Hånden på hjertet -

Eliza/lykke skriver:

Ja, jeg har lidt tid i dag, så jeg skyder med spørgsmål

Men, er jeres liv blevet "normalt" igen??? Hvor gammel er jeres baby?

Jeg har det stadig lidt sådan, at jeg ikke helt føler, at vi kan leve normalt........... det er selvfølgelig okay. Men jeg kan da ikke lade vær med at tænke på, hvornår det bliver lidt mere normalt - lidt mere hverdag - hvor man bare gør tingene, som man plejer. Hvor man laver mad og spiser sammen og griner og ser film og hygger med ungerne og man ikke hele tiden kommer til at analyser babys væremåde osv.....

Nej vores liv er bestemt ikke normalt - og det bliver det vist heller ikke de næste mange år. Min datter er nu lige godt 6 mdr.

De første måneder synes vi det var åååhhhh så nemt at have en baby, hun sov hele tiden og vi gjorde alt det, vi plejer. Nu er hun blevet lidt større og det er bestemt ikke blevet lettere - tværtimod:-( Synes vi har rigtig meget skrig og skrål, og vi bruger rigtig meget tid på at tale om at nu har hun sovet så og så meget, nu skal hun snart spise, ååh idag har der kun været 1 skrigetur osv.... Jeg nyder at være mor og ville ikke undvære min datter for noget i verden, men jeg glæder mig også frygtelig meget til mindre gråd, mere hygge og ikke mindst at blive KÆRESTER igen.

Knus Tulle

Tulle28 skriver:

Nej vores liv er bestemt ikke normalt - og det bliver det vist heller ikke de næste mange år. Min datter er nu lige godt 6 mdr.

De første måneder synes vi det var åååhhhh så nemt at have en baby, hun sov hele tiden og vi gjorde alt det, vi plejer. Nu er hun blevet lidt større og det er bestemt ikke blevet lettere - tværtimod:-( Synes vi har rigtig meget skrig og skrål, og vi bruger rigtig meget tid på at tale om at nu har hun sovet så og så meget, nu skal hun snart spise, ååh idag har der kun været 1 skrigetur osv.... Jeg nyder at være mor og ville ikke undvære min datter for noget i verden, men jeg glæder mig også frygtelig meget til mindre gråd, mere hygge og ikke mindst at blive KÆRESTER igen.

Knus Tulle

 

Jep - det er sådan jeg mener med "normalt".

Jeg tror, at nogle misforstod mig . Jeg ved godt, at livet aldrig bliver det samme igen. Men det er ikke samme, som ordet normalt.

Vi har jo en dreng på 9 år, og det er super skønt med ham og har altid været. Men nu med den lille på 4 mrd., er livet vendt på hovedet igen.

Vi har det ligesom jer - vi taler rigtig meget om: hvor længe sov hun sidst? Er det derfor, at hun er skide sur? Hvorfor spiser hun ikke? Hvorfor gider hun ikke kravlegården i dag? Mon der er tænder på vej? Osv............. det kender du vist også

Jeg mener, at jeg kan huske fra vores søn, at vores liv mere normalt efter de 6-8 mrd., hvor han kunne være med i familien, madlavning og spisning. Og han blev puttet ligesom alle andre børn kl. 19.30 og alt det der........

MENNNNNNNNNNNNN børn er jo forskellige, og ELizabeth er slet ikke som sin storebror..............

Diana... skriver:

 

Jamen så er jeres liv jo også normalt bare på en ny måde 

Knus

Ja, jeg fandt ud af, at jeg havde misforstået spørgsmålet

Ranarupta skriver:

Ja, jeg fandt ud af, at jeg havde misforstået spørgsmålet

Hi hi :-) Normalt......... nej, ikke helt. Men måske når hun spiser vores mad, og drikker almindelig mælk og får en kiks i hånden og vi tager på stranden og hygger og går i BR

Det er sjovt, at læse om andres liv og hvor normalt det er på hvilket tidspunkt af barnets alder.

Vores liv er jo tilpasset sønnes liv på 9 år, men han følger jo os 100%. Nu er livet tilpasset den lille baby på 4 mrd., og nogle gange ønsker vi os, at livet bliver mere normalt igen... snart..... vi vil IKKE undvære hende for noget - og livet er da også blevet en tand mere udfordrende.

Som man siger til en jobsamtale, hvis spørgsmålet lyder på, om man har en høj strestærskel......... JA JEG HAR BØRN

Eliza/lykke skriver:

Hi hi :-) Normalt......... nej, ikke helt. Men måske når hun spiser vores mad, og drikker almindelig mælk og får en kiks i hånden og vi tager på stranden og hygger og går i BR

Det er sjovt, at læse om andres liv og hvor normalt det er på hvilket tidspunkt af barnets alder.

Vores liv er jo tilpasset sønnes liv på 9 år, men han følger jo os 100%. Nu er livet tilpasset den lille baby på 4 mrd., og nogle gange ønsker vi os, at livet bliver mere normalt igen... snart..... vi vil IKKE undvære hende for noget - og livet er da også blevet en tand mere udfordrende.

Som man siger til en jobsamtale, hvis spørgsmålet lyder på, om man har en høj strestærskel......... JA JEG HAR BØRN

Hehe..den var god.
Det er ligesom når jeg siger, at regeringen skulle skiftes ud med en husmor med 7 børn til at styre budgettet, så skulle vi bare se hvor fint statsbudgettet bliver 

SussieThyssen skriver:

Hehe..den var god.
Det er ligesom når jeg siger, at regeringen skulle skiftes ud med en husmor med 7 børn til at styre budgettet, så skulle vi bare se hvor fint statsbudgettet bliver 

Det tror jeg også :-)

En mor er ikke så dum endda - faktisk tror jeg, at vi kan overskue en hel del mere. Og pengene skal række og alle skal være tilfredse. Vi lærer at se bort fra mange ting, som kun er "fylde" - og vi lærer ikke at stresse over gråd og skrig. Vi kan stadig fører en samtale, selvom ungen hænger på armen og græder og man har en tung pose fra Netto i den anden hånd.

Men........ livet er slet ikke normalt. Jeg kan godt få ondt i maven, hvis jeg tænker for meget over livet og hvordan det skal blive. Når jeg kigger på min søn på 9 år, går jeg lidt i panik, fordi jeg har "gjort det igen" - et lille barn mere - og der er lang vej op itl 9 år.... puha............ vi skal igennem så mange ting... en gang til.....  Det skal man nok lade vær med at tænke på. Og så bare nyde nuet.

Vores yngste er nu 16 mdr og de sidste par uger har jeg tænkt; nu kører det sgu. Børnene har en fast rytme, de er rimelige forudsigelige og vi forstår, hvad de fortæller os, og de forstår os - de spiser begge 100% den samme mad som os, og spiser den selv!

Vores sexliv kører for første gang i evigheder helt perfekt, vi har overskud til os selv og hinanden, vi får siddet tæt i sofaen og har kærestetid, og har dermed mere overskud til at have den ih så famøse kvalitetstid med vores børn. Aftensmåltiderne kører også efter jeg har lært mig selv at komme ind i en rytme med at lave store portioner, så der altid er i fryseren til de dage, hvor det spidser til...

Så ja, jeg synes vi har fundet vores nye normale for alvor nu! Den ville nok være kommet lidt før, hvis ikke vi havde haft en flytning (inkl. skift af job for min mands vedkommende og skift af inst. for børnenes vedkommende) ind over her i sommers...

Omkring de 3 måneder hvor kolikken gik over følte jeg at vi begyndte at leve nogenlunde "normalt" - dvs. med rutiner vi kunne bruge. Og da kom følelsen tilbage af at "have styr på det" igen efter at have været fuldstændig skudt ud i verdensrummet efter fødslen.

Eliza/lykke skriver:

Ja, jeg har lidt tid i dag, så jeg skyder med spørgsmål

Men, er jeres liv blevet "normalt" igen??? Hvor gammel er jeres baby?

Jeg har det stadig lidt sådan, at jeg ikke helt føler, at vi kan leve normalt........... det er selvfølgelig okay. Men jeg kan da ikke lade vær med at tænke på, hvornår det bliver lidt mere normalt - lidt mere hverdag - hvor man bare gør tingene, som man plejer. Hvor man laver mad og spiser sammen og griner og ser film og hygger med ungerne og man ikke hele tiden kommer til at analyser babys væremåde osv.....

Er det ikke lidt hvad man gør det til? Altså hvad er normalt og hvad er unormalt?

Vores datter er 15 mdr. og vi har haft mange forskellige rytmer/rutiner i de måneder, men jeg har aldrig tænkt at "det ikke er normalt"... Vi er gode til at nyde hinandens voksen-selskab når muligheden byder sig - det behøver ikke være samme tidspunkt hver gang vi kan se en film, sove til middag sammen, have sex eller bare nyde en kop kaffe sammen. 

Vi har en rytme for tiden der beror på at Emma går i seng ca. 19.30-20.00 og står op igen mellem 6-7.30 så vi har da lidt aften sammen, hvilket er dejligt og jeg tror da det vil blive nemmere og nemmere jo større de bliver.

føler heller ikke at vores liv har været " ændret " da han allerede som igennem da han var 3 uger