Forladt og gravid

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

14. september 2010

Mischa

Nu skal du ikke lade ham manipulere med dig. 

Du skriver at i mistede 3 gange før denne graviditet, der har været en grund til at i har prøvet igen og igen. Så han har godt nok fået sine chancer for at hoppe fra.

Hans handlinger forbinder ikke mig med en mand som føjer sig, og uden at udtrykke sine følelser.

Du skal nu kun tænke på dig selv og barnet, for han gør det samme.

Og så skide på hvad han mener nu, det er ikke relevant eftersom at han er smuttet og har kunne sige fra dengang.

Held og lykke

Håber du finder lys på din vej.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. september 2010

Mor-til-asta-09



Hej til alle jer her inden.

Jeg håber brug for hjælp til at træffe en svær beslutning.

Jeg er blevet forladt af min mand, og står nu alene tilbage med vores 2 piger, det vil sige den ene er kun hans) men han ønsker fuldt samvær med begge børn alligevel.

Vi har i august prøvet for 4 gang, at lave nummer 3, efter jeg har haft 3 ssa i træk, jeg er nu i uge 7+5, og det ser ud til det skal lykkes denne gang.

Men som situation er nu, så forlod min mand mig for uge siden i morgen, og han har ikke lyst til vores ægteskab skal reddes, jeg har prøvet alt. Han ved ikke, hvad han vil lige nu, og han er meget forvirret og sådan.

Han vil dog gerne, at jeg får det her planlagte barn fjenert så hurtigt som muligt, fik besked fra ham om torsdagen, som han flyttede om onsdagen, det ikke længere et ønsket fra hans siden.

Alle dem jeg har talt med mener ikke, jeg er fair mod min mand, og vores 2 piger. Jeg vil komme til at stå dårligt som enligmor, da jeg i gang med uddannelse mener alle. Men der ingen som spørgere, hvad jeg tænker og mener. Det hele er bare synd for ham, og alle forstår godt, han ikke vil have det barn, men han forlod mig i fuldbevisthed om jeg ventede mig.

Vi har haft mange problemer på det sidste, men i weekenden før han forlader os om onsdagen, snakker vi alt igemmen, og vi bare enig om, at vi skulle have det godt nu, og vi have sex om tirsdagen, og det hele virker både dejligt og godt, men så får han et flip onsdag,og forlader mig mens jeg er ved pigernes mormor og morfar, han ville ikke med, han var meget træt og lidt sur i det. Han tager alt tøj og det han nu ellers mente tilhørte ham. Jeg får så en sms.

Jeg kørt jeg ved ikke, hvad jeg vil med mit liv.

Jeg er i 7 sind med, hvad jeg skal gøre, jeg ville have det meget dårligt med at fjerne det barn, da ikke er mindre betydningsfuldt, fordi han er gået fra mig.

Men jeg ved også livet som enlig mor er hårdt, jeg har været der med min store pige, men jeg klare det trods sved og tåre.

Men hvad mener i ude fra, er jeg bare helt ego, hvis jeg får det barn, skal jeg følges hans ønske, men måske aldrig selv komme over det....

Hva hullen skal man da gøre..... vi er gift med hinanden.

 



ALDRIG om jeg kunne finde på at fjernet mit barn, fordi faren lige pludselig ikke vil stå til ansvar.. Du skal absolut ikke gøre det, og ja ganske rigtigt kan livet godt være hårdt som enlig mor, men hvis du selv tror på det, så skal det nok fungere om du er enlig med 2 eller 3 børn.

Mir råd ville være at S**** på hvad han siger, også få dit ønskebarn, som jeg stadig håber det er for dig.

Du får alt muligt held og lykke herfra, og håber du træffer det rigtige valg kun for dig og dine piger

Anmeld

14. september 2010

Anonym trådstarter

Mange tak for alle jeres svar, som er meget positive for mig. Jeg tror endeligt jeg har valgt nu, det hjalp lige, at høre det fra nogle som man ikke kender.

Men eneste bekymering i det hele er, at min udddannelse er via fjernundervisning, og at jeg skal til fyn hver 3 weekend. Pt er det sådan, at min mand tager pigerne hver anden uge fra torsdag til mandag morgen, og den weekend jeg skal afted er hans. Det en weekend pr månd jeg skal afsted fra fredag morgen til hjemme igen lørdag kl 17.30.

Vis han nu ser sig så gal på mig, at han ikke vil have samvær med pigerne, så jeg på den, for jeg har godt tænkt på en ung pige, men det nok et ansvar der lige stort nok måske for en ung pige, og så ville jeg måske skulle vinkefarvel til min udddannelse, hvilket jeg ville være rigtigt ked af. Det min drømme uddannelse. Jeg læser til socialrågiver, og det noget jeg virkelig bærnder for. Men måske man kan få en reserve bedstemor, hvis han springer helt fra i alt det her....

 

 

Anmeld

14. september 2010

mortilnoahogmelina

Aller først skal du have en ordentlig fra mig af .

Det kan godt være jeg ikk er så gammel , men jeg kan sku sagtens følge dig i den situation du står i , det er en rigtig sværd og hård situation .

Jeg synes helt bestemt du skal følge dit hjerte og så ikke tænke på hvad han synes du skal få gjort , han var trods alt selv en del af at lave barnet .

Jeg håber virkelig bare han måske har fået kolde føder og er smuttet en periode fordi han ikk ved hvad han skal stille op , jeg håbe inderligt at i får løst det sammen .

rigtig meget held og lykke og pas rigtig godt på dig selv og dine 3 gulsklumper .

Anmeld

14. september 2010

Sofia

Sender lige en bunke tanker til dig, det er en hård situation du står i! Håber virkelig pigernes far vil fortsætte med at se dem! Og håber du kan fortsætte din uddannelse! Jeg har ikke så meget klogt at sige, men du skulle lige vide at jeg har læst dit indlæg, og føler med dig!

Anmeld

14. september 2010

SussieThyssen


Først skal du have et kæmpeknus og en mega Mor-Sussie krammer. Jeg synes bare at det er så synd for dig..og sikke da et fjols han er.
Nå, mennesker er mennesker, og de handler somme tider yderst underligt, især når de lyver for sig selv. og det er det jeg tror han har gjort..ikke nok med at han et eller andet sted har løjet over for dig, men han har også løjet over for sig selv.

Og det er netop det du IKKE må gøre nu. Du skal være ærlig og redelig....over for dig selv. JA, det bliver svært og næsten uoverkommeligt at stå med 2 børn og snart også et spædbarn, og du er igang med en uddannelse. MEN, du kan hvis du vil. Og hvis du kan skabe dig et netværk og bagland, så skal det nok gå alt sammen.
Det vigtigste er, at du med dig selv, inderst inde spørger dig selv om du efter, var det 3 mislykkede forsøg, endelig er på vej med et ønskebarn, også ønsker at fjerne det ønskebarn? Et ønskebarn bliver vel ikke mindre et ønskebarn af at den ene forældre får kolde fødder og går. Han kunne jo også være smuttet om 3 måneder eller om et år, og så ville du alligevel stå i samme situation.
Så summa sumarum, du bestemmer, og så har han at tage ansvaret for sine handlinger.

Kærligst
Sussie

Anmeld

14. september 2010

millesofie

Anonym skriver:

Hej til alle jer her inden.

Jeg håber brug for hjælp til at træffe en svær beslutning.

Jeg er blevet forladt af min mand, og står nu alene tilbage med vores 2 piger, det vil sige den ene er kun hans) men han ønsker fuldt samvær med begge børn alligevel.

Vi har i august prøvet for 4 gang, at lave nummer 3, efter jeg har haft 3 ssa i træk, jeg er nu i uge 7+5, og det ser ud til det skal lykkes denne gang.

Men som situation er nu, så forlod min mand mig for uge siden i morgen, og han har ikke lyst til vores ægteskab skal reddes, jeg har prøvet alt. Han ved ikke, hvad han vil lige nu, og han er meget forvirret og sådan.

Han vil dog gerne, at jeg får det her planlagte barn fjenert så hurtigt som muligt, fik besked fra ham om torsdagen, som han flyttede om onsdagen, det ikke længere et ønsket fra hans siden.

Alle dem jeg har talt med mener ikke, jeg er fair mod min mand, og vores 2 piger. Jeg vil komme til at stå dårligt som enligmor, da jeg i gang med uddannelse mener alle. Men der ingen som spørgere, hvad jeg tænker og mener. Det hele er bare synd for ham, og alle forstår godt, han ikke vil have det barn, men han forlod mig i fuldbevisthed om jeg ventede mig.

Vi har haft mange problemer på det sidste, men i weekenden før han forlader os om onsdagen, snakker vi alt igemmen, og vi bare enig om, at vi skulle have det godt nu, og vi have sex om tirsdagen, og det hele virker både dejligt og godt, men så får han et flip onsdag,og forlader mig mens jeg er ved pigernes mormor og morfar, han ville ikke med, han var meget træt og lidt sur i det. Han tager alt tøj og det han nu ellers mente tilhørte ham. Jeg får så en sms.

Jeg kørt jeg ved ikke, hvad jeg vil med mit liv.

Jeg er i 7 sind med, hvad jeg skal gøre, jeg ville have det meget dårligt med at fjerne det barn, da ikke er mindre betydningsfuldt, fordi han er gået fra mig.

Men jeg ved også livet som enlig mor er hårdt, jeg har været der med min store pige, men jeg klare det trods sved og tåre.

Men hvad mener i ude fra, er jeg bare helt ego, hvis jeg får det barn, skal jeg følges hans ønske, men måske aldrig selv komme over det....

Hva hullen skal man da gøre..... vi er gift med hinanden.

 



hallo!!! behold dog det barn når det er det DU ønsker, i har planlagt det her barn og i har begget glædet jer

ingen viste at han ville skride lige pludselig (måske ham selv) men det gør da ingen forskel på om du skal have barnet

 

lad hver med at gøre noget du vil fortryde...

jeg er alene med et barn og ja det er hårdt men vi klare det, og ja jeg vil gerne have flere og ja det bliver nok også alene

op med hovedet, det er DIT LIV du bestemmer

Anmeld

14. september 2010

mth1987

Anonym skriver:

Mange tak for alle jeres svar, som er meget positive for mig. Jeg tror endeligt jeg har valgt nu, det hjalp lige, at høre det fra nogle som man ikke kender.

Men eneste bekymering i det hele er, at min udddannelse er via fjernundervisning, og at jeg skal til fyn hver 3 weekend. Pt er det sådan, at min mand tager pigerne hver anden uge fra torsdag til mandag morgen, og den weekend jeg skal afted er hans. Det en weekend pr månd jeg skal afsted fra fredag morgen til hjemme igen lørdag kl 17.30.

Vis han nu ser sig så gal på mig, at han ikke vil have samvær med pigerne, så jeg på den, for jeg har godt tænkt på en ung pige, men det nok et ansvar der lige stort nok måske for en ung pige, og så ville jeg måske skulle vinkefarvel til min udddannelse, hvilket jeg ville være rigtigt ked af. Det min drømme uddannelse. Jeg læser til socialrågiver, og det noget jeg virkelig bærnder for. Men måske man kan få en reserve bedstemor, hvis han springer helt fra i alt det her....

 

 



Har samme mening som alle de andre. Jeg ville heller ikk vælge abort fordi manden skred. Jeg er også under uddannelse, og har ikk mulighed for pasning endnu så min datter er med på skolen. Men tager resten af uddannelsen virtuelt så har ikk så mange møde dage.
Hva læser du?
Og hvor i landet kommer du fra?
Jeg ved der masser der godt vil være reserve bedste har selv fået en del tilbud men desværre har jeg som studerende ikk råd til en

Anmeld

14. september 2010

Mor-til-asta-09

Anonym skriver:

Mange tak for alle jeres svar, som er meget positive for mig. Jeg tror endeligt jeg har valgt nu, det hjalp lige, at høre det fra nogle som man ikke kender.

Men eneste bekymering i det hele er, at min udddannelse er via fjernundervisning, og at jeg skal til fyn hver 3 weekend. Pt er det sådan, at min mand tager pigerne hver anden uge fra torsdag til mandag morgen, og den weekend jeg skal afted er hans. Det en weekend pr månd jeg skal afsted fra fredag morgen til hjemme igen lørdag kl 17.30.

Vis han nu ser sig så gal på mig, at han ikke vil have samvær med pigerne, så jeg på den, for jeg har godt tænkt på en ung pige, men det nok et ansvar der lige stort nok måske for en ung pige, og så ville jeg måske skulle vinkefarvel til min udddannelse, hvilket jeg ville være rigtigt ked af. Det min drømme uddannelse. Jeg læser til socialrågiver, og det noget jeg virkelig bærnder for. Men måske man kan få en reserve bedstemor, hvis han springer helt fra i alt det her....

 

 



Du har ikke nogle bedste forældre der kunne hjælpe dig, hvis du nu skulle komme i sådan en træls situation?

Føler virkelig med dig, der må være rigtig mange bekymringer omkring om du nu tager de rigtige valg osv.. Meeen herinde fra støtter vi dig 100procent

Anmeld

14. september 2010

maiken81

Hej

Det er godt nok en svær situation du står i, og jeg føler virkelig med dig Jeg synes din mand har taget en meget fej beslutning når det nu er noget i gennem længere tid har arbejdet på!

Som alle andre siger så skal du gøre det som du føler er det rigtige for dig og din familie.

Ang din uddannelse så er det jo at få kontakt til en bedstemor ordning og brænder det hele på, så kom ud med dine unger til mig. Hvad gør et par stykker mere  Jeg synes det ville være ærgeligt hvis du skulle opgive din uddannelse.

Maiken

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.