Jeg tænkte det kunne være rart og hører hvordan I allesammen render rundt og har det herinde, så her er en lille statusopdatering for os
Jeg kan jo starte:
I bund og grund har jeg det rigtig godt. Synes det sidste 1½ år har været svært, med ulykker, glæder osv.
Jeg oplevede jo den store lykke sidste år, at jeg testede positivt, jeg var ikke til og skyde igennem, da jeg ringede til min læge. Men det blev en meget kort lykke, der var intet foster, kun rester af "moderkage" som jeg blødte ud. Men selvom dette var et meget hårdt slag at få, så var jeg glad fordi, så kunne JEG jo blive gravid, efter utallige meddelelser fra læger osv. om, at det kunne jeg ikke grundet min PCO.
Vægten går op og ned, jeg taber mig faktisk ret hurtigt, men min medicin mod PCO´en gør jeg tager det ligeså hurtigt på igen. Men har nu på 2 mdr. tabt 8 kg, og jeg er stoppet med medcinen.
Min astma brød også voldsomt ud igen, jeg røg på maks dosis medicin, og i sidste måned, kunne jeg slippe den forebyggende, så jeg nu kun er på den akutte, og den bruger jeg maks 3 gange om ugen nu!
Så var der jo alle mine ulykker på under 1 uge. De brækkede fingre har det godt, infektionen i benet er væk og de mange sår efter rulletrappe ulykken er væk, dog har jeg nogle MEGET grimme ar!
Efter lang tids dårligt arbejds miljø på mit gamle arbejde, valgte jeg og sige op, selvom de ville fyre mig. Jeg var så lettet den sidste dag og blev der virkelig opmærksom på, hvor meget energi det job havde taget fra mig! Jeg startede som sommerferie vikar i aftenvagten i Hvidovre kommune d. 1/6 og er her stadig. De vil ikke af med mig og jeg vil ikke af med dem!! Aldrig har jeg haft så sød og dygtig chef. Som kun vil sine medarbejdere det bedste. De fleste af mine kollegaer er super dejlige. Græder den dag der ikke er mere arbejde til mig dernede..
Kæreste har jeg stadig ikke fået, og får det heller ikke i et langt stykke tid. Jeg har altid døjet med dårligt selvværd og har derfor ikke "turde" lukke fyrene ind. Jeg fandt ud af, at grunden til mit ønske om en kæreste var så stort, var fordi jeg gerne ville have et barn. Det har altid været min store drøm, men PCO´en og manglende kæreste satte en stopper for det. Men nu har jeg taget det valg og få et barn alene, så må manden komme alene. Som I ved var jeg inde på fertilitets klinikken i Tirsdags, og det gik jo super godt. Et vægttab først og få lidt styr på PCO´en, så bliver jeg insimineret med donorsæd
Og jeg glæder mig!
Så alt i alt er jeg faktisk rigtig lykkelig, der har været mange bump på vejen, men jeg er også sikker på, at hvis de bump ikke havde været der, så var jeg ikke lige her den dag idag.
Jeg har en dejlig familie, dejlige venner, og min allerdejligste veninde med min skønne gudsøn, et dejligt job der gør mig glad, en dejlig lejlighed og jer omkring mig!
En lidt lang update fra mig - Men hvordan render I rundt og har det?
