Jordet af mine forældre

SannaFo1 skriver:

Mange gange tillykke med din bil. Har selv bil og det gør livet MEGET lættere med alle de pragtiske ting i hverdagen

Fortæl dine forældre at du ikke synes det er okay at de kun ser det negative i alt. Fortæl dem at det betyder meget for dig at de er glade på dine vegne.

Sikke en sød bedstefar du har. Husk at fortælle ham hvor meget du holder af ham Han vil elske det

Held og lykke med dine forældre

Det kan man sku ikek forklare dem, for sagde det med mere tid til familie osv, men det røg da lige igennem.

Tror ikke han er i tvivl om at vi holder af ham, Emil er opkaldt efter ham

hmm det er jeg ked af at høre :/

Ej hvor sødt.. Det må betyde enormt meget for ham og ikke mindst jer også ..

SannaFo1 skriver:

hmm det er jeg ked af at høre :/

Ej hvor sødt.. Det må betyde enormt meget for ham og ikke mindst jer også ..

Ja han fik i hvert fald fugtige øjne

Nogle mødre er bare sådan.
Sådan har min desværre også været, men jeg har gennem årene fået vendet hende..næsten..af med det.
Det er bare som om man ALDRIG kan gøre noget godt nok.
Og når man kommer farende og jubler over noget, så skal de nok pille alle minusserne ud af det og rive en i næsen med det.
Og helt ærligt..selv som 51 årig kan jeg stadig undre mig over det.
Jeg levede med det så længe det kun var mig det gik ud over, men da hun begyndte på det samme over for min ældste, så sagde jeg stop. Og sagde lige ud, at hvis hun ikke kunne glæde sig og sige noget positivt istedet for altid at skulle ødelægge glæden, jamen så opnåede hun bare, at hverken jeg eller hendes børnebørn nogen sinde gad fortælle hende noget.
Den tog hun til sig.
Hun har ind imellem et lille tilbagefald, men hun har lært at tøjle sine bekymringer og sige: Ihh hvor er det dejligt skat!
Hvis hun så vitterligt bekymrer sig, jamen så læsser hun af til en anden.
Jeg tror, du simpelthen skal sige fra..kort og kontant..og så må hun blive lige så sur hun vil.

Kærligst
Sussie

Jeg snakker ikke med min mor mere for hon er alt for ustabil og jeg var bange for at hun ville gøre mine unger fortræd.

Det er ikke det at du ikke skal snakke med din mor mere, det er bare hvad der skete for mig at det gik så langt at jeg måtte kvitte kontakten med hende.

Pisse ærgeligt men jeg må tænke på hvad der er bedst for mine børn og ikke mindst mig selv.

SannaFo1 skriver:

Jeg snakker ikke med min mor mere for hon er alt for ustabil og jeg var bange for at hun ville gøre mine unger fortræd.

Det er ikke det at du ikke skal snakke med din mor mere, det er bare hvad der skete for mig at det gik så langt at jeg måtte kvitte kontakten med hende.

Pisse ærgeligt men jeg må tænke på hvad der er bedst for mine børn og ikke mindst mig selv.

jamen du godeste, det lyder da voldsomt.
Stakkels dig.

Ja, der vil jeg nu sige at jeg ellers har verdens dejligste mor, og jeg ved godt at alle hendes negative udladninger kun var udsprunget af bekymring og prægning fra hendes eget hjem, samt en ubemærket dårlig vane.
Senere har hun engang sagt: Er jeg virkelig SÅ slem?
og jeg måtte sige: JA!
I dag har hun heldigvis lært at glæde sig når børnene jublende kommer til hende og fortæller nyt. At hun så kan lufte sine "minusser" til mig bagefter under 4 øjne, er helt ok. Man kan da også selv ind imellem tænke: åhh nej, bare det nu går godt....hvis man ikke gjorde det, ville man jo også være en dårlig mor.
Men at ødelægge glæden for andre, skal man helst prøve at undgå

Ja det var bestemt heller ikke en sjov situation at stå i.. :/

Vi havde lige bygget et rigtig godt mor/datter forhold op men så gik det galt.

Hun er også verdens bedste mor når hun er "nede på jorden" (hun er alkoholiker og psykisk syg) :/

Det er også det der gør det mere svært at ikke snakke med hende når man alligevel ved at der er en lys side men at det bare er for stor en risiko at tage.

Tulipan skriver:

Sidder her og er mega gal.

Min bedstemor har jo været så sød at købe en bil til mig. Så jeg kan få mere tid til Emil og til resten af familien. Den var ikke dyr, og ny synet. Skal betale knap 7000 i forsikring om året, og det er jo oki, i forhold til at det er første gang jeg har bil i mit eget navn.

JEg tager så ud til dem i dag for at vise dem den, og fortælle at jeg har fået den.

Min mor bliver så sur, og siger at det har jeg ikke råd til og det er meget dumt af mig og bla bla bla.

Og sådan er det bare hver gang der er noget. Is tedet for at se det gode i det, at jeg nu har mere tid, og de kan se os noget mere.. Nej nej.

Jeg har jo regnet på det, og ved da at det koster at have bil, er jo ikke dum. Og skal jo ikke ligge og køre flere 100 km hver dag.

Min bedstemor sagde at nu fik jeg den, og så hvis det ikke gik, jamen så havde jeg jo fået den erfaring, og det var det der skulle til i livet. Hvorfor kan mine forældre bare aldrig se på de på den måde. Kan virkelig irritere mig at hun ikke bare kan se lidt positivt på det.

Alle andre gør, min farfar blev helt glad, for så kan de se os noget mere, og han er 90år, og så ved man jo godt hva vej det går.

Min moster syntes det var fedt ar jeg havde fået bil igen.

Er virkelig skuffet over det.

 

Skulle lige ud med det

Hvor er det bare kedeligt at din mor reageret sådan.

Jegg kender godt den med, at man er glad over for noget og så kommer nogen fra familien med minusserne.I min familie er det altid mig der får minusserne ikk min søs

Stort tillykke med den nye dyt - hvor er det bare skønt for jer

Min svigermor er fuldstændig ligesådan - hun skal aaaaltid blande sig i vores økonomi, og fortælle os hvordan alting skal gøres anderledes, så forstår udemærket din frustration! Krammer herfra

lion skriver:

Hvor er det bare kedeligt at din mor reageret sådan.

Jegg kender godt den med, at man er glad over for noget og så kommer nogen fra familien med minusserne.I min familie er det altid mig der får minusserne ikk min søs

Ja sådan er det sgu også her, mine brødre kan ende i fængsel uden der vil blinke og sige noget