Dilemma....

Anonym skriver:

Det tror jeg bliver lidt svært, men ville enormt gerne være en flue på vægen den dag....

Hvor bor i henne? Lurer gerne for dig...

Hvis det er nået til det punkt at du vil udspionere din kæreste så må jeg ærlig talt indrømme at jeg synes det forhold er forbi. Jeg ved godt folk har forskellige tolerancer med hensyn til forhold, men hvis jeg var ham og fandt ud af du udspionerede mig, ville jeg slå op. Og hvis jeg havde det så dårligt at jeg overvejede at udspionere og tjekke hans facebook så ville jeg også slå op. Det er selvfølgelig noget andet når der er et barn involveret, men så burde i også som voksne mennesker finde ud af det sammen istedet for at gå rundt og være passivt agressiv.

jeg havde bedt ham om at droppe kontakten med hende og han skal da slet ikke til fest med hende. jeg ville også se på hvor pålidelig kilden er. hvis din kæreste hørte et rygte om du havde været sammen med en anden fyr tror jeg næppe han havde ladet dig feste videre med den person og haft den person på facebook.

ønskebarn74 skriver:

Hvor bor i henne? Lurer gerne for dig...

Haha - Århus...Men tror nu ikke jeg vil lure ham....Du ved man vil bare gerne have besked...

line melias mor skriver:

jeg havde bedt ham om at droppe kontakten med hende og han skal da slet ikke til fest med hende. jeg ville også se på hvor pålidelig kilden er. hvis din kæreste hørte et rygte om du havde været sammen med en anden fyr tror jeg næppe han havde ladet dig feste videre med den person og haft den person på facebook.

 

Det kan du have ret i...Men føler også at jeg ikke skal bestemme hvem han har på facebook, og hvis hun skal slettes skal det være fordi han selv gør det, mener jeg.... Jeg vil ikke diktere hvad han skal og ikke skal og det ved han også godt...

Anonym skriver:

Det kan du have ret i...Men føler også at jeg ikke skal bestemme hvem han har på facebook, og hvis hun skal slettes skal det være fordi han selv gør det, mener jeg.... Jeg vil ikke diktere hvad han skal og ikke skal og det ved han også godt...

 

det er jo også sådan det skAL være tror bare slet ikke jeg kunne beherske mig sådan som du gør syntes du skal få en snak med ham og håber det bedste for jer  herfra

Jeg havde taget ham i nakke skindet -sat ham på en stol og spurgt ham direkte...

Lige da ruben og jeg lærte hinanden at kende skrev han også med ufattelige mange piger og havde oprettet sig på en del dating sider osv.

Lured hans kode til email og kunne derfra finde frem til de der bekræftelses mail der kommer. Altså med login navn og kode.

Fandt nogle ret trælse ting, men valgte at luske videre...

Sagde til ham igen at jeg altså mente det med at han ikke skulle være oprettet på dating sider.

Det var enten dem eller mig. Jamen han var da ikke på sådanne side og ralle ralle bla bla... Mig; er du sikker? Ruben; ja - har jo dig... (gab - løgn og latin)

Dagen efter gik jeg ind og sletted nogle af hans dating profiler - ingen reaktion...

Der gik 2 dage og i mellem tid havde jeg været inde og snusse videre. Fik printet en del 'saftige' sidder ud og gemte dem.

Hev ham til side og sagde lige ud: nu holder du eder fandme op med at lyve mig op i ansigtet. Har utrykkligt sagt jeg ikke vil finde mig i du flagre rundt på dating sidder. Jamen det gjorde han hellere ikke...

Fandt de sidder frem jeg havde printet ud og sagde; værsgo -jeg har bevist du er fuld af løgn og sådan et menneske vil jeg ikke dele mine dage og kommende børn med. Enten stopper du NU, eller så får du et los ud herfra. Dette vil jeg bare ikke spilde mit liv på mere. 

Vi har nu været gift i 8 år...

Dertil skal det lige siges at min alle første kæreste (som 19 årig) var et kæmpe svin der både slog og råbte hver evige dag. Kunne sidde og chatte med piger selvom jeg stod og så på. Han afreagered på mig og tog i byen - drak sig fuld og havde et utal af piger.. Så da jeg blev hjulpet derfra med krop fuld af friske og gammle mærker - en vægt på 49 kg til mine 179 cm - bukked ribben og forsturred lemmer og led. Sagde jeg til mig selv; ALDRIG MERE....

Mor til Frederic skriver:

Jeg havde taget ham i nakke skindet -sat ham på en stol og spurgt ham direkte...

Lige da ruben og jeg lærte hinanden at kende skrev han også med ufattelige mange piger og havde oprettet sig på en del dating sider osv.

Lured hans kode til email og kunne derfra finde frem til de der bekræftelses mail der kommer. Altså med login navn og kode.

Fandt nogle ret trælse ting, men valgte at luske videre...

Sagde til ham igen at jeg altså mente det med at han ikke skulle være oprettet på dating sider.

Det var enten dem eller mig. Jamen han var da ikke på sådanne side og ralle ralle bla bla... Mig; er du sikker? Ruben; ja - har jo dig... (gab - løgn og latin)

Dagen efter gik jeg ind og sletted nogle af hans dating profiler - ingen reaktion...

Der gik 2 dage og i mellem tid havde jeg været inde og snusse videre. Fik printet en del 'saftige' sidder ud og gemte dem.

Hev ham til side og sagde lige ud: nu holder du eder fandme op med at lyve mig op i ansigtet. Har utrykkligt sagt jeg ikke vil finde mig i du flagre rundt på dating sidder. Jamen det gjorde han hellere ikke...

Fandt de sidder frem jeg havde printet ud og sagde; værsgo -jeg har bevist du er fuld af løgn og sådan et menneske vil jeg ikke dele mine dage og kommende børn med. Enten stopper du NU, eller så får du et los ud herfra. Dette vil jeg bare ikke spilde mit liv på mere. 

Vi har nu været gift i 8 år...

Dertil skal det lige siges at min alle første kæreste (som 19 årig) var et kæmpe svin der både slog og råbte hver evige dag. Kunne sidde og chatte med piger selvom jeg stod og så på. Han afreagered på mig og tog i byen - drak sig fuld og havde et utal af piger.. Så da jeg blev hjulpet derfra med krop fuld af friske og gammle mærker - en vægt på 49 kg til mine 179 cm - bukked ribben og forsturred lemmer og led. Sagde jeg til mig selv; ALDRIG MERE....

 

Hold da op så har du også været en del igennem.....

Ja burde nok bare placere ham foran mig og spørge, problemet er bare at det har jeg jo gjort en gang og lovede dengang ikke og nævne det igen......

Men dengang viste jeg ikke de havde skrevet sammen på facebook, og det er jo lidt de nye oplysninger der gør mig nysgerrig.. Ja lorte dilemma..

Det er ikke en rar situation, du står i. Jeg tænkte på om ikke I kunne snakke stille og roligt om det? Altså sige til ham, at du godt ved at du lovede aldrig at nævne det igen, men eftersom det føles uafklaret og at det nager, så vil du gerne snakke om det - uden at skændes. Det burde han kunne forstå.

Lade være med at anklage ham, men give udtryk for dine bekymringer. Det føles jo ikke afsluttet for dig, og det er hverken sundt for dig eller jeres parforhold at du har det sådan. Det er jo umuligt for dig eller andre, for den sags skyld, at der er usikkerhed i parforholdet...

Find ud af om det er dig eller jeres parforhold, der har problemer... hvis du forstår, hvad jeg mener.

Kram herfra

Anonym skriver:

 

Det undrer mig bare lidt, har aldrig været den jaloux type...Slet ikke....Og har aldrig før kigget en tlf/facebook el andet, men tænker bare at der da ingen grund er til at få nye pigevenner....Og da slet ikke når han ved hvor meget lige hende sårer mig netop pga rygterne.... hvis han intet havde med hende og gøre hvorfor bliver hun så ved med og dukke op alle mulige mærkelige steder...Åhhh

Må være de der fødselshormoner der stadig sidder i mig.......

kære Ano

Det lyder ikke til du har det let og stor krammer til dig for det! og hvor må det være svært for jer begge to så hurtigt at komme ud i forældreskab, når I ikke har været sammen i Længere tid.

Jeg bed dog mærke i en ting du sagde

Du skriver

" men tænker bare at der da ingen grund er til at få nye pigevenner...."

Han må vel godt få nye bekendtskaber, selvom du var gravid, og selvom det er en pige? Det lyder lidt som hormonerne der hænger fast?

Og så skriver du

"Og da slet ikke når han ved hvor meget lige hende sårer mig netop pga rygterne.... " 

Jeg forstod det sådan at han havde skrevet til hende inden han havde forstået hvor meget det sårede dig?

Jeg tænker bare, det er så let at blive fanget i overanalyse af noget og det må være sket for en del måneder siden efterhånden...

Jeg synes ikke det lyder til at han har været utro og når han bliver ked af det og frustreret hver gang i taler om det, lyder det til han har det lige så træls med det som du har...

Men synes rådet om at være åben omkring det og forklare at du gerne vil stole på ham, men at usikkerheden æder dig op indefra og om du må se de beskeder, så du kan få lukket den og komme videre. Det er vel i jeres alle tres interesse (dig, ham og den lille) at komme videre og ovenpå

Jeg håber det bedste for dig og kan kun råde jeg til at få snakket om det, men ikke med anklager, men hvad du har følt og uden at give ham skylden for det. Det er jo jer begge der er "ofre" i denne situation hvis det er rygter der er startet fra nogle helt andre...

jeg håber det bedste for jer og at i kan finde en god løsning

krammer herfra