er det mig der er galt på den ???

Også skal det lige siges at idag hvor Tino er 1½år-  så er det altså farmand der er bedst hvis han er hjemme.. Så JEG VED hvad det vil sige at føle sig til overs..!! Men så nyder jeg når Tinobassen har fri fra dp- og jeg kan hygge mig med ham..!!

MarieMor skriver:

jeg mente det skam også , hvis ikke han vil være der for ham synes jeg slet ikke han skal være der ! det kan godt være det er hårdt sagt men gider ikke at min søn skal ha' en far som går og kommer som det passer ham ..

og tro mig , jeg kæmper for at de skal få et rigtig godt forhold sammen . men det er bare som om han har givet op på forhånd

men tak fordi du er ærlig 

Sådan som jeg forstår dit indæg, så lyder det da slet ikke til at problemet er, at han ikke vil være der for jeres søn, tværtimod, det hele er jo startet med at han ikke føler han kan gøre det godt nok. Det må jo være utrolig frustrerende for ham at have den følelse, så mon ikke det bare er noget han har lukket ud i sin frustration??

Nu har jeg ikke læst hele tråden, så ved ikke om det er blevet sagt, men kunne det ikke være en ide, at din kæreste fik lidt mere "lov" til at være trøsteren, selvom det er hårdt for dig at dit barn græder, men barnet skal jo også lære at det er okay at blive trøstet af far, og lige så hårdt det er for dig at han græder når han han er hos sin far, lige så hårdt er det jo for ham, at han ikke kan trøste ham, og ikke føler sig tilstrækkelig som forældre.

Håber det gav mening, og jeg håber at i finder ud af det sammen

MarieMor skriver:

mig og kæresten kom op og skændes igår .. og det var et af de værre 

vi har en søn på 1 måned og det er jo selvfølgelig mest mig han er ved , men også mig han helst ved værre hos og det har min kæreste det rigtigt svært ved og siger flere gange at vores søn slet ikke kan lide ham fordi han har meget svært ved at trøste ham..

og da det er begrænset hvor meget jeg som mor kan holde til at mit lille barn græder spørger jeg derfor tit om jeg skal ta' ham hvilket får min kæreste til at føle jeg ikke synes han er nogen god far  

igår kulminerede det så lidt da han skulle ta' ham mens jeg gik i bad .. og kort fortalt så endte det med at han sagde i vrede at så kunne jeg også bare passe ham ALENE de næste par år !!!

efter at ha' tygget lidt på den fik han at vide at hvis det skulle være på dén måde så kunne han sq lige så godt bare skride !! 

og sagde så bagefter, at der var jo ingen grund til at han var der hvis ikke han ville være der for ham og mig!!

og måtte så bruge resten af dagen på at forklare at det jo ikke var fordi jeg ville ha' at han skulle skride og jeg stadig elskede ham  men ville ikke kunne være i et forhold der skulle fungere sådan ..

så er det så at jeg gerne vil vide om det er mig der er galt på den at bede ham om at skride ??? 

håber det var nogenlunde til at forstå og så undskyld det blev lidt langt men måtte bare lige ud med det ..

Hej søde ;-)

Synes det er synd for jer, at I er kommet til at skændtes pga. opgaverne omkring jeres barn. I vil jo begge det bedste for barnet og at mor og far har det godt sammen er jo også vigtigt at huske. Jeg håber derfor at I finder ud af det. Pas på med at sige ting du ikke mener, fordi det kan ødelægge mere end det kan gavne. Og det er aldrig rart, når man er kommet til at gøre det. Jeg har selv prøvet det engang i et tidligere forhold. Det er bare så ærveligt...

Bare en tanke....men husker du at lade ham få sine egne "opgaver" med jeres søn? Min jordemoder stilte engang vores hold et spørgsmål: Hvem er vigtigst for barnet? Faren eller moderen?? Ingen turde svare, fordi vi godt var klar over, at det var et trick-spørgsmål. Hun sagde, at det var utroligt vigtigt for begge forældre at forstå fra 1. dag, at BEGGE forældre er LIGE vigtige i barnets liv, og at det er op til forældrene at fordele opgaverne mellem sig, når hele familien er samlet. De fleste mødre tager i dag barselsorloven, men så er det til gengæld vigtigt, at det evt. er faren, der enten giver mos, flaske om aftenen, at det altid er faren der giver bad om aftenen og lægger i seng, så faren også har et fast ritual, for p den måde at sikre, at barnet også har en stærk tilknytning til faren.

Det gør vi herhjemme, men det er stadigt væk mig, der bedst kan trøste. Sådan er det nok, fordi det er mig der er på barsel. MEN....min kæreste har sine opgaver fast og derfor kan han også trøste hende. Han får også lov til det, selvom jeg render rundt og tripper for at få hende, når hun græder om aftenen. Men han insisterer på, at han skal kunne trøste hende og han skal tage sit ansvar som far. Det er faktisk mig det er hårdt for...

Jeg tænkte bare på, om det måske er fordi I mangler at give faren disse roller/ opgaver?? Måske har det ikke noget med det at gøre. Det var bare en tanke...

Jeg håber I finder ud af det ;-)

De varmeste hilsner

Lars og jeg har vidt forskellige måder at håndtere den lille på - og det er supergodt, for så kan vi supplere hinanden og lære lidt af hinanden. I starten var det også mor og KUN mor, der duede... Lige så stille kom det dog, for jeg gik simpelthen ind i et andet rum og lod de to være. Moderhjerte eller ej, far skulle også til! Den anden dag kæmpede Lars med at få ham til at sove og så gik jeg lige ind og nussede ham lidt på maven og puttede ham og så sov han. Sådan er det tit; hvis den ene ikke kan, så kan den anden

Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at I nåede til at skændes om det... Men der er altså også bare mange følelser i starten, der vælter rundt i en så man kan nok nemmere komme i gang med et skænderi. Jeg ville sige undskyld og så spørge han om, hvordan han kunne tænke sig at tilbringe tid med ham. Skal det være i små portioner, hvor du er lige inde ved siden af og kan hjælpe, hvis det bliver for meget - eller skal du simpelthen gå og lade dem være en halv time, tre kvarter? (Tro mig, det er også skønt lige at komme lidt ud... Blive klippet fx).

Stort tillykke med jeres dejlige dreng og håber I bliver gode venner igen.

Knus

vil bare sige tak til alle for de rigtig mange gode råd !!!det er skønt både at få en masse opbakning men også at få tingene a vide som de er og det nok er mig der har været mest galt på den ...

vi er heldigvis blevet gode venner igen -blev vi allerede samme aften .. 

men jeg tager alle de gode råd til mig og vi prøver at få det til at fungere , jeg træder mere til side og lader far komme til når han er hjemme .. 

Marco2 skriver:

Herhjemme har vi den aftale at man ALDRIG siger sådan til den anden med mindre man mener det. At sige vedkommende skal skride er noget af det mest sårende man kan sige til et andet menneske.

Og jeg forstår godt at din kæreste er frustreret over at han i hans øjne fejler som far, når han ikke engang kan trøste sin egen søn. Så han er da dybt sårbar og at du så ovenikøbet siger til ham at han bare kan skride, og dermed siger at han heller ikke duer som kæreste, så kan han da ikke være trådt mere på …

Tror du bliver nødt til at løssne op i forhold til din søn og kæreste og så arbejde ihærdigt på at de to får et forhold til hinanden. Det er guld værd at ens partner også kan håndtere den lille. Så giv ham noget rum til at lære sin søn at kende - og håndtere ham på SIN måde.

Håber I får løst det og alle 3 får et forhold til hinanden som er bæredygtigt i længden.

Ag

meget kloge ord Marco!

 

Pas på hinanden

MarieMor skriver:

mig og kæresten kom op og skændes igår .. og det var et af de værre 

vi har en søn på 1 måned og det er jo selvfølgelig mest mig han er ved , men også mig han helst ved værre hos og det har min kæreste det rigtigt svært ved og siger flere gange at vores søn slet ikke kan lide ham fordi han har meget svært ved at trøste ham..

og da det er begrænset hvor meget jeg som mor kan holde til at mit lille barn græder spørger jeg derfor tit om jeg skal ta' ham hvilket får min kæreste til at føle jeg ikke synes han er nogen god far  

igår kulminerede det så lidt da han skulle ta' ham mens jeg gik i bad .. og kort fortalt så endte det med at han sagde i vrede at så kunne jeg også bare passe ham ALENE de næste par år !!!

efter at ha' tygget lidt på den fik han at vide at hvis det skulle være på dén måde så kunne han sq lige så godt bare skride !! 

og sagde så bagefter, at der var jo ingen grund til at han var der hvis ikke han ville være der for ham og mig!!

og måtte så bruge resten af dagen på at forklare at det jo ikke var fordi jeg ville ha' at han skulle skride og jeg stadig elskede ham  men ville ikke kunne være i et forhold der skulle fungere sådan ..

så er det så at jeg gerne vil vide om det er mig der er galt på den at bede ham om at skride ??? 

håber det var nogenlunde til at forstå og så undskyld det blev lidt langt men måtte bare lige ud med det ..

Det kan siges kort og godt: JA, - det var dig der var galt på den!!

Man beder ikke sin kæreste om at skride, hvis man ikke mener det!

Din kæreste gør ALT hvad han kan for at få et godt forhold til jeres lille barn, og det er SVÆRT når mor står på spring og ved bedst!

Hvis du ikke vil risikere at han trækker sig fra jer begge, så synes jeg du skal lade ham være alene med junior. Gå over og køb ind ALENE (det er nemlig også dejligt for mor at få lov til det), og lad dem så klare sig selv den halve time. Du skal selvfølgelig sørge for at han er mæt, inden du går.

Næste gang kan far måske gå over og handle ½ time, med sønnike i barnevognen, for det kan han sagtens, - han skal bare have lidt øvelse.

Og lov så dig selv at du ALDRIG siger sådan igen, - det er hårdt - meget hårdt at have små børn, men jeg lover dig, at allerede om 1-2 måneder er det meget meget nemmere!

MarieMor skriver:

undskyld mig , men indimellem er det jo bare sin mor han gerne vil ha' og så kan jeg da ikke lade mit barn græde i flere timer .. det får de da ihvertfald ikke noget godt forhold ud af .. 

og vil også godt tilføje at det ikke er fordi at det er med det samme han begynder at græde jeg tager ham .. jeg giver dem virkelig en chance for at finde ud af det sammen men der er bare en grænse for hvor meget jeg kan ta'..

men også tak til dig fordi du er ærlig har sku nok brug for at blive sat lidt på plads engang imellem

Du kunne jo f.eks. sige til din kæreste: "Bare sig, hvis jeg skal tage ham, men jeg går lige ud og laver mad/vasker tøj osv".

På den måde behøver du ikke sidde og overvåge ham, og han ved der er hjælp at hente, hvis han får brug for, og ved du hvad? Du kommer til at blive såååå glad, når du kan læsse junior over i fars arme, når han kommer hjem, så du kan få 10 min. for dig selv