Hej,
Det lyder som night terror, eller måske bare almindelig mareridt. Min store søn begyndte på det efter han kom i vuggestue. Man siger jo at børn bearbejder dagens oplevelser om natten, så ja, forandringer i hverdagen kan godt give sådanne udslag. Min søn gør det stadig i perioder, hvor der sker meget, eller der sker noget nyt. F.eks. her nu hvor han er kommet i børnehave, han er blevet storebror, der har været ferie mv., så kører det igen..
Det er rigtig hårdt at være vidne til, men der er ikke andet at gøre end at vise hende at i er der for hende ved at kramme, gå rundt med hende, synge, tale roligt...whatever.. Vi kan altid se på Simon når han vågner - for gråden bliver anderledes, eller stopper helt. Og så er han til at tale med, eller vi ser lidt Thomas Tog (kl 2 om natten) og får et glas vand, indtil han er helt rolig - hvorefter han kan komme i seng igen..
Håber det snart går i sig selv igen, og i øvrigt at Jonas har det bedre..?
Lise
Anmeld