Jeg ringede idag til pladsanvisningen og sagde "ja tak" til tilbudet om at Lærke kunne komme i special børnehave.
Jeg synes det var en utrolig hård opringning at foretage og om jeg har hjertet 100% med? Det ved jeg ærlig talt ikke - men jeg håber det kommer hen af vejen.
Manden har det utrolig godt med vores (mest hans) beslutning og det gør mig da glad at han er glad, men ved det bliver svært for mig at "slippe" Lærke.
Vi har oppe at se børnehaven i tirsdags og det er et virkelig fint sted med gode muligheder for stimulering, der kommer fys og ergo 2 gange om ugen, musikterapeut og talepædagog.
Lærke er det 9 barn deroppe, de er 7 i personalet, så det er fint og der er stadig mulighed for at Lærke kan komme ud og sove til middag.
Jeg skal nu selv (forhåbentligt kommer jeg ind) starte i skole, sygeplejefagpakken indtil juni med opstart på sygeplejeskolen til august og ja, jeg glæder mig da - men det bliver hårdt i starten.
Lærke kan først starte den 1. oktober, og jeg ville skulle starte med det samme på VUC, da de egentlig er gået igang. Men min svigermor vil tage hende i dagtimerne, og hvis svigermor skal arbejde tidligt en dag, så overtager svigerfar til jeg har fri - det er super dejligt med sådan en hjælp.
Jeg er stadig ikke overbevist om at det er det rigtige valg, men med alt den støtte - så kan det måske ikke gå helt galt 
Anmeld