Indlæg nr. 569802 fra mig, I know 
Kan I ikke lige fortælle mig, at det er OK at ALT kan virke fuldstændig umuligt, når man tager hormoner?
At det er OK at græde en time, uden nogen videre grund? At man må sove til middag for at overkomme aftenen? At madlavning er noget man bander langt væk, fordi man bare ikke orker? At huden bliver grim, og man føler sig meget lidt charmerende? At man ligner en der har drukket øl i 16 år, så maven bare hænger eller er oppustet? At man føler man er den mest elendige kvinde i verden, fordi man ikke "bare" er blevet gravid? Og fordi man sidder med frygten for, aldrig at opleve miraklet; det at blive forældre?
Jeg synes det er en ensom kamp, det her. Ikke at jeg ikke sætter pris på AL den støtte herinde!
Men på den måde, at kun jeg kan føle, lige præcis, hvad kemien gør ved min krop, og at det ikke kan forklares til de, der aldrig har prøvet det......
Fortæl mig at jeg er helt normal.... Før jeg bliver skør..... 
Hvad gør I andre, når den lyse sind svigter?
Anmeld