hovedet og ned og købe en test eller 4

 

Mange gange tak for alle de gode svar tøser! De hjalp mig enormt meget til lige at sætte tingene lidt på plads.

En lille opdatering er, at vores bank har fjernet vores minus, og lavet det om til et lille lån, som allerede er betalt af om 1½ års tid! Så det er skønt, vi har intet minus mere.

Jeg har haft noget meget brunt/rødligt udflåd hele dagen, meget stærke mavesmerter, og en liiiille smule blod i dag, så håber at menstruationen er på vej!

Anonym skriver:

Hej alle tøser..

Jeg har valgt at skrive anonymt, da jeg helst ikke vil have at det kommer ud til nogle.

Jeg går og er lidt bange.. Jeg startede på p-piller for 1 månede siden, og inden da havde min kæreste og jeg sex med kondom, men allerede 1. dag på p-piller, havde vi sex uden kondom, og har fået derefter fået afvide at vi skulle ha' beskyttet os de første 7 dage.  

Det der så er, er at jeg skulle ha' haft min menstruation for .. 3-4 dage siden, og jeg håber inderligt og den bare er forsinket! (Jeg har haft en meget uregelmæssig menstruation).. Men tænk nu hvis? Jeg er en person som tænker meget langt ud i fremtiden, så langt jeg nu kan komme afsted med.. Og tænk hvis jeg ER blevet gravid? Jeg går ikke ind for aborter, jeg går ind for at hvis man er klar til at have sex, så er man også klar til hvis det nu fx ''går galt''. Problemet ville ikke være min kæreste, vi har været sammen i 1½ år, og vi er OVERHOVEDET ikke som andre par på vores alder (Jeg er 19 og han er 20).. Ingen af os drikker eller ryger, vi er helt pjattede med hinanden, og er begge sikre på at vi nok skal blive sammen.. Vi elsker virkelig hinanden højt, og kan være os selv 100% overfor hinanden, pjatte og have det sjovt, men så sandelig også alvorlig.. Jeg er ikke tvivl  om at vi ville have kærlighed til denne baby, han ville være verdens bedste far osv, han er ved at uddanne sig til bager, og ham og hans lærer er i gang med at finde læreplads til ham.. Så det er dejligt. Han elsker selv børn og når jeg ser ham med sin lillesøster, kan jeg se hvor fantastisk han nu endnu en gang er.

Vi kan selvfølgelig have vores op og nedture, men hvem kan ikke det? Uden det er det jo ikke rigtigt et forhold vil jeg sige :-)

Men  - det jeg er bange for - er.. Vi har nogle problemer med vores økonomi, da vi har haft et underskud på omkring 8000 kr, som vi heldigvis er i kontakt med banken omkring, og hvis vi er heldige får vi lavet det om til et lån, og så er der intet. Vi har ingen lån i forvejen osv.. Men - vi bor sammen i en ungdomsbolig, der er ikke plads til et barneværelse, og vi kan ikke skaffe et indskud til en bolig, hvor der kan være plads til en lille baby? Hverken mine svigerforældre eller mine forældre ville have råd til hjælpe os med de store ting, som barnevogn, seng, jamen alt..

Jeg ved ikke hvordan vi skulle skaffe alt det man skal have til en baby? Virkelig alt fra de dyre ting der koster måske 6000 kr, ned til små ting til de 100 kr. Jeg har virkelig ingen idé... Den ville være rig på kærlighed og omsorg, fra os og vores familier, men desværre er ingen rige, og banken vil jo ikke give os ''endnu'' et lån...

Som sagt ville barnet være utrolig elsket af vores familier, de er jo dejlige, men.... Min forlovede har en storesøster på 24 år, som svigermekanikken ''skubber sødt'' til at få et barn snart, eller hvad man siger, imens at de bliver ved med at sige at det gør ikke noget at vi venter 5 års tid.. Jeg er helt enig.. Men, jeg går altså bare ikke ind for abort? - Og jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv igen - min søster fik en abort da hun var 15, og jeg fik det så dårligt, og dér gik det op for mig hvordan jeg havde det med det.. Skal jeg virkelig gå i mod mig selv med alt dette, og have det dårligt?

Jeg skal starte på HG næste år, og derefter ville jeg gerne uddanne mig videre som lægesekretær eller kontorassistent med speciale i administration, og jeg ved heller ikke hvordan dette skulle passe ind?

Det er bare alt hvad der kører rundt i mine tanker lige for tiden, jeg er simpelthen så stresser af at tænke på det.

Årh, ja.. Jeg er måske lidt bange..

Nu har jeg ikke læste hele indlæget igennem men har lige et spørgsmål. Den dag du startede på p piller det er den første mensdag du skal gøre det så det vil sige i havde sex mens du havde menstruation, og der vil jeg sige så meget at der bliver man højst sandsynligt ikke gravid.

Kram mulle

mullesmith2 skriver:

Nu har jeg ikke læste hele indlæget igennem men har lige et spørgsmål. Den dag du startede på p piller det er den første mensdag du skal gøre det så det vil sige i havde sex mens du havde menstruation, og der vil jeg sige så meget at der bliver man højst sandsynligt ikke gravid.

Kram mulle

Nej, det gjorde jeg nemlig ikke. Min læge havde ikke informeret mig om det, så i en stresset tid, har jeg startet imellem 2 menstruationer..

Anonym skriver:

Nej, det gjorde jeg nemlig ikke. Min læge havde ikke informeret mig om det, så i en stresset tid, har jeg startet imellem 2 menstruationer..

okay ja så er det jo ik lige så nemt at vide hvornår man skal have mens heller når du har startet på dem sådan. Men Jeg håber du/i finder ud af det hele

mullesmith2 skriver:

okay ja så er det jo ik lige så nemt at vide hvornår man skal have mens heller når du har startet på dem sådan. Men Jeg håber du/i finder ud af det hele

Jamen lige præcis...

En lille update er at jeg stadig bare har en masse brunt/rødligt udflåd, som godt kunne ligne starten på en menstruation :-)

Men har dog købt 1 graviditettest i dag, eftersom jeg skulle ha haft den for næsten 1 uge siden... Men nu når det ligner at meget stærkt at jeg får mens indenfor de næste par dage, så er jeg mere rolig :-)

Du skriver i dit indlæg, at I har mange op og nedture, men hvem har ikke det, og ellers ville det ikke være et rigtigt forhold.

Jeg vil sige, at da jeg var meget ung, havde jeg også forhold hvor det er som du beskriver. Men tro mig, når du finder den rette, så behøver der ikke være op og nedture hele tiden.

(mere hvis du ikke er gravid, og du tror et forhold SKAL være sådan)