Sidde ved bordet...

her er Rasmus-rastløs meget svær at få til at sidde stille. han spiser meget hurtigt og rejser sig så i sin højstol. vi ber ham sætte sig flere gange, og protestere han bliver han sat ned på guvlet. han brokker sig højlydt. men her spiser man ved bordet.

hvis han stadig viser tegn på sult bliver han sat i stolen igen, men bliver han ved med at rejse sig kommer han ned. jeg synes han er hård. han kræver meget. og han tar opmærksomheden fra de søskende som opfører sig pænt.

så kender virkelig til det du beskriver

Min datter Carla sidder og spiser i omkring en halv time... Hun kan godt sidde og hygge sig med maden selvom hun egentlig er færdig med at spise, så sidder hun med sin ske eller gaffel og roder lidt rundt i det.

mor_sabina skriver:

Spiser hun selv? Phillip er mere utålmodig hvis det er suppe som han skal have hjælp til end hvis det er noget han selv kan spise.

Ja det gør hun stort set altid!

Vi hjælper hende undervejs hvis vi kan få lov ellers vil hun helst bare lege med maden i stedet for at spise...

Jeg kan huske at mine børn har været på fuldstændig samme måde som din søde datter... jeg har ladet dem komme ned lige så snart de ikke gad mere - men jeg har aldrig selv rejst mig !!!

Jeg har sagt, "det er fint du gerne vil ned og det må du også gerne, men mor vil have lov at spise sin mad - hvis du vil hygge med mig nu, bliver det her ved bordet sammen med os andre" ... Hold fast i at du IKKE rejser dig før du er færdig...

Knus Pia.

Pia. skriver:

Jeg kan huske at mine børn har været på fuldstændig samme måde som din søde datter... jeg har ladet dem komme ned lige så snart de ikke gad mere - men jeg har aldrig selv rejst mig !!!

Jeg har sagt, "det er fint du gerne vil ned og det må du også gerne, men mor vil have lov at spise sin mad - hvis du vil hygge med mig nu, bliver det her ved bordet sammen med os andre" ... Hold fast i at du IKKE rejser dig før du er færdig...

Knus Pia.

Det har jeg også gjort de sidste dage... Jeg synes nemlig også bare det er iorden, at hun kommer ned, når hun bliver utålmodig..

Men hun står ved mig 2sek. efter og hiver i mig og skriger meget højt, hvis jeg ikke følger med synes det er svært bare at blive siddende, når hun græder sådan og jeg føler mig som en rigtig dum og ond mor!

Mathilde skriver:

Hvor længe kan jeres 1årige det? Jeg tænker ved aftensmaden...

Celina kan slet ikke holde ud at sidde stille og spise. Hun sidder lige i 5min og så er hun vildt utålmodig! Det er ikke fordi jeg vil have at hun skal holde bordskik - det kan altid komme men hun når jo ikke at spise ret meget og hun er ikke den største af slagsen. Når hun så kommer ned, står hun og hiver i mig fordi jeg skal gå med hende og så er mit måltid også mere eller mindre slut. Ville så gerne, at vi kunne sidde og hygge os.

Så er bare nysgerrig for at høre, om det er det samme hjemme hos jer.

Det er dog sket at hun har siddet i længere tid og har spist en ok portion mad...

vi forsøger at Nikoline skal sidde til vi alle er førdige..... de gange dette ikke lykkedes, så hiver hun os også op...

sagen er jo så den, at hvis man ikke er færdig skal man jo forklare dette og sige fra.... så kan det godt ske at den lille bliver lidt sur over det... men der går jo ikke en time før man er færdig:0) og det er godt at lære dem at de voksne også skal ting....

Mathilde skriver:

Det har jeg også gjort de sidste dage... Jeg synes nemlig også bare det er iorden, at hun kommer ned, når hun bliver utålmodig..

Men hun står ved mig 2sek. efter og hiver i mig og skriger meget højt, hvis jeg ikke følger med synes det er svært bare at blive siddende, når hun græder sådan og jeg føler mig som en rigtig dum og ond mor!

Tror bare du på holde fast og bide i det sure æble Mathilde, selvom det er smadder hårdt... - Det bliver nok en sej kamp - men jeg tror faktisk at hvis du dagligt holder fast på at du IKKE rejser dig lige meget hvad - så finder hun langsomt ud af det... hun kan komme op og side men du rejser dig ikke...

håber I finder en god løsning ... kan huske at vi en gang om ugen spiste alene - nogen gange spiste vi først kl. 20.00 men bare for at nyde hinanden og tiden alene gjorde vi det fast til hver fredag eller lørdag spiste vi alene og de 6 andre dage spiste vi sammen og tog kampen op ....

Mathilde skriver:

Jeg forsøger også, at blive siddende ved bordet og evt vise hende hen til legetøjet, men hun bliver SÅ ulykkelig! Hun græder, rykker i mig og bliver mere og mere ked af det. Jeg synes det er svært bare at ignorere hende, for så lærer hun vel bare, at mor ikke hjælper hende, når hun har brug for det men samtidig skal hun jo heller ikke lære, at hun bare kan bestemme og styre det hele... Jeg synes det er svært...

Hvorfor må hun ikke græde? Det bliver svært for jer når hun kommer i trodsalderen, hvis du allerede nu giver så meget efter som jeg fornemmer i dine indlæg

Jeg ville ikke tage det som noget, blot lade hende rende og så fortælle kort og godt at mor spiser

Pia. skriver:

Tror bare du på holde fast og bide i det sure æble Mathilde, selvom det er smadder hårdt... - Det bliver nok en sej kamp - men jeg tror faktisk at hvis du dagligt holder fast på at du IKKE rejser dig lige meget hvad - så finder hun langsomt ud af det... hun kan komme op og side men du rejser dig ikke...

håber I finder en god løsning ... kan huske at vi en gang om ugen spiste alene - nogen gange spiste vi først kl. 20.00 men bare for at nyde hinanden og tiden alene gjorde vi det fast til hver fredag eller lørdag spiste vi alene og de 6 andre dage spiste vi sammen og tog kampen op ....

Du har ret søde! Jeg må tage kampen op og vise hende, at jeg ikke rejser mig. Jeg er der for hende på alle andre tidspunkter, men lige når vi spiser, må hun lære, at jeg sidder ved bordet....

Jeg har bare tænkt, at jeg nødig ville lære hende at hun lige så godt kan lade vær med at "bede om hjælp" fordi mor gider alligevel ikke at rejse sig og hjælpe..men samtidig skal hun jo ikke styre det hele.

Super god idé at spise sent en aften om ugen...det tror jeg vi skal overveje at gøre!!! Så man bare engang imellem kan spise stille og roligt og uden gråd