Er jeres børn ligeså morsyge?

serinasmor skriver:

kunne også mærke på mig selv henover sommeren hvor koret holdt ferie at jeg var ved at blive bims af bare at gå derhjemme... selvom vi self var ude at gå tur osv .. det er bare ikke det samme ... og nej .. når familien er langt væk er det self et problem at skulle have hende passet... men husk på at i sikkert også godt kunne trænge til lidt voksentid hvor det ikke handler om baby... det må jo så bare blive når hun sover i stedet

Vi er heldigvis lige begyndt at have succes med at lægge hende i seng om aftenen, så de sidste par aftener har vi haft lidt fælles voksentid igen om aftenen. Skønt. Ellers skal vi selvfølgelig have nogen vi kan bruge som barnepige på et tidspunkt, men det har vi ikke haft brug for endnu. En af fordelene ved at have et stille og glad barn, der bare ikke ville sove om aftenen har været at vi nemt kunne have hende med ud, når vi har skullet noget om aftenen. Det bliver sværere nu, hvor der er en sengetid at forholde sig til.

MariaJ skriver:

Vi er heldigvis lige begyndt at have succes med at lægge hende i seng om aftenen, så de sidste par aftener har vi haft lidt fælles voksentid igen om aftenen. Skønt. Ellers skal vi selvfølgelig have nogen vi kan bruge som barnepige på et tidspunkt, men det har vi ikke haft brug for endnu. En af fordelene ved at have et stille og glad barn, der bare ikke ville sove om aftenen har været at vi nemt kunne have hende med ud, når vi har skullet noget om aftenen. Det bliver sværere nu, hvor der er en sengetid at forholde sig til.

sengetider kan være svære at forholde sig til til gengæld er voksentiden den medbringer fantastisk  

MariaJ skriver:

Han er havneagent i en havn, der modtager stort set alle sine anløb mellem juni og august, så der er ikke meget tid til familielivet, når skibene står i kø for at komme til kaj. Til gengæld er der ikke meget at gøre i en havn, der er islagt fra december til maj, så nu ser vi frem til masser af hjemmetid .

Åh hvor bliver det hyggeligt

Sådan er det vist bare.

Vi gik begge hjemme i en lang periode og var lige gode, men efter min mand startede arbejde igen - med særdeles uheldige arbejdstider, er det kun mig mig mig der dur...

Det er et tungt slæb engang imellem og skaber også frustration hos os begge.

Men egentlig er det jo indlysende - og fantastisk med den tilknytning.

Jeg har valgt at tage 100% over og ikke presse dem sammen på fridage for jeg oplever egentlig at lille basse bare hidser sig op til uanede højder og så påvirker det resten af dagen. Og lillemand føler sig jo bare afvist.

Han får bare sin vilje og får sin mor når han har mest brug for det, som regel putte og spise og trøste tid...størst behov

Mon ikke det ændrer sig igen på et eller andet tidspunkt?