wamse skriver:
Jeg er enig i dig med noget af det.
Vi skal spænde livremmen ind ja det er vi vist alle klar over 
Når folk siger at de fattige betaler så er det netop med henblik på alle de ting de velhavende kan trække fra, hvorfor skal jeg betale for at Hr Hansen går ud og æder store middage med hans forretningsforbindelser, eller trækker hans store biler fra i skat osv osv.
Du betaler da ikke for Hr Hansens forretningsmiddage, eller det at han trækker hans store biler fra i skat! Hvordan kan du tro det? Har Hr Hansen for det første købt en stor bil har han betalt 180% af beløbet i afgift direkte til Statskassen...
Jeg mener bestemt at det er de laveste i samfundet der betaler gildet ved den regering vi har nu! Der bliver sat loft over div. ydelser fra staten, som gør at disse mennesker har meget svært ved at få en hverdag til at hænge sammen og vi har flere og flere familier der bliver sat på gaden fordi huslejen ikke kan betales. De skærer i børnechecken og det rammer KUN de mennesker der virkelig bruger den som eksistensgrundlag. De mennesker som ikke mærker beskæringen ville måske ikke have det vildt store behov for checken i forvejen. Der bliver skåret i dagpengeperioden, som om os der blev ramt af finanskrisen ikke var ramt nok i forvejen.
Du skriver at vi alle selv vælger hvilken vej vi vil gå det er tildels også rigtigt men hvem betaler for de uddannelser? det gør vi du og jeg over skatten 
Ja, lige præcis, vi er så heldige her i landet at vi kan få SU for at tage en uddannelse eller voksenlærlingeløn, i Norge fx får man ingenting. Og vi ved jo alle hvor vigtigt det er at alle får en uddannelse, så det er en positiv investering for landet.
Så vil jeg så lige tilføje at vi havde en undervisningsminister under denne her regering der vågnede op en morgen og besluttede sig for at pæd.uddannelsen skulle afkortes med 1 år, for at su systemet fik en besparelse, og det gjorde han ved at ændre så de 2 lange praktikker blev til lønnede og den effekt gør så at jeg som enlig forsørger skal kunne skære 5000 hver måned i 2x6 mdr, for en lønnet praktik giver mig så meget mindre, da jeg heller ikke kan få min su-lån i de måneder.
Det kan jeg godt se er noget rigtig skidt for dig, men havde du nu fx boet i Norge, så havde du være nødtvunget til at tage et lån...Det kan du også gøre her i DK.
Det er netop den der er længst nede på rangstien der kommer til at betale hvis der kommer brugerbetaling, gamle Fru Jensen der lider af dit ogdat og har brug for læge tit, hvordan pokker skulle hun kunne tage 100,00 ud af hendes folkepension hver eneste gang
Jamen nu er jeg ikke inde i den danske eller norske finanslov, kender ikke tallene, jeg ved bare at det fungerer fint i Norge, selv for gamle fru Jensen, som måske i virkeligheden ikke HAR så stort et behov for lægen, men måske mere en samtalepartner etc.
Forstår ikke hvordan man kan forsvare brugerbetaling på fx lægen, hvad skar der så med de mennesker som virkelig ikke har de penge? Der bliver flere og flere fattige i DK, de har jo ikke de penge som det kræves for at komme til lægen.
Det er sådan her i landet og fx også Norge at der aldrig vil være nogen som har et virkeligt behov for det, som ikke kan komme til lægen. Hvis det er man ikke har 100 kr til en tur til lægen og man har virkelig virkelig ondt og er syg, så kan man tage på sygehuset. Alle skal nok blive undersøgt, men der kommer rigtig rigtig mange især ældre som måske ikke har så kraftigt behov for en LÆGE, men måske mere en anden fagperson, som så bruger tiden for andre som har virkeligt behov for lægen. Det fungerer altså rigtig fint deroppe, i fjeldet
Hvad mener du medat vi ingen kontanthjælpsmodtagere havde hvis ikke vi havde så stærkt et erhvervsliv? de vil altid være her og sådan er det man kan så vælge at tage skyklapper på og lade som om man ikke ser dem, eller man kan vælge at tage stilling til den del af befolkningen og tage et ansvar for den gruppe også.
Hehe, en lille misforståelse, jeg mener uden penge i statskassen, så var der ingen penge til kontanthjælpsmodtagerne. Ikke at de ikke er her, det er de og vil altid være, men de fik ingen økonomisk hjælp, hvis der ikke var veltjenene folk der betalte mange penge i skat.
Så for at en kontanthjælpsmodtager skulle få et rigere liv og flere penge mellem hænderne, så kræver det at der er flere der betaler mere i skat, og ham/dem der er højtlønnet får en belønning for at "gide at gå på arbejde".
Men som det er i dag, så får de højtlønnet ikke større personlig gevinst ved at tjene flere penge end gennemsnittet, tværtimod skal de bare betale mere end andre (topskat).....det er det jeg ikke synes er fair, for hvor er guleroden så?
Hvorfor skal Poul Petersen bruge 10 år på en uddannelse (på su) til fx jurist, for derefter at give over halvdelen af sin løn til Jens Jensen som ikke har taget en uddannelse og er endt på kontanthjælp...Jens kan faktisk få gratis penge til overlevelse, mad, tøj, boligsikring, ekstra børnepenge, daginstitution osv osv UDEN at ha løftet en finger nogensinde. Han kan også få gratis retshjælp hvis han skulle få brug for en advokat...hvorimod Poul SELV skal betale for al sin mad, tøj, bolig osv osv...
Det er bare ikke det jeg synes er rimeligt. 
Selvom der bliver betalt topskat, så har de altså stadig mere at gøre godt med.
Ja det har de vel forhåbentligt når de har gjort det mere for at få det! 
Jeg tror hvis du spørger samtlige kontanthjælpsmodtager, så ville størstedelen gerne ud og have et job/en uddannelse.
Det tror jeg så ikke de fleste gerne vil....
Får vi dem bedst igang ved at de skal behandles som det sker nu? Regeringens største opgave er da så at kunne få hovedparten af disse mennesker i gang med, det der for dem gør deres liv bedre.
Jeg synes ikke denne her regering gør det værre end den tidligere...dengang jeg var på kontanthjælp...
Men der bør altid være plads til at der er mennesker, der ikke bare kan sluses ud i vores samfund på lige fod med andre.
Lige præcis, der sidder altså en temmelig stor gruppe kontanthjælpsmodtagere som fx er afhængige af stoffer eller er syge på den ene eller anden måde, så de ikke KAN varetage et almindeligt arbejde, dem er der såsandelig også plads til og de får da også gratis penge til overlevelse. Et eller andet sted kan det bare godt irritere mig mht narkomaner fx. For det er en gruppe mennesker som har valgt en forkert livsstil, og den betaler vi for...Man burde kunne forlange at de ikke kan få fx kontanthjælp før de melder sig til rehabiliteringscentret og bliver clean, så de penge der går til dem og deres livsførsel, kunne bruges på de svage ældre eller børnefamilierne etc.
Da jeg var oppe og tjene en rigtig god løn som fabriksarbejder på nathold, der var jeg STOLT af at kunne klare mig selv, og jeg har ikke en gang syntes at mine skattepenge ikke skulle gå til at hjælpe svagere borgere i vores samfund.
Det må simpelthen kunne gøres bedre, end det der gøres nu!
Ja, det er altid skønt at kunne klare sig selv, det er en helt anden tilfredshedsfølelse, end at være i systemet og kastet rundt....men ting tager tid, mht den nuværende regering og der har jo lige været krise...men spændende det bliver det med fremtiden.

.