Når man ikke magter sit barn mere

Nu kender jeg slet ikke til hvad der gør at hun ikke kan være sig selv lidt, men kunne I evt øve det?? Altså jeg øvede det med min datter lang tid før hun skulle i dagpleje. Så lod jeg hende først lege et par min alene, så 5min, så 8min osv osv. Og hun er blevet skide god til at futte rundt på gulvet med sit legetøj og sidder og snakker med sig selv og bare hygger! Jeg ved slet ikke om det er et brugbart råd, da jeg ikke kan læse om der ligger noget andet til grund for at hun ikke kan være alene. Hvor meget sover hun??? Er hun ked af det om natten eller kan hun bare ikke sove/er frisk?

michella80 skriver:

Nu kender jeg slet ikke til hvad der gør at hun ikke kan være sig selv lidt, men kunne I evt øve det?? Altså jeg øvede det med min datter lang tid før hun skulle i dagpleje. Så lod jeg hende først lege et par min alene, så 5min, så 8min osv osv. Og hun er blevet skide god til at futte rundt på gulvet med sit legetøj og sidder og snakker med sig selv og bare hygger! Jeg ved slet ikke om det er et brugbart råd, da jeg ikke kan læse om der ligger noget andet til grund for at hun ikke kan være alene. Hvor meget sover hun??? Er hun ked af det om natten eller kan hun bare ikke sove/er frisk?

Jeg har prøvet at øve med hende at hun leger selv på hendes værelse, hun leger rigtig godt men med det samme vi tager ud af værelser så kommer hun løbende hen til os. Uanset om jeg siger til hende mor er lige i køkkenet (som er lige over for hendes værelse, og hun kan se mig) så kommer hun løbende hen til mig. Jeg ved ikke om hun er bange for at være selv. Jeg ved ikke om det kan være at hun har haft et hårdt start på livet da hun blev født.

Jeg putter hende kl 19.30-20.00, så sover hun fint til 23 tiden og så vågner hun konstant, hun grader ikke eller noget, det er ligesom hun vil se om vi er der. Når vi siger til hende læg dig skat nu skal vi sove så lægger hun sig og sover videre.

Om dagen der sover hun kun en gang og det er max en time. Og det er jo for lidt.

Anonym skriver:

Jeg har prøvet at øve med hende at hun leger selv på hendes værelse, hun leger rigtig godt men med det samme vi tager ud af værelser så kommer hun løbende hen til os. Uanset om jeg siger til hende mor er lige i køkkenet (som er lige over for hendes værelse, og hun kan se mig) så kommer hun løbende hen til mig. Jeg ved ikke om hun er bange for at være selv. Jeg ved ikke om det kan være at hun har haft et hårdt start på livet da hun blev født.

Jeg putter hende kl 19.30-20.00, så sover hun fint til 23 tiden og så vågner hun konstant, hun grader ikke eller noget, det er ligesom hun vil se om vi er der. Når vi siger til hende læg dig skat nu skal vi sove så lægger hun sig og sover videre.

Om dagen der sover hun kun en gang og det er max en time. Og det er jo for lidt.

Puha ja det lyder hårdt..... Min datter følger også tit efter os når vi går men hun tuller også rundt omkring alene. Men det er jo altid sjovest at lege der hvor der er andre. Har I prøvet at lade hende sove inde ved jer i en periode. Vi flyttede vores datter på eget værelse i januar og det gik fint i 3 uger men så græd hun helt hysterisk hver gang vi puttede hende og så rykkede vi sengen ind til os igen i et par måneder, hvorefter hun kom tilbage på værelset og siden er det gået godt. Men hvis hun nu kunne sove inde hos jer og I alle 3 fik søvn ville det da være bedre... Men ja det må være hårdt når man ikke får mere søvn...

michella80 skriver:

 

Puha ja det lyder hårdt..... Min datter følger også tit efter os når vi går men hun tuller også rundt omkring alene. Men det er jo altid sjovest at lege der hvor der er andre. Har I prøvet at lade hende sove inde ved jer i en periode. Vi flyttede vores datter på eget værelse i januar og det gik fint i 3 uger men så græd hun helt hysterisk hver gang vi puttede hende og så rykkede vi sengen ind til os igen i et par måneder, hvorefter hun kom tilbage på værelset og siden er det gået godt. Men hvis hun nu kunne sove inde hos jer og I alle 3 fik søvn ville det da være bedre... Men ja det må være hårdt når man ikke får mere søvn...

Jo hun leger også rigtig godt når vi er der, hun elsker at lege selv men som sagt skal en være med hende hele tiden.

Hun sover også på vores væresle i hendes seng men det hjælper ikke. Da hun sov i vores seng der ku hun kun vågne en til to gange, men der fik vi slet ikke nogen søvn.

Vi må håbe at det bliver lidt bedre med tiden

Anonym skriver:

Jo hun leger også rigtig godt når vi er der, hun elsker at lege selv men som sagt skal en være med hende hele tiden.

Hun sover også på vores væresle i hendes seng men det hjælper ikke. Da hun sov i vores seng der ku hun kun vågne en til to gange, men der fik vi slet ikke nogen søvn.

Vi må håbe at det bliver lidt bedre med tiden

Nej det kender jeg godt så er der hænder og fødder alle vegne. He he... Men ja så gør I jo hvad I kan.... Jeg håber også det bare er en periode, men det er jo det jo oftest. Knus til dig

michella80 skriver:

 

Nej det kender jeg godt så er der hænder og fødder alle vegne. He he... Men ja så gør I jo hvad I kan.... Jeg håber også det bare er en periode, men det er jo det jo oftest. Knus til dig

Mange tak for dit svar det hjalp at får det lidt ud

Knus

Anonym skriver:

Mange tak for dit svar det hjalp at får det lidt ud

Knus

Det er godt. Der hjælper tit at få snakket med andre om det, så man ikke føler sig helt alene. Knus og du spørger bare en anden gang igen.

Har I prøvet med en slynge? selvfølgelig er din datter stor når hun er over 1 år, men man kan sagtens have et barn på den alder i en slynge på ryggen. Så har du 'fred' til at gå og lave mad og ordne vasketøj, og din datter får masser er nærkontankt med dig.

Jeg har selv 3 børn og min yngste er lidt over 2½ år (jeg ved ikke hvad hun vejer, men hun er stor! ) Hun kommer ofte i slynge, når hun trænger til mig, og jeg ikke 'gider' hende. Når hun så er blevet fyldt op af 'mor', så er hun klar til at lege selv igen.

Det kunne måske hjælpe lidt på jeres situation.

Mumto3 skriver:

Det kan være som en go ide, men er bange for at det ikke vil hjælpe så meget. For nogen dage når jeg har overskud til det der "hænger" hun på mig hele tiden, jeg bærer hende kysser osv men det hjælper ikke det store. Jo selvfølgelig får hun nærkontakt med mig men det hjælper ikke med at hun vil være selv så.

Mange gange tak for dit svar.

Puja det lyder benhårdt.
min egen søn har også tidspunkter hvor jeg hverken må gå på toilettet eller lave mad, og det er selvfølgelig når man er nødt til at gå et øjeblik det bryder løs.

Men som en skriver, de bliver vel næppe ved til de er 18. Hvis hun får det bedre af at være i nærheden af jer, kan man så ikke forestille sig at rykke sengen ind ved siden af jeres? Måske lege titttebøh lege og på den måde øve det lidt?

Bare man kunne komme med et gyldent råd, men jeg tror det er vigtigt at lytte til hendes tegn og samtidig jeres egen grænse.

Håber i finder overskuddet og en løsning i alle har det godtmed
Stort