Når man ikke magter sit barn mere

Det ER super hårdt at være forældre, og endnu hårdere at være forældre til et barn der ikke sover hverken nat eller dag, og selvom man føler at NU kan man altså ikke mere, så kan man altid lige lidt mere.

Vi har selv været på grådens rand, eller faktisk har vi stortudet flere gange, faktisk i 3 år! Vores datter var så super nem det første halve år, og derefter sov hun så ikke igennem en eneste nat, og sov minimalt i dagtimerne - det startede som hendes første to tænder brød frem. Og ellers fortsatte det indtil hun var ca 3½ år, nu kommer de søvnløse nætter i perioder, men de er langt nemmere at klare!

Men sørg for at få søvn hver gang I har mulighed for det, spørg f.eks. din mor om hun kan blive ½-1 time ekstra så I lige kan snuppe en powernap. Sov på skift og husk ørepropper til den af jer som skal sove, del eventuelt natten op eller tag hver jeres nat hvis I kan holde til det. Bed familie/venner/ung pige om at passe jeres datter, bare en time mig her og en time mig der vil hjælpe - men en friweekend hvor I kan få sovet ud er selvfølgelig at foretrække.

Gå til jeres læge og få gennemtjekket jeres datter, og få en snak med ham/hende omkring den manglende søvn, måske kan lægen hjælpe på den ene eller den anden måde. Kontakt jeres kommune og forhør om der ikke er mulighed for at I kan få økonomisk friplads eller bare betalt noget til dagplejen, undersøg jeres mulighed for privat dagpleje (det er billigere), måske kan I nøjes med en deltidsplads og så kan din mor passe hende resten af tiden.

Det er typisk i de fleste børn, at de har en periode, hvor de ikke rigtigt leger, men de roder bare hele tiden og gerne vil underholdes. Det er afhængigt at børnene, hvor lang den periode varer... Vi har selv haft det samme med vores ældste. Og faktisk tror jeg, at perioden holder længe med første barn, for de søger bare selskab hele tiden og vi har haft gjord så meget sammen med dem som babier, at det er svært at pludseligt stoppe... Jeg ville bare sige, at du skal prøve på at finde på mange spændende ting for hende, så hun kan underholde sig selv. Helst gem nogle legetøj så du kan rotere dem og på den måde er der altid noget spændende. Jeg har med vilje putte nogle sjove ting ind i køkkenskabe, for jeg vidste, at han altid skal rode i den. Der var altid mange plastik flaske, cola doser, alt muligt ting som jeg bare gemte der og han brugte masser af tid på det... Og en typist fejl som jeg ser igen og igen er, når børnene (som sagt especielt første barn) vil se på noget eller bliver nysgerrig i et eller andet sted så holder de fast på mors hånd og siger, at de vil gerne derover, men kun med mor. Og mor siger altid: nå skat, vil du se på det legetøj eller på det der eller et eller andet? nååååå skat ooookkkkk... Jeg kan se, at en gang i mellem skulle de udfordres lidt og sige: kan du selv gå der ovre og se, hvad der er? Eller kan du selv gå derover og så vis mig, hvad du har fundet? Eller noget af den slags. Vi har det meget svært med at sige nej, når vores første barn kraver noget af os. Jeg mener self. ikke som kritik, for jeg selv har været der indtil jeg fik nr2 og ikke har haft så meget tid mere til at sidde og lege og følge storbror hele tiden...

Og han sov så dårligt dengang, så jeg kan sagtens forstå dig at meget tit gider man ikke noget mere og man savner lidt fri en gang i mellem. Nu men den lille har jeg det også skidt med søvn, men jeg kan se, at storbror kan lave en del af underholding så det bliver helt sikker bedre på den område.

Prøv at holde fast! Om ikke så lang tid begynder de at bruge mere tid på legetøj og korte film! (her elsker storbror rasmus klump! For kun nogle få måneder siden kunne han ikke engang sidde stille foran en skærm i 2sek. Nu kan han sagtens sidde i 20min eller nogle gange 30min og kikke Rasmus klump eller noget lignende. Nogle gange stopper han selv og leger noget andet, nogle andre gange slukker jeg og så finder han på noget andet at lave)

Sommerfuglelarven skriver:

Det ER super hårdt at være forældre, og endnu hårdere at være forældre til et barn der ikke sover hverken nat eller dag, og selvom man føler at NU kan man altså ikke mere, så kan man altid lige lidt mere.

Vi har selv været på grådens rand, eller faktisk har vi stortudet flere gange, faktisk i 3 år! Vores datter var så super nem det første halve år, og derefter sov hun så ikke igennem en eneste nat, og sov minimalt i dagtimerne - det startede som hendes første to tænder brød frem. Og ellers fortsatte det indtil hun var ca 3½ år, nu kommer de søvnløse nætter i perioder, men de er langt nemmere at klare!

Men sørg for at få søvn hver gang I har mulighed for det, spørg f.eks. din mor om hun kan blive ½-1 time ekstra så I lige kan snuppe en powernap. Sov på skift og husk ørepropper til den af jer som skal sove, del eventuelt natten op eller tag hver jeres nat hvis I kan holde til det. Bed familie/venner/ung pige om at passe jeres datter, bare en time mig her og en time mig der vil hjælpe - men en friweekend hvor I kan få sovet ud er selvfølgelig at foretrække.

Gå til jeres læge og få gennemtjekket jeres datter, og få en snak med ham/hende omkring den manglende søvn, måske kan lægen hjælpe på den ene eller den anden måde. Kontakt jeres kommune og forhør om der ikke er mulighed for at I kan få økonomisk friplads eller bare betalt noget til dagplejen, undersøg jeres mulighed for privat dagpleje (det er billigere), måske kan I nøjes med en deltidsplads og så kan din mor passe hende resten af tiden.

Der skete for mig nu med nr2. Vores første sov altid meget lidt, men vores nr2 sov han rigtigt godt i 6 måneder og jeg troede, at jeg endeligt kunne nyde en baby og søvn! Men nej, det hele startede, da han begyndte at få mad (sjov nok, når alle mener at de sover bedre med en fyldte mave... nej, han sove meget bedre da jeg fuldammede ham) og i dag når han er 10 måneder sover han bare så dårligt. Så dårligt, at jeg nogle gange heder, når det bliver nat, for så skal jeg vækkes hele tiden. Han vågner konstant. Jeg overlever på en eller anden måde, men jeg glemmer tingene hele tiden og jeg har det enormt svært at kunne koncentrere mig i noget som helst. Jeg kan ikke lade det være med at krydse fingre, når nogle af de nye bagte mødre siger: han/hun er dejligt og sover igennem hele natten... puha! kryds fingre for at det holder, for det kan nemt vende til en maredidt!

Det eneste man kan gør (når man allerede har prøvet alt) er, at akcepterer situationen og huske, at det går over... en dag, en skønne dag ville jeg sove igen uden afbrudelser (og helst inden de flytter hjemmefra! )