er det mig der er galt på den ???

Kloge piger, I har netop sagt alle de ting, jeg selv ville have sagt.

Så  her fra mig.

Og tag så lige og kram lille-far og kravl op på skødet af ham og sig at du elsker ham

Kærligst

Sussie

MarieMor skriver:

undskyld mig , men indimellem er det jo bare sin mor han gerne vil ha' og så kan jeg da ikke lade mit barn græde i flere timer .. det får de da ihvertfald ikke noget godt forhold ud af .. 

og vil også godt tilføje at det ikke er fordi at det er med det samme han begynder at græde jeg tager ham .. jeg giver dem virkelig en chance for at finde ud af det sammen men der er bare en grænse for hvor meget jeg kan ta'..

men også tak til dig fordi du er ærlig har sku nok brug for at blive sat lidt på plads engang imellem

Ja, selvfølgelig vil han have sin mor!!! -og det skal han også have!!!

men til at starte med kunne far jo holde bettemanden hver gang han IKKE græd og far iøvrigt var hjemme. Så kunne far og søn få bygget et forhold op, så far rent faktisk kunne trøste når han blev ked af det.

Far kunne skifte alle (eller næsten alle) bleer når han var hjemme. Det jeg mener er at far skal meget mere på banen.

-og så tænkte jeg fkatisk også efter at have læst nogen af de andre indlæg, at hvis jeg var dig, så ville jeg bide alt stolthed i mig og gå ned og købe røde roser til min kæreste. Når han  så kom hjem ville jeg sige undskyld (også selvom det var HAM der startede med at snakke om at skride og du kunne passe jeres barne alene de næste par år), og sige til ham at du elsker ham, at du har brug for ham, at han bliver en fantastisk far, at jeres søn har brug for ham!

Jeg tror din mand føler sig temmelig meget til overs og ligegyldig, og det er ikke en rar følelse!

Mumto3 skriver:

Ja, selvfølgelig vil han have sin mor!!! -og det skal han også have!!!

men til at starte med kunne far jo holde bettemanden hver gang han IKKE græd og far iøvrigt var hjemme. Så kunne far og søn få bygget et forhold op, så far rent faktisk kunne trøste når han blev ked af det.

Far kunne skifte alle (eller næsten alle) bleer når han var hjemme. Det jeg mener er at far skal meget mere på banen.

-og så tænkte jeg fkatisk også efter at have læst nogen af de andre indlæg, at hvis jeg var dig, så ville jeg bide alt stolthed i mig og gå ned og købe røde roser til min kæreste. Når han  så kom hjem ville jeg sige undskyld (også selvom det var HAM der startede med at snakke om at skride og du kunne passe jeres barne alene de næste par år), og sige til ham at du elsker ham, at du har brug for ham, at han bliver en fantastisk far, at jeres søn har brug for ham!

Jeg tror din mand føler sig temmelig meget til overs og ligegyldig, og det er ikke en rar følelse!

tog dit råd , og da manden kom hjem igår stod der en stor buket roser til ham på bordet .. han blev helt vildt glad så det var dejligt ..

men ... vi har (som mange af jer også har foreslået) det sidste stykke tid sørget for at det var min kæreste der har haft ham når han har været hjemme og han har været glad , så igår da der skulle hentes mad var det mig der kørte . pga af Ammehjerne var jeg dog væk lidt længere end forventet - ca. 1 time . i AL den tid havde han grædt  øv øv !!!

så da jeg kom hjem og far var klar til at aflevere ham til mig sagde jeg nej og stak ham en flaske med kamille the så han selv fik lov at trøste ham , og jeg ikke bar kom og tog over .. heldigvis hjalp det også men da jeg spurgte om ikke det var godt at de selv afsluttede det sagde han bare at det vidste han ikke

og desværre ændre det  jo heller ikke på at de havde en rigtig dårlig oplevelse af at være alene hjemme sammen .. så nu ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gøre da far bestemt ikke har lyst til det igen , hvilket jo er forståeligt nok ..

MarieMor skriver:

tog dit råd , og da manden kom hjem igår stod der en stor buket roser til ham på bordet .. han blev helt vildt glad så det var dejligt ..

men ... vi har (som mange af jer også har foreslået) det sidste stykke tid sørget for at det var min kæreste der har haft ham når han har været hjemme og han har været glad , så igår da der skulle hentes mad var det mig der kørte . pga af Ammehjerne var jeg dog væk lidt længere end forventet - ca. 1 time . i AL den tid havde han grædt  øv øv !!!

så da jeg kom hjem og far var klar til at aflevere ham til mig sagde jeg nej og stak ham en flaske med kamille the så han selv fik lov at trøste ham , og jeg ikke bar kom og tog over .. heldigvis hjalp det også men da jeg spurgte om ikke det var godt at de selv afsluttede det sagde han bare at det vidste han ikke

og desværre ændre det  jo heller ikke på at de havde en rigtig dårlig oplevelse af at være alene hjemme sammen .. så nu ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gøre da far bestemt ikke har lyst til det igen , hvilket jo er forståeligt nok ..

hmmm ... måske var det et lidt for stort skridt at være væk en hel time .... jeg ville nok ... når farmand igen er klar til det.. prøve at bygge langsomt op ... start med at gå en lille tur i 5-10 min hvor du har din telefon med dig hvis der skulle være noget og han jo kan ringe efter dig hvis det går helt galt (hvilket det nu nok ikke gør på så kort tid)... gerne et par gange hvor det går godt før i prøver med 20 min ... og så langsomt bygge op til en time ... så får farmand selvtilliden tilbage og han og sønnemand får stille og roligt et forhold bygget op... prøv at foreslå det for farmand.. evt over en stille og rolig kop the når sønnemanden sover

Marco2 skriver:

Herhjemme har vi den aftale at man ALDRIG siger sådan til den anden med mindre man mener det. At sige vedkommende skal skride er noget af det mest sårende man kan sige til et andet menneske.

Og jeg forstår godt at din kæreste er frustreret over at han i hans øjne fejler som far, når han ikke engang kan trøste sin egen søn. Så han er da dybt sårbar og at du så ovenikøbet siger til ham at han bare kan skride, og dermed siger at han heller ikke duer som kæreste, så kan han da ikke være trådt mere på …

Tror du bliver nødt til at løssne op i forhold til din søn og kæreste og så arbejde ihærdigt på at de to får et forhold til hinanden. Det er guld værd at ens partner også kan håndtere den lille. Så giv ham noget rum til at lære sin søn at kende - og håndtere ham på SIN måde.

Håber I får løst det og alle 3 får et forhold til hinanden som er bæredygtigt i længden.

Ag

Var præcis hvad jeg ville skrive også.

serinasmor skriver:

 

hmmm ... måske var det et lidt for stort skridt at være væk en hel time .... jeg ville nok ... når farmand igen er klar til det.. prøve at bygge langsomt op ... start med at gå en lille tur i 5-10 min hvor du har din telefon med dig hvis der skulle være noget og han jo kan ringe efter dig hvis det går helt galt (hvilket det nu nok ikke gør på så kort tid)... gerne et par gange hvor det går godt før i prøver med 20 min ... og så langsomt bygge op til en time ... så får farmand selvtilliden tilbage og han og sønnemand får stille og roligt et forhold bygget op... prøv at foreslå det for farmand.. evt over en stille og rolig kop the når sønnemanden sover

det kan godt være det er det der skal til .. har bare før været væk i 20 min hvor det gik fint , og det var som sagt heller ikke meningen der skulle gå så længe igår ..

MarieMor skriver:

 

undskyld mig , men indimellem er det jo bare sin mor han gerne vil ha' og så kan jeg da ikke lade mit barn græde i flere timer .. det får de da ihvertfald ikke noget godt forhold ud af .. 

og vil også godt tilføje at det ikke er fordi at det er med det samme han begynder at græde jeg tager ham .. jeg giver dem virkelig en chance for at finde ud af det sammen men der er bare en grænse for hvor meget jeg kan ta'..

men også tak til dig fordi du er ærlig har sku nok brug for at blive sat lidt på plads engang imellem

Prøv at vend den om, det ville også såre dig rigtig meget hvis du fik taget dit barn ud af armene. Og når det sker gentagne gange forstår jeg godt han sger at så kan du da os bare passe ham selv de næste par år. Han føler ikke han slår til som far,.

Håber i finder ud af det.

MarieMor skriver:

det kan godt være det er det der skal til .. har bare før været væk i 20 min hvor det gik fint , og det var som sagt heller ikke meningen der skulle gå så længe igår ..

det er jo hvad der kan ske ....

det var også ment som en måde at opbygge farmands selvtillid på nu hvor han har prøvet ikke at kunne trøste i en hel time... for det er jo slet ikke sjovt... og det ville da være synd hvis han helt opgir

MarieMor skriver:

tog dit råd , og da manden kom hjem igår stod der en stor buket roser til ham på bordet .. han blev helt vildt glad så det var dejligt ..

men ... vi har (som mange af jer også har foreslået) det sidste stykke tid sørget for at det var min kæreste der har haft ham når han har været hjemme og han har været glad , så igår da der skulle hentes mad var det mig der kørte . pga af Ammehjerne var jeg dog væk lidt længere end forventet - ca. 1 time . i AL den tid havde han grædt  øv øv !!!

så da jeg kom hjem og far var klar til at aflevere ham til mig sagde jeg nej og stak ham en flaske med kamille the så han selv fik lov at trøste ham , og jeg ikke bar kom og tog over .. heldigvis hjalp det også men da jeg spurgte om ikke det var godt at de selv afsluttede det sagde han bare at det vidste han ikke

og desværre ændre det  jo heller ikke på at de havde en rigtig dårlig oplevelse af at være alene hjemme sammen .. så nu ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gøre da far bestemt ikke har lyst til det igen , hvilket jo er forståeligt nok ..

Ej, hvor lyder det dejligt med både roser og at du havde mod på at tage ud og hente mad!

Det var synd at jeres søn græd al den tid du var væk, det var synd for jer alle 3, men det positive er, at nu vil far måske ikke føle det som: Hun synes ikke jeg er god nok, og derfor kommer hun og tager vores søn når han græder. Men derimod nu få det vendt til: Åh, hvor er det dejligt at hun vil hjælpe med at trøste, når jeg bare prøver og prøver og slet ikke kan.

Der er jo en verden til forskel!!! -og han skal nok få lyst og mod på det igen, senere.... -og imellemtiden, ja så handler det om at far har sønnikke når han er glad og tilfreds, og du tager ham når han er ked af det, -og pludselig en dag kan far også trøste! Det problem i måske kan rende ind i, er at baby generelt (men jeg ved ikke om det gælder jeres søn!) græder mere om aftenen end i løbet af dagen. På det tidspunkt er babyerne så trætte og stimulerede af dagen der er gået, at de ikke magter mere, og så græder de meget nemt.

Men i weekender skulle der gerne være god mulighed for at far kunne have en glad søn i formiddagstimerne, mellem lurerne.

Først vil jeg lige sige.. KAN SE MIG SELV SÅ MEGET I DEN SITUATION...!

For det andet : HÅBER I FINDER UD AF EN RIGTIG GO FÆLLES LØSNING..

Min mand er heldigvis en af den slags som stille og roligt tog en snak med mig omkring hvad han mente var forkert af mig at gøre - fordi han bare blev SÅ LILLE når det blev sagt eller gjort..!!

Tog det virkelig til mig og allerede efter 3 dage kørte alt bare på skinner igen..!! Men jeg tog mig også selv flere gange i at næsten skrige inde i mig selv.. KOM NU BARE MED TINO DET ER SIKKERT MOAR HAN VIL HA...!! - Og ja det var det da sikkert også en gang i mellem - men far kan/er ligeså go som mor..!!  Det kræver bare at farmand også viser overfor lillemand at han "godt ved hvad der er dejligt og behageligt" overfor bettemand..! Det er faktisk lidt som et dyr viser du at du er bange eller usikker så mærker dyret det altså også..! Sådan er det også med baby.. Og idet at vi kvinder føder vores børn, vi ammer eller vil ihvertfald rigtig gerne gøre så meget som muligt, så blir farmand tit tilsidesat - HVILKET er rigtig meget forkert..!!

Rasmus og jeg var FÆLLES om Tinos bad osv, enten holdte den ene mens den anden vaskede, eller også badet den ene tino mens den anden puslede ham færdig efterfølgende..!!

Bare sådan en ting som at lade faren vælge tøj når i første gang er inviteret til et eller andet er bare SÅ stort for farmand..!! Rasmus var pave stolt da vi første gang sku vise os som familie til hans farmors fødselsdag hvor HAN havde valgt tøj til Tino.. Alle sagde jo.. IHH og ÅRHH hvor er han sød og hvor er tøjet bare nuttet..! Det gir altså bare SÅ meget selvtillid.. =)

Og selvom man er blevet forældre skal i lige huske på at i også har hinanden at tænke på.. =) Ikke fordi i skal glemme bettemand men bare smæk en film på og læg dig op af ham mens i ser den..!! =) Det glemte vi også men vi har lært af det på den hårde måde..!!

Nå det var bare lidt om os - og måske nogel råd du kunne bruge måske ikke.. =)