Ja "Sirpen" var en meget speciel and LOL
I lang tid boede hun inde i huset hos os...for at være helt nøjagtig, så boede hun på vores gæstebadeværelse...i badekaret 
Naturen er indrettet sådan, at alle ællinger, ligesom andre svømmefugle, har en fedtkirtel bagpå oven på halen. Høns har den også..det er den vi kalder gumpen, og de fleste skærer den af når man renser fuglen inden den skal steges, da den indeni har en masse gulligt snask og som er temmeligt ulækkert og ildelugtende.
Det gule snask er en slags talg, som fuglene gnider ud i fjerene, dels for at holde lus og andet utøj væk, men især til at gøre dem vandtætte. Også ællinger har altså denne fedtkirtel. Men for at den skal fungere optimalt fra starten, skal ællingerne hurtigst muligt i vandet. Den smule fedt de har i dunene når de lige er kommet ud af ægget, tørrer nemlig hurtigt ud, og så vil ællingen suge vand som en tot vat. Kommer den hurtigt i vandet og op igen, vil den aftomatisk starte sin pudseproces og derved stimuleringen af fedtkirtlen. Naturen har også indrettet det så viseligt, at stort set alle ællinger klækkes inden for ganske få timer, også selvom der er en dag imellem hvert æg hvor det er lagt.
Men somme tider sker det altså at en ælling kommer for tidligt ud i forhold til andre, og så når dens dun at tørrer ud og dens kirtel kommer ikke igang, fordi dens mor endnu ikke har kunnet tage den med i vandet, da hun har skulle vente på de andre æg skulle klækkes. Når så andemor drager ned til vandet og de vandrer ud i vandet hele flokken, så vil en sådan "for tidligt født" ælling enten drukne eller opdage at den suger vand og flygte op på land igen. Her vil den blive efterladt af sin mor, og er dømt til naturens barske gang, hvis der altså ikke lige kommer en dyretosset 13-årig forbi, lægger 2 og 2 sammen, samler den op, putter den i lommen og tager den med hjem til badekaret
I starten badede hun i vaskekummen. Der stod hun lystigt med den ene fod solidt plantet på bunden og den padlende rundt som et skovlhjul, men senere, da hun blev større og begyndte at få rigtige fjer, hjalp det også på fedtkirtlen og hun kunne begynde at holde vandet ude, og så var det ellers badekaret, der blev hendes ynglingsplads.
Det var iøvrigt dengang vi fandt ud af, at ænder rent faktisk kan lære at bruge en avis at klatte på, og at de er meget renlige dyr, hvis de får muligheden. Sirpen vidste godt at man ikke klattede andre steder end på en avis, og hun gjorde det heller aldrig andre steder, så længe hun var indeand. iøvrigt elskede hun selskab og det allerbedste var når hun kunne få lov at være med i stuen om aftenen og hygge og se tv. Hun kunne også godt lide at have gæster, og viste udpræget hvem hun brød sig om og især hvem hun ikke brød sig om.
Det allerbedste var når vi havde gæster og de skulle låne badeværelset og vi sagde: "pas lige på når du går derud, der er en and i badekaret"
Ja, haha, sagde folk så og troede at det var en joke eller at vi lavede sjov med en badeand. Sikke en badeand det var LOL
At se folks ansigt når de kom tilbage, var guld værd, og ofte udbrød de: "Der VAR sq en and i badekaret!"
Senere fik Sirpen sig en mand, og flyttede ud en lille sø vi havde nede i haven. De boede inde i stalden om vinteren og havde et lille hus om sommeren, men jeg ved ikke...noget må have traumatiseret hende i hendes opvækst, for børn ville hun ikke have. Hun druknede sine æg. Eller også mente hun bare at de skulle lære at svømme så tidligt som muligt. Hun var så bare ikke klar over at ungerne skulle ud af æggene før de kunne svømme, så vi fik aldrig nogle ællinger fra hende. Vi havde hende og hendes andemand en 3-4 år før en ræv en sommernat tog dem begge to, men de havde da haft et dejligt liv begge to, med husly, egen sø mad, vand og ikke mindst masser af kærlighed.
Sussie
