Sig det er normalt...

Tjaa, det er en rigtig møgtid og det føles som om det aldrig stopper Jeg er selv på homoner på 4. cyklus og jeg har det bare af helvede til. Netop som du beskriver. Og så har jeg enormt meget kvalme og til tider har jeg svært ved at passe jobbet og simpelthen bare køre hjem og sove. Heldigvis har jeg en meget forstående chef men det kan vel næppe få lov at fortsætte. Selvom jeg er virkelig glad for mit job må jeg tvinge mig selv af sted hver eneste dag.

Middagslur var en sjælden fornøjelse før i tiden - nu er det et must

Der er så mange følelser og man aner ikke hvor man skal starte for at få dem bearbejdet og nej der er ingen andre end netop dem der har prøvet at være ufrillig barnløs som kan forstå det. Min veninde sagde ellers til mig at jeg undervurderede hendes evner til at sætte sig ind i vores situation... Hmm, hun blev så gravid i første forsøg...

Ok, det bleb så en længere roman ville egentlig bare sige JA! DU ER NORMAL!

Knus fra Bomst som håber på at denne ene inseminering er alt der skulle til.

kitty skriver:

Tak, søde! Jeg synes ikke jeg klarer det flot, nu hvor jeg sidder her med hævede øjne og et mod der svigter... Men det vender nok igen....

Tak for støtten!

Det er en del af det og kæmpe for det hjerte brænder for skattepige

Selv jeg kan sidde sådan til tider og synes det hele er noget pubæ og alle andre har det så nemt. Og jeg er ikke engang i behandling pg har kun prøvet i 6 mrd.

Det er bedre det kommer ud og man sidder med render under øjnene snot i næsen og våde øjne end man går med det dybt inde og bliver ulykkeliger for hver dag der går.

Bag hver en sort sky er der en solstråle og der gemmer sig helt sikkert mange solstråler til dig endnu trods det irriterende skydække.

Ud med det og tænk på hvor sej du er. For jeg synes du er sej, en sand fighter!

Bomst84 skriver:

Tjaa, det er en rigtig møgtid og det føles som om det aldrig stopper Jeg er selv på homoner på 4. cyklus og jeg har det bare af helvede til. Netop som du beskriver. Og så har jeg enormt meget kvalme og til tider har jeg svært ved at passe jobbet og simpelthen bare køre hjem og sove. Heldigvis har jeg en meget forstående chef men det kan vel næppe få lov at fortsætte. Selvom jeg er virkelig glad for mit job må jeg tvinge mig selv af sted hver eneste dag.

Middagslur var en sjælden fornøjelse før i tiden - nu er det et must

Der er så mange følelser og man aner ikke hvor man skal starte for at få dem bearbejdet og nej der er ingen andre end netop dem der har prøvet at være ufrillig barnløs som kan forstå det. Min veninde sagde ellers til mig at jeg undervurderede hendes evner til at sætte sig ind i vores situation... Hmm, hun blev så gravid i første forsøg...

Ok, det bleb så en længere roman ville egentlig bare sige JA! DU ER NORMAL!

Knus fra Bomst som håber på at denne ene inseminering er alt der skulle til.

Du trænger vist også til en krammer!

Det er virkelig hårdt det vi går igennem, men det hjælper mig at vide at andre kender til følelsen.. Så kan jeg på en måde føle mig kvindelig alligevel...!

Tak fordi du ville dele!

Chalala85 skriver:

Det er en del af det og kæmpe for det hjerte brænder for skattepige

Selv jeg kan sidde sådan til tider og synes det hele er noget pubæ og alle andre har det så nemt. Og jeg er ikke engang i behandling pg har kun prøvet i 6 mrd.

Det er bedre det kommer ud og man sidder med render under øjnene snot i næsen og våde øjne end man går med det dybt inde og bliver ulykkeliger for hver dag der går.

Bag hver en sort sky er der en solstråle og der gemmer sig helt sikkert mange solstråler til dig endnu trods det irriterende skydække.

 

Ud med det og tænk på hvor sej du er. For jeg synes du er sej, en sand fighter!

 

Det var meget smukt skrevet! TAK!

kitty skriver:

Du trænger vist også til en krammer!

Det er virkelig hårdt det vi går igennem, men det hjælper mig at vide at andre kender til følelsen.. Så kan jeg på en måde føle mig kvindelig alligevel...!

Tak fordi du ville dele!

Jeg ønsker ikke dette for min værste fjende, men ja, det er virkelig rart at vide man ikke er alene, for som du siger så er det meget ensomt

Bomst84 skriver:

Jeg ønsker ikke dette for min værste fjende, men ja, det er virkelig rart at vide man ikke er alene, for som du siger så er det meget ensomt

Præcis! Når vi nu skal kæmpe, så er det godt vi har hinanden!

Kunne se på din profil at du er ny bruger! Vil bare sige velkommen til!! Håber du skriver herinde, enten når det går godt, eller når det brænder på. Det er det vi (også) kan bruge hinanden til!

kitty skriver:

Præcis! Når vi nu skal kæmpe, så er det godt vi har hinanden!

Kunne se på din profil at du er ny bruger! Vil bare sige velkommen til!! Håber du skriver herinde, enten når det går godt, eller når det brænder på. Det er det vi (også) kan bruge hinanden til!

Ja, sprit ny. Har ellers været lidt på MM men siden fungerede ikke rigtig for mig. Der er nok mange af de samme mennesker men BABY.DK lader alligevel til at passe mig bedst - så nu prøver jeg

Bomst84 skriver:

Ja, sprit ny. Har ellers været lidt på MM men siden fungerede ikke rigtig for mig. Der er nok mange af de samme mennesker men BABY.DK lader alligevel til at passe mig bedst - så nu prøver jeg

Har aldrig været andre steder end her, og nu er jeg groet fast. Jeg advarer dig bare

kitty skriver:

Indlæg nr. 569802 fra mig, I know

Kan I ikke lige fortælle mig, at det er OK  at ALT kan virke fuldstændig umuligt, når man tager hormoner?

At det er OK at græde en time, uden nogen videre grund? At man må sove til middag for at overkomme aftenen? At madlavning er noget man bander langt væk, fordi man bare ikke orker? At huden bliver grim, og man føler sig meget lidt charmerende? At man ligner en der har drukket øl i 16 år, så maven bare hænger eller er oppustet? At man føler man er den mest elendige kvinde i verden, fordi man ikke "bare" er blevet gravid? Og fordi man sidder med frygten for, aldrig at opleve miraklet; det at blive forældre?

Jeg synes det er en ensom kamp, det her. Ikke at jeg ikke sætter pris på AL den støtte herinde! Men på den måde, at kun jeg kan føle, lige præcis, hvad kemien gør ved min krop, og at det ikke kan forklares til de, der aldrig har prøvet det......

Fortæl mig at jeg er helt normal.... Før jeg bliver skør.....

Hvad gør I andre, når den lyse sind svigter?

Søde mitte-tat,

Jeg skal ikke gøre mig klog på noget jeg ikke har prøvet. Men jeg vil nu vurdere, at du er HELT normal.  Det er sgu ok at reagere, ven. Kæresten er i udlandet og du sidder der selv med ALT for meget tid til at tænke. Det påvirker dig da også!! Det skulle da være mærkeligt, hvis ikke alt det snifferi og hormon-tur ikke skulle påvirke dig. Hormonerne FISER rundt i kroppen på dig... 

Jeg kan ikke sige noget klogt, andet end at være der for dig og sige, at jeg tror altså du er HELT normalt! Det er fanme bare pisse hårdt for dig lige nu - og med kæresten på rejse og det hele!!!

Sender en kæmpe krammer til dig, søde 

nr. 569803 

kitty skriver:

Det var meget smukt skrevet! TAK!

Så lidt, alt for at holde modet oppe