Vi har taget vores beslutning!

Jeg ringede idag til pladsanvisningen og sagde "ja tak" til tilbudet om at Lærke kunne komme i special børnehave. 
Jeg synes det var en utrolig hård opringning at foretage og om jeg har hjertet 100% med? Det ved jeg ærlig talt ikke - men jeg håber det kommer hen af vejen. 
Manden har det utrolig godt med vores (mest hans) beslutning og det gør mig da glad at han er glad, men ved det bliver svært for mig at "slippe" Lærke. 
Vi har oppe at se børnehaven i tirsdags og det er et virkelig fint sted med gode muligheder for stimulering, der kommer fys og ergo 2 gange om ugen, musikterapeut og talepædagog. 
Lærke er det 9 barn deroppe, de er 7 i personalet, så det er fint og der er stadig mulighed for at Lærke kan komme ud og sove til middag. 
Jeg skal nu selv (forhåbentligt kommer jeg ind) starte i skole, sygeplejefagpakken indtil juni med opstart på sygeplejeskolen til august og ja, jeg glæder mig da - men det bliver hårdt i starten. 
Lærke kan først starte den 1. oktober, og jeg ville skulle starte med det samme på VUC, da de egentlig er gået igang. Men min svigermor vil tage hende i dagtimerne, og hvis svigermor skal arbejde tidligt en dag, så overtager svigerfar til jeg har fri - det er super dejligt med sådan en hjælp. 
Jeg er stadig ikke overbevist om at det er det rigtige valg, men med alt den støtte - så kan det måske ikke gå helt galt

sarahb skriver:

tænk hvis det bare bliver så super godt for Lærke og at hun bare elsker det??? Det ville være så dejligt og så fedt.. At komme ud blandt andre mennesker osv. Men jeg kan godt forstå det er MEGA hårdt også når hun har hendes sygdom er man jo altid bedst selv til at klare det

Jeg ved at Lærke vil få godt af at komme ud blandt andre mennesker og børn og det er dejligt at muligheder der er så godt - også mest derfor jeg sagde ja til det.

Men pyha den skulle tænkes over et par dage.

Op

Det er en stor og flot beslutning. Den skal du nok blive glad for. Og dejligt du så også kan komme igang igen. (man kan jo altid tage orlov fra udd., hvis nu lillepigen skal være storesøster på et tidspunkt)

Håber der er en studievejleder tilstede i morgen, så du kan få at vide, hvornår du kan starte. Bliver så godt for dig, det er jeg sikker på! Også selvom det gør møg hamrende ondt at skulle af med bettefisen hver dag; kan godt ske det kommer til at tage tid og vænne sig til det, men det kommer. Og den normering, wauw Det er da perfekt, så er man SIKKER på, der altid er i hvert fald 1 person der kan koncentrere sig 100% om hende, når hun får et anfald.

Stort tillykke med en ny fase i dit, glæder mig meget til at kunne kalde dig kollega

Det har været en meget hård beslutning for dig kan jeg høre på det hele ... men jeg tror nu i alle sammen bliver glade for den... lærke kommer ud blandt andre børn og nogle søde og rare pedagoger der jo er trænede i at tage sig af børn som hende så hun skal nok få det godt i institutionen.. bare rolig ... og i tilgift får hun jo også en "mere hel" mor .. der har givet sig selv lov til at tænke på sig selv lidt og fremtiden .. og som har fået lov til at komme lidt ud og lidt væk fra det hele .. for det må jo også ha været hårdt at gå hjemme med lærke hver dag som jo kræver meget af dig hver dag... Jeg er sikker på at det kun er sundt med en pause og lidt selvudvikling .. så du kan være mere frisk og klar på at være på derhjemme med lærke når du har fri ... så alt i alt .. god beslutning og masser af opbakning herfra

MaybeMe skriver:

Det er en stor og flot beslutning. Den skal du nok blive glad for. Og dejligt du så også kan komme igang igen. (man kan jo altid tage orlov fra udd., hvis nu lillepigen skal være storesøster på et tidspunkt)

Ja det er rigtig, men jeg har nu ikke lyst til at afbryde skolen, så vi venter med en bette.

jeg får lige en tåre i øjet nu.... det må være ekstremt grænseoverskridende...

ikke desto mindre, så tror jeg det var en god beslutning... tænk at Lærke nu kan lære at stole på andre mennesker end dem hun nu kender, og hun får lov at nyde de andre børn...

der er mange gode ting ved det!

jeg kan ikke sætte mig i dit sted, jeg kan ikke forestille mig hvordan det er at have et barn der har den lidelse Lærke har... det er simpelthen ikke muligt for min hjerne... så jeg synes det er flot, at i har taget dette skridt!

stort knus

lotchen skriver:

Håber der er en studievejleder tilstede i morgen, så du kan få at vide, hvornår du kan starte. Bliver så godt for dig, det er jeg sikker på! Også selvom det gør møg hamrende ondt at skulle af med bettefisen hver dag; kan godt ske det kommer til at tage tid og vænne sig til det, men det kommer. Og den normering, wauw Det er da perfekt, så er man SIKKER på, der altid er i hvert fald 1 person der kan koncentrere sig 100% om hende, når hun får et anfald.

Stort tillykke med en ny fase i dit, glæder mig meget til at kunne kalde dig kollega

Tak skal du have

Det er så skønt at du altid har sådan en boblende personlighed med mange positive argumenter Det hjælper meget.

Jeg håber også meget på at der er en i morgen, men regner lige med at ringe derop inden jeg kører (for en sikkerheds skyld)

Ja det bliver at hyggeligt at blive kollegaer