Er det bare mig?

Nu er vi ikke blevet forældre endnu, men det er meeeeget snart på trapperne...!!! Vi har brugt en del tid på at snakke om, hvordan vi gerne vil have, at vores lille familie skal fungere, når prinsessen kommer til verden!!!

Vi er begge ret enge om, at selvfølgelig skal vi stadig kunne gøre ting, som ikke omhandler familien, men familiens trivsel er det primære nu, og derfor må man begge kunne gå på kompromis og tage en tørn, når det behøves!!!

Heldigvis er min mand typen, der ikke har det største behov for at komme ud og give den gas - han er en rigtig "familie-dyrker", og det er selvfølgelig dejligt, når vi snart må lægge de egoistiske hehov til side!!!

Når to mennesker vælger at få børn - siger man samtidig ja til et ansvar, som rækker ud over det, man førhen har været vandt til!! det betyder bl.a. at man skal være parat til at give afkald på ting, som man førhen har taget for givet...!!!

Livet e bestemt ikke slut fordi man får børn, og det er det absolut heller ikke for os...!! Vi skal stadig kunne tage ud med venner og veninder og feste osv - for det har alle mennesker brug for!!! Tror bare det er vigtigt, at der er BALANCE i fordelingen!!!! Så den ene part ikke føler, at vedkommende står med alle de sure pligter!!! For ja - det er mega hårdt at blive forældre, og derfor skal man være 2 om det!!! Er man det - så er jeg sikke rpå, at man opnår en meget mere harmonisk familie!!

Bare lige et par tanker fra en kommende mor, som i vireligheden ikke ved en pind om det - men som da forsøger at gøre sig nogle fornuftige tanker om forældreroller og ansvar   

Mange fra Lea (37+5)

Jeg er lidt splittet. Jeg kan til en hvis grad godt forstå at trådstarter bliver lidt pigesur over den måde han skulle hentes på. MEN igen: hvis man har råd til at tage i byen har man også råd til at komme sikkert hjem.

Den (garanteret) ene gang om året der bliver holdt firmafest synes jeg da at manden skal have lov til at drikke sig i hegnet og komme sent hjem. Synes det lyder som om at han bliver "kørt rundt i klapvogn". Jeg kunne aldrig drømme om at ville bestemme hvor meget min mand skulle drikke.
Og når I nu ikke havde planer dagen efter synes jeg da det er okay at han ligger og har det skidt
Næste gang så lad ham ligge og tag hjem til din mor og få lidt pusterum
(undskyld det lød lidt hårdt det hele, men jeg er utrolig dårlig til at pakke tingene ind )

Tak for alle meningerne når jeg læser jeres svar får jeg lidt dårlig samvittighed for han er ikk så slem som han lyder. Var rigtig sur da jeg skrev og godt træt af det hele. Han er IKKE en klovn og tager faderskabet meget seriøst. Han havde en hård start og ska lige vænne sig til tanken om at være forælder også. Han ved godt det var dumt det han gjorde og var fuldstændig grædefærdig på et tidspunkt fordi han troede han var ved at miste mig. Men come on der ska sgu mere end en lidt for vild tur i byen til at vælte mig af pinden. Jeg ska bare ha lov til lige at afreagere, og det hjalp så han er tilgivet og fået stuearrest for at tá i byen medmindre jeg også er med og nu arbejder han på at gøre det lidt godt igen ?
men tak fordi i gad "høre" på mig

misslea skriver:

Nu er vi ikke blevet forældre endnu, men det er meeeeget snart på trapperne...!!! Vi har brugt en del tid på at snakke om, hvordan vi gerne vil have, at vores lille familie skal fungere, når prinsessen kommer til verden!!!

Vi er begge ret enge om, at selvfølgelig skal vi stadig kunne gøre ting, som ikke omhandler familien, men familiens trivsel er det primære nu, og derfor må man begge kunne gå på kompromis og tage en tørn, når det behøves!!!

Heldigvis er min mand typen, der ikke har det største behov for at komme ud og give den gas - han er en rigtig "familie-dyrker", og det er selvfølgelig dejligt, når vi snart må lægge de egoistiske hehov til side!!!

Når to mennesker vælger at få børn - siger man samtidig ja til et ansvar, som rækker ud over det, man førhen har været vandt til!! det betyder bl.a. at man skal være parat til at give afkald på ting, som man førhen har taget for givet...!!!

Livet e bestemt ikke slut fordi man får børn, og det er det absolut heller ikke for os...!! Vi skal stadig kunne tage ud med venner og veninder og feste osv - for det har alle mennesker brug for!!! Tror bare det er vigtigt, at der er BALANCE i fordelingen!!!! Så den ene part ikke føler, at vedkommende står med alle de sure pligter!!! For ja - det er mega hårdt at blive forældre, og derfor skal man være 2 om det!!! Er man det - så er jeg sikke rpå, at man opnår en meget mere harmonisk familie!!

Bare lige et par tanker fra en kommende mor, som i vireligheden ikke ved en pind om det - men som da forsøger at gøre sig nogle fornuftige tanker om forældreroller og ansvar  

Mange fra Lea (37+5)

Så mit svar må være, at jeg godt kan forstå din frustration!!! Jeg ville nok vælge at tage en snak med min kæreste/mand - for som andre også skriver, så er de altså ikke altid super hurtige til at fatte, hvad vi egentlig mener om tingene!!!

Når det så er sagt, så skal han da selvfølgelig have lov til at gå ud i ny og næ - mit problem ville nærmere være, at han ikke tager del i dagligdagen!! Så hvis jeg var dig, ville jeg lægge kortene på bordet, for det virker ikke som om, at det i virkeligheden er festen igår, der nager dig, men også at han generalt lader dig stå for alt derhjemme - og det synes jeg ikke er en fair fordeling....

 

Anonym skriver:

Tak for alle meningerne når jeg læser jeres svar får jeg lidt dårlig samvittighed for han er ikk så slem som han lyder. Var rigtig sur da jeg skrev og godt træt af det hele. Han er IKKE en klovn og tager faderskabet meget seriøst. Han havde en hård start og ska lige vænne sig til tanken om at være forælder også. Han ved godt det var dumt det han gjorde og var fuldstændig grædefærdig på et tidspunkt fordi han troede han var ved at miste mig. Men come on der ska sgu mere end en lidt for vild tur i byen til at vælte mig af pinden. Jeg ska bare ha lov til lige at afreagere, og det hjalp så han er tilgivet og fået stuearrest for at tá i byen medmindre jeg også er med og nu arbejder han på at gøre det lidt godt igen ?
men tak fordi i gad "høre" på mig

SÅDAN!! Vi skal nogen gange lige ha den skåret ud i pap en ekstra gang før vi fatter alvoren af situationen

Det er så supervigtigt at begge parter forstår man er TO i et forhold - uanset om der er børn eller ej.

misslea skriver:

Nu er vi ikke blevet forældre endnu, men det er meeeeget snart på trapperne...!!! Vi har brugt en del tid på at snakke om, hvordan vi gerne vil have, at vores lille familie skal fungere, når prinsessen kommer til verden!!!

Vi er begge ret enge om, at selvfølgelig skal vi stadig kunne gøre ting, som ikke omhandler familien, men familiens trivsel er det primære nu, og derfor må man begge kunne gå på kompromis og tage en tørn, når det behøves!!!

Heldigvis er min mand typen, der ikke har det største behov for at komme ud og give den gas - han er en rigtig "familie-dyrker", og det er selvfølgelig dejligt, når vi snart må lægge de egoistiske hehov til side!!!

Når to mennesker vælger at få børn - siger man samtidig ja til et ansvar, som rækker ud over det, man førhen har været vandt til!! det betyder bl.a. at man skal være parat til at give afkald på ting, som man førhen har taget for givet...!!!

Livet e bestemt ikke slut fordi man får børn, og det er det absolut heller ikke for os...!! Vi skal stadig kunne tage ud med venner og veninder og feste osv - for det har alle mennesker brug for!!! Tror bare det er vigtigt, at der er BALANCE i fordelingen!!!! Så den ene part ikke føler, at vedkommende står med alle de sure pligter!!! For ja - det er mega hårdt at blive forældre, og derfor skal man være 2 om det!!! Er man det - så er jeg sikke rpå, at man opnår en meget mere harmonisk familie!!

Bare lige et par tanker fra en kommende mor, som i vireligheden ikke ved en pind om det - men som da forsøger at gøre sig nogle fornuftige tanker om forældreroller og ansvar  

Mange fra Lea (37+5)

Ku være sagt af både mig og min kone - jeg er 100% enig.

Før vi fik barn, var jeg OVERBEVIST om at der selvfølgelig ville være et par ting der skulle tilpasses, men at der heeeelt klart skulle være plads til ALLE de ting jeg hele tiden har gjort - og det prøvede jeg også krampagtigt at holde fast i de første 2 måneders tid - jeg fik på et tidspunkt skudt i skoene at jeg "ikke var til stede" - og efter lidt martyr vrøvl måtte jeg da nok indse at jeg godt ku være lidt mere med (men der ER altså ikke alverden ved en 2 måneders gammel baby - misforstå mig ikke - hun var/er det VILDESTE at kigge på - men for faen - det eneste hun gjorde den første tid var at spise, skide og sove) - det er helt klart blevet LANGT sjovere (hårdere ) med sådan en lille størrelse...

For ganske nyligt begyndte jeg så en større oprydning i "mit" liv - smed en masse ting ud, fik fjernet en masse unødige, ligegyldige ting - der er bare kommet et andet fokus og det er sgu lidt vildt at tingene kan ændre sig på den måde - der er kun 24 timer i døgnet og der skal selvfølgelig være plads til "dig", "mig" og "os to" - men nu er vi 3 og det har vi selv valgt - og det er sgu det vildeste 

Så glæd jer til et nyt spændende kapitel i jeres liv!

enrigtigfar? skriver:

Ku være sagt af både mig og min kone - jeg er 100% enig.

Før vi fik barn, var jeg OVERBEVIST om at der selvfølgelig ville være et par ting der skulle tilpasses, men at der heeeelt klart skulle være plads til ALLE de ting jeg hele tiden har gjort - og det prøvede jeg også krampagtigt at holde fast i de første 2 måneders tid - jeg fik på et tidspunkt skudt i skoene at jeg "ikke var til stede" - og efter lidt martyr vrøvl måtte jeg da nok indse at jeg godt ku være lidt mere med (men der ER altså ikke alverden ved en 2 måneders gammel baby - misforstå mig ikke - hun var/er det VILDESTE at kigge på - men for faen - det eneste hun gjorde den første tid var at spise, skide og sove) - det er helt klart blevet LANGT sjovere (hårdere ) med sådan en lille størrelse...

For ganske nyligt begyndte jeg så en større oprydning i "mit" liv - smed en masse ting ud, fik fjernet en masse unødige, ligegyldige ting - der er bare kommet et andet fokus og det er sgu lidt vildt at tingene kan ændre sig på den måde - der er kun 24 timer i døgnet og der skal selvfølgelig være plads til "dig", "mig" og "os to" - men nu er vi 3 og det har vi selv valgt - og det er sgu det vildeste 

Så glæd jer til et nyt spændende kapitel i jeres liv!

Ja - der er vidst ingen tvivl om, at man på ingen måde kan forberede sig på, hvordan det er at blive forældre!!!

Og ja - kan sagtens følge dig i, at det er begrænset, hvor meget sorskab der er i en lille nyfødt baby... - selvom man jo selvfølgelilg er fuldstændig forgabt i det lille væsen.....

Jeg er egentlig meget inforstået med, at det store læs vil ligge på mig i starten... min mand kan jo af gode grunde ikke amme, og det ville være urimelig af mig at forlange, at han stod op om natten, når han skal på arbejde tidligt om morgenen... osv osv!!!

MEN... så er der så meget andet, man har brug for af sin mand - lidt massage, lidt omsorg og kærlighed - og lidt madlavning og indkøb og den slags.. heheh!!!

Og 1000 tak - vi glæder os også fuldstændig vildt til at se, "hvad" vi har lavet sammen heheh