Jeg fik i sidste uge konstateret brystbetændelse i begge bryster
havde længe haft lidt ondt i begge bryster, som blev værre når Malou havde fået mad og gik faktisk og troede at amningen var ved at stoppe eller at mælkegangene tilstoppede. Jeg prøvede og massere dem under bruseren og malke lidt ud, men syntes det fungerede rigtig dårligt og at jeg stadig havde tiltagende ondt. Langsomt begyndte brysterne også at ændre farve på vorterne og tilsidst var de nærmest lilla.
Vi skulle så på sygehuset med Malou til kontrol for hendes mave og børnelægen sagde at hun havde begyndende trøske i munden. Så afsted med mig mod netto for at købe danskvand. Dagen efter havde jeg simpelthen så ondt i brysterne at jeg valgte at tage til lægen og han konstaterede hurtigt at jeg havde betændelse. AV!
Vi blev sendt hjem med noget flydende stas (mycostatin) som skulle smøres i munden på Malou og på mine bryster. Det skulle så forsvinde, men det gjorde det bare ikke!!
Tirsdag måtte jeg ringe og nærmest hyle i telefonen til lægen at jeg nu havde SÅ ONDT i brysterne at jeg ikke havde ammet siden søndag nat, hvor jeg også måtte opgive og lave flaske til hende. Jeg fik så en pille der skulle stoppe betændelsen og tog den tirsdag, men det har endnu ikke fjernet det og jeg er snart på grådens rand over de dumme bryster!! 
Malou får mere og mere flaske og er begynt at vise stor glæde ved den. Hun sover bedre og græder ikke nær så meget, så jeg er også begyndt at tænke på om jeg bare skulle lade det gå sin gang og stoppe med at amme hende. Næste problem må så være at de er STOPFYLDTE om aftenen og at jeg derfor tager en ammetur smerter eller ej for at få "lettet trykket".. men så stopper det jo ikke?
Og hvis jeg ikke "letter trykket" så løber de ud igennem blusen på mig (med mindre jeg har indlæg på selvfølgelig) og jeg kan jo ikke malke ud, for stopper amningen jo heller ikke??? 
Derudover har jeg mega krise over at jeg gerne vil amme, men er begyndt at synes det er nemt med flasken og behageligt at farmand også kan tage over. Sundhedsplejesken vil for alt i verdenen have at jeg ammer og at jeg skal gøre en indsats for at få det til at fungere igen, og det vil jeg lige pointere at jeg også gør - MEN - jeg vil squ ikke amme for enhver pris! Og brystbetændelse er smertefuldt skal jeg hilse og sige. Omvendt føler jeg lidt at der bliver kigget skævt til folk der flasker deres børn, hvorfor kan jeg ikke helt forklare, men jeg føler at der bliver kigget på mig når jeg hiver flasken frem og begynder at lave mad til hende.
Jeg vil jo selvfølgelig hende det allerbedste og hvis jeg kunne amme hende uden problemer var det selvfølgelig også det jeg gjorde, men hvor langt skal man strække sig i kampen for at få det til at fungere optimalt? Er det okay at "give op" ? og hvordan får jeg brysterne på rette kurs igen amning eller ej?
Tak for at du læste med.
Anmeld