Jeg fandt hverken ud af at jeg var gravid ud fra hjemme test eller test hos lægen. Har godt nok tidligere fortalt min historie herinde, men nu får I den lige i kort udgave:
Jeg skulle til undersøgelses-scanning på sygehuset for at blive undersøgt for PCO. Da jeg var til scanning, var jeg gået 6 uger over tid og tænkte, at min menstruation blot var forsinket igen, som den altid var og havde været det igennem det sidste 1 1/2 år.
Sygeplejersken begyndte scanningen af min livmoder og æggestokke. Efter et par minutter vendte hun skærmen mod mig. På skærmen sås en lille rund cirkel, som lå i min livmoder. ”Sådan en ses normalt kun i forbindelse med graviditet”, sagde hun. Spørg lige om jeg blev overrasket. Herefter foretog hun en indvendig scanning, som bekræftede, at jeg var gravid i ca. 6. uge. Det var helt tydeligt at der var liv i min mave. Et lille hjerte, som bankede med al hast, kunne tydeligt ses.
Efter scanningen skulle jeg hente min kæreste, som havde fået fri fra arbejde. Han havde helt glemt, at jeg skulle på hospitalet, men kom i tanke om det, som han satte sig ind i bilen. Han blev ret så mundlam, da jeg under køreturen hjem viste ham scannings billedet af vores kommende barn. Jeg selv var ved at køre af vejen, da jeg forsøgte at forklare hvad som var hvad på billedet.
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld