Hånden på hjertet -

Ja, jeg har lidt tid i dag, så jeg skyder med spørgsmål

Men, er jeres liv blevet "normalt" igen??? Hvor gammel er jeres baby?

Jeg har det stadig lidt sådan, at jeg ikke helt føler, at vi kan leve normalt........... det er selvfølgelig okay. Men jeg kan da ikke lade vær med at tænke på, hvornår det bliver lidt mere normalt - lidt mere hverdag - hvor man bare gør tingene, som man plejer. Hvor man laver mad og spiser sammen og griner og ser film og hygger med ungerne og man ikke hele tiden kommer til at analyser babys væremåde osv.....

Den synes jeg er svær at svar på, for jeg har ikke set mit liv som ikke normalt, der har været forskellige rytmer osv men det er jo bare sådan det er og det er normalt i den periode og så skifter det igen lidt efter. Og det skifter stadig en gang i mellem og det tror jeg det vil gøre i MANGE år endnu. 

Så her har vores liv hele tiden været normalt bare på mange forskellige måder 

hun er 3½ måned, og vores liv er fuldt ud normalt

Eliza/lykke skriver:

Ja, jeg har lidt tid i dag, så jeg skyder med spørgsmål

Men, er jeres liv blevet "normalt" igen??? Hvor gammel er jeres baby?

Jeg har det stadig lidt sådan, at jeg ikke helt føler, at vi kan leve normalt........... det er selvfølgelig okay. Men jeg kan da ikke lade vær med at tænke på, hvornår det bliver lidt mere normalt - lidt mere hverdag - hvor man bare gør tingene, som man plejer. Hvor man laver mad og spiser sammen og griner og ser film og hygger med ungerne og man ikke hele tiden kommer til at analyser babys væremåde osv.....

Først: Bønne er 4 mdr.

Dernæst: Nej, vores liv er ikke blevet normalt efter fødslen. (Måske er kærestens liv tættere på det liv, vi havde før, men mit er ikke.)
MEN jeg havde ikke forventet, at det ville være som før og havde egentlig set frem til, at livet ville blive helt anderledes. For vores liv er jo ikke det samme mere, vi har det her ekstra lille menneske, der er kommet til og som skal hjælpes til at gro og blive et individ

Hm, det var vist lidt en sludder for en sladder. 

/Karina, der dog ønsker at få brysterne/madpakkerne tilbage til det normale...

Føler ikke på noget tidspunkt at vores liv har været unormalt, vores datter er 13 mdr. Vi fandt rimelig hurtigt en ny rytme, og gjorde hvad der "passede" os, også pakkede vi bare tasken efter det. Vi stoppede ikke med at tage på restaurant, besøge venner osv fordi vi fik baby i huset Men vores datter har været utrolig nem fra starten, og det har self også noget at sige

Ranarupta skriver:

 

Først: Bønne er 4 mdr.

Dernæst: Nej, vores liv er ikke blevet normalt efter fødslen. (Måske er kærestens liv tættere på det liv, vi havde før, men mit er ikke.)
MEN jeg havde ikke forventet, at det ville være som før og havde egentlig set frem til, at livet ville blive helt anderledes. For vores liv er jo ikke det samme mere, vi har det her ekstra lille menneske, der er kommet til og som skal hjælpes til at gro og blive et individ

Hm, det var vist lidt en sludder for en sladder. 

/Karina, der dog ønsker at få brysterne/madpakkerne tilbage til det normale...

Jamen så er jeres liv jo også normalt bare på en ny måde 

Knus

Åh, jeg tror godt, jeg ved, hvad du mener, selvom jeg selvfølgelig også må anfægte udtrykket "normalt", da vi jo alle HAR ændret vores liv og levemåde radikalt, i det vi er blevet forældre .

Min datter er 1 år. Og jeg forestiller mig, at hverdagen bliver mere ""normal"", når hun for alvor begynder at kunne udtrykke sig. Altså simpelthen fortælle os, hvad der er i vejen osv. Og når vi omvendt kan forklare hende, at verden ikke går under, hvis hun lige skal vente to min. mere på sin aftensmad osv. 

Giver det mening?

Men vores liv bliver jo ikke som før baby igen (måske heldigvis?). Men frihedsgraden kommer da kun til at vokse, tror jeg...

Kram

Jeg synes vores liv har været normalt hele tiden, for jeg har lyttet til min datter, så analyserne af hendes væremåde har været nærmest ikke-eksisterende her

SeptemberBaby skriver:

Åh, jeg tror godt, jeg ved, hvad du mener, selvom jeg selvfølgelig også må anfægte udtrykket "normalt", da vi jo alle HAR ændret vores liv og levemåde radikalt, i det vi er blevet forældre .

Min datter er 1 år. Og jeg forestiller mig, at hverdagen bliver mere ""normal"", når hun for alvor begynder at kunne udtrykke sig. Altså simpelthen fortælle os, hvad der er i vejen osv. Og når vi omvendt kan forklare hende, at verden ikke går under, hvis hun lige skal vente to min. mere på sin aftensmad osv. 

Giver det mening?

Men vores liv bliver jo ikke som før baby igen (måske heldigvis?). Men frihedsgraden kommer da kun til at vokse, tror jeg...

Kram

Nå ja, og så er der jo også lige det der med samlivet. Altså, vores datter vækker os løbende gennem hele natten. Det kan være af den ene (sut, hoste, drøm) eller den anden (ble, vand) grund. Og så vil hun gerne op omkring kl. 5. Og i løbet af dagen sover hun ikke meget.

Det bevirker, at jeg går kold på sofaen (eller i sengen) kort efter, hun er puttet til natten (omkring kl. 19). Og det bliver der altså ikke megen lagengymnastik af! Så jeg går da også sådan lidt og venter på, at  noget overskud kan vende tilbage i takt med bedre soverutiner, så manden og jeg kan være anden end "far og mor/venner/partnere" for hinanden. 

Ved ikke, om du også tænkte i de baner?

Normalt..ens liv bliver aldrig helt normalt igen, når man har fået børn. Ikke som dengang man ingen have.
For selvom de er flyttet hjemmefra, så bliver de sq ved med at vende tilbage og kræve mor LOOL

Eiiii jeg joker bare..og det skal der da også være plads til ikk!?!

Men jo..umiddelbart vil jeg sige, at når den sidste er ved at være henne omkring 5-6 årsalderen, så begynder det omsider at ligne noget, der kan nærme sig en normaltilværelse. Så begynder de endelig at kunne sove lidt længere om morgenen, de kræver ikke hele tiden at man er på nu og her, og de kan bevæge sig mere frit ud i verden uden man behøver at være der hele tiden.

Men det er så bare min opfattelse af, hvornår tingene bliver lidt mere voksenvenlige.

Kærligst
Sussie