Anonym skriver:
Ja jeg er altså lige anonym, og har også tilladt anonyme svar da jeg synes dette spørgsmål er ret svært.
Hvordan ville i have det hvis i fik tilbudt en dagplejer der ikke talte ordentligt dansk, og også havde en del "ikke danske" børn.
Jeg vil sige jeg intet problem har med folk med anden etnisk baggrund, og jeg tror bestemt også hun er kompetent, jeg har bare et mega problem med at man ikke kan forstå hvad hun siger, og mit barn skal være der RIGTIG mange timer lige i den alder de lærer at snakke, og jeg er bare SLET ikke med på han ikke lærer at snakkke "ordentlig" dansk fra starten...
Jeg ved ikke om det vil virke for "sippet" at sige nej til pladsen, men omvendt skal man jo også være glad ved sin DP?
Hvordan ville i have det hvis i fik tilbudt en sød kompetent DP som i bare ikke kunne forstå?
Jeg kan se, at du allerede har fået mange svar, men svarer nu alligevel. Jeg er pædagog, og kommer fra Finland, og taler derfor ikke perfekt dansk, men får tit at vide, at jeg taler godt dansk, og føler også selv, at jeg godt kan gøre mig forståeligt, også fagligt.
Jeg ville klart have takket nej til en DP, som ikke talte dansk som modersmål. Min søn er efterhånden 3-sproget, da jeg taler finsk til ham, min mand (og jeg også når vi er sammen) taler engelsk, og vuggestuen taler selvf. dansk. Når et barn skal lære sit modersmål (uanset om det er 1 eller flere sprog), skal det ske i tæt samvær med nogen, som taler det som modersmål. Det er den viden, jeg har som pædagog/sprogpædagog. Det skyldes, at ellers kan man ikke lære noget sprog som modersmål, dvs. det sprog, som kommer fra "
", altså er følelsessproget. Man kan blive lidt "halvsproget", dvs. at man godt kan tale sproget, men ikke perfekt, især når man skal udtrykke sine allerinderste følelser. Derfor anbefales det jo også, at man selv skal tale sit eget modersmål til sit barn, uanset hvilke land man bor i. Hvis barnet ikke får et modersmål fra starten, er det svært at bygge videre på med andre sprog. Omvendt kan man bygge flere sprog oveni, når man har et modersmål. Derfor har det aldrig bekymret mig, om Alex ville lære dansk, selvom han først lærte finsk og engelsk. Han er 1,5 år og har en fin sprogudvikling på alle hans 3 sprog.
Når det er sagt, kan jeg forklare, hvordan det hænger sammen, at jeg, med finsk som modersmål, lærer børn dansk på mit arbejde. Med den viden jeg har om børns sprogudvikling, kan jeg sagtens lære børn dansk i SAMARBEJDE med danske pædagoger og medhjælpere. Så længe jeg ikke er alene om, at støtte børnenes sprogudvikling, er der ingen grund til, at de ikke kunne udvikle sig alderssvarende. Som sagt er jeg sprogpædagog, og børns sprogudvikling og at støtte den, er en særlig kompetence jeg har, men jeg ville tænke mig rigtig godt om, hvis jeg skulle blive DP for danske børn, for udfra min viden, ville der være risiko for, at børnene lærte "min måde" at tale dansk på, dvs. med accent, nogle udtalefejl osv. Men fx i bh, hvor jeg arbejder nu, er "min måde" at tale dansk på, faktisk også stimulerende, for den er med til at gøre børnene mere opmærksomme på sproget, dens nuancer, forskelligheder, fremmede sprog osv.
Ift. at takke nej til en DP-plads, så tror jeg at reglerne er forskellige fra kommune til kommune, om man ryger bagerst i køen. Det skulle gerne stå i brevet, hvor man bliver tilbudt en plads. I Kbh's kommune fik vi at vide, at hvis vi takkede nej, kom vi bagerst i køen. Men der var vist nogen, der sagde, at de havde alligevel fået en plads til tiden.
Svaret blev godt nok langt, men jeg håber du/I fik noget ud af det. 
