Når man ikke magter sit barn mere

Vil starte med at sige at jeg elsker min datter over alt. Men jeg kan ikke holde ud mere hverken psykisk ellser fysisk.

Hun sover hverken om dagen eller om natten vi aner ikke hvad vi skal gøre mere. Når vi kommer hjem fra arbejde så er det eneste vi laver er at underholde vores datter. I skal ikke misforstår mig nu jeg har virkelig ikke noget imod det, men hun kan ikke være selv og lege i et minut.

Men ellers er hun den dejligste datter, og det gøre så ondt i mit hjerte at jeg ikke magter hende for tiden. Vi har prøvet alt, men intet hjælper.

Hun er forresten 15 mdr.

Tak for du læste med.

Men ellers er hun den dejligste pige. Det gøre så ondt i mit hjerte at jeg ikke magter hende for tiden, vi har prøvet alt men intet hjælper.

Forresten güner 15 mdr.

Ups der kom jeg til at skrive det samme.

hvis det hjælper så var min ligesådan og havde ikke meget hjælp fra manden. jeg satte mig ned og tudede hver aften. det hjalp da jeg fik "det ud" på nettet og fik opbakning af andre.

kan du evt høre bedsteforældre el lign om hjælp?

Det lyder præcis som min datter! Hun er meget krævende og kræver ens opmærksomhed hele tiden. Hun er dog blevet bedre til at sove, men det har hun bestemt ikke altid været!!!! Hun er knap 14 mdr.

Jeg har snakket meget med sp og har også i perioder følt, at jeg ikke orkede mere og kan stadig have det sådan. Min sp kommer hos en anden mor, som også har et ekstra krævende barn og hende skal jeg mødes med på fredag. Er sikker på det hjælper, at snakke med en, som står i det samme.... Dog sagde min sp, at barnet ikke er lige så krævende som Celina, men har også mange ting der ligner.

Du må gerne skrive til mig privat, hvis du vil snakke.

Knus

Det er møg hårdt når man har perioder som dem, hvor det hele synes sort og magtesløsheden slår en hårdt i ansigtet.

Måske har I prøvet alt, men det kan nogle gange være svært når man står i det selv... For det første er i følelsesmæssigt engageret og dermed også påvirket af jeres datters adfærd, som kan give utrolig mange ambivalente følelser for jer, i hendes nærvær.

Hvordan sover hun i institutionen hun er i?

Hvordan er jeres rutiner derhjemme?

Når du skriver, at hun ikke kan ligge alene eller ønsker at være alene, kan der være mange svar på dette

1) Hun er i den fase, hvor hun bliver angst over, at når I går fra hende eller I er ude af syne, kommer I ikke igen.

2) I har svært ved at hun græder og derfor ligger hun ikke alene mm. og kan derfor, idet I hele tiden forsøger at holde hende ved godt mod ved, at I opvarter hende, faktisk overstimulere hende.

Kunne være nogle muligheder....
Jeg bebrejder ikke jer noget, jeg siger heller ikke med det jeg har skrevet, at det bare er sådan det hele forholder sig for jer.
Jeg har selv haft en krævende dreng da han var lille, jeg har gjort ting jeg fortryder inderligt og sådan et det at være forældre. Selv har jeg været alene med min søn de første 4½ år af hans liv, hvilket har sat min i mange situationer hvor jeg har følt mig magtesløs og udmattet. Så jeg forstår udemærket hvor I befinder jer nu.

Pøj pøj med det hele...

Vh. Rsa 25 + 2

Ih, så kom der to indlæg!

Anonym skriver:

Vil starte med at sige at jeg elsker min datter over alt. Men jeg kan ikke holde ud mere hverken psykisk ellser fysisk.

Hun sover hverken om dagen eller om natten vi aner ikke hvad vi skal gøre mere. Når vi kommer hjem fra arbejde så er det eneste vi laver er at underholde vores datter. I skal ikke misforstår mig nu jeg har virkelig ikke noget imod det, men hun kan ikke være selv og lege i et minut.

Men ellers er hun den dejligste datter, og det gøre så ondt i mit hjerte at jeg ikke magter hende for tiden. Vi har prøvet alt, men intet hjælper.

Hun er forresten 15 mdr.

Tak for du læste med.

Men ellers er hun den dejligste pige. Det gøre så ondt i mit hjerte at jeg ikke magter hende for tiden, vi har prøvet alt men intet hjælper.

Forresten güner 15 mdr.

Åhhh stakkels dig

Ved du hvad, lige der hvor du er lige nu der har ALLE mødre været og selvom det er en ringe trøst skal du vide at det går over... Det er bare forbistret hårdt nogen gange og selvom man kan have lyst til at forære de små hoveder væk engang i mellem, så ved vi jo godt alle sammen at man ikke sådan rigtigt mener det, vi ved godt du elsker din datter....

Sørg for at aflaste hinanden, din mand og dig, både nat og dag. Og så har din datter jo også nået en alder, hvor man sådan for alvor skal til at opdrage, sætte grænser og være konsekvent. Og så selvfølgelig sørger for trykhed og omsorg. 

Ved godt det er meget lettere sagt end gjort, men det er mine råd.

pøj pøj med det

Det kan være SÅ hårdt...der der moderskab.

Har I forsøgt:

1. Få hjælp fra venner/familie til at passe hende (så I lige får noget tid alene)

2. Bære hende i en bæresele/slynge (så hun får nærhed og I har hænderne fri)

3. Sove i hvert jeres værelse, så en tager lillepigen, den anden kan sove igennem (og derved får bare en af jer sovet)

4. Snakket med din læge - måske er der noget der er overset? Fx en efterfødselsreaktion??

5. Og til sidst: Det er en fase, det er en fase, det er en fase!
Mit motto... Jeg har fx aldrig set en 18 årig blive vugget i søvn (det praktiserer vi lige nu i stoooor stil og det er trættende). Jeg har heller aldrig set en 18-årig vil underholdes hele tiden af forældrene.  

Håber det bedste! C.

Tusind tak for jeres svar.

Siden hun fik den der 3 månederes vacction har hun forandret sig meget. Jeg tror ikke at hun har sovet en eneste nat igennem siden den vacction.

Min mor passer vores datter mens vi er på arbejde, da vi desværre ikkehar rådtilat sende hende i dagpleje.
Ved hende sover hun 1 1/2 time.

Hun har altid været opmærksomhedskrævende og trykhednarkoman. Det er hun stadigvæk.

Mig og min mand hjælper hinanden rigtig
meget, men vi er desværre kommet til det punkt at vi ikke orker mere.

gabriellasmor skriver:

hvis det hjælper så var min ligesådan og havde ikke meget hjælp fra manden. jeg satte mig ned og tudede hver aften. det hjalp da jeg fik "det ud" på nettet og fik opbakning af andre.

kan du evt høre bedsteforældre el lign om hjælp?

Det kender jeg alt for godt med at ligge sig ned for at tude. Hvornår blev det bedre hos jer?