DK skriver:
Det kommer altså HELT an på hvad dine behov er! Vi andre kan komme med nok så mange meninger, men det nytter bare ikke meget at have en fin stor vogn, hvis den f.eks. ikke kan komme ind gennem døren på din lejlighed
!
Jeg ejer en peugeot 107, og det sætter ligesom sine grænser for hvilken barnevogn der kan komme bag i den.
Jeg har en stor Brio Sport barnevog fra da Kirstine var lille, og den skal Bimmeren sove i ude herhjemme.
Men når vi skal nogen steder skal vi ALTID køre fordi vi bor ude på landet. Derfor har jeg altså også behov for en "transport-vogn" til Bimmeren. Vi har købt en Brio Sing. Det er en kombivogn der fylder INGENTING når den er klappet sammen, og den kan være bag i bilen uden at man skal skille den ad til atomer. Kun et hjul skal tages af, og det kan man tage af efter at vognen er lagt i bagagerummet, så det kan ikke være nemmere. Barnevognsdelen til Brio Sing'en er naturligvis ikke så stor. Ca. til en 6-8 mdr. Men da jeg ikke skal bruge den til sovevogn, men kun som transport af barnet når vi er inde i byen eller lign. så er det lige meget at barnet skal over i en klapvogn når han selv kan sidde.
Derudover brugte jeg ALDRIG min barnevogn andre steder end hjemme, efter at Kirstine kunne sidde i klapvognen. Det var alt for bøvlet at have den kæmpe barnevogn med rundt synes jeg. Derfor er jeg heller ikke nervøs for "kun" at have klapvognen med rundt efter at barnet er blevet for stor til barnevognsdelen!
Brio Sing'en er super nem og let at køre, både stellet og klapvognen/barnevognsdelen er lækre rent kvalitetsmæssigt, og der er en KÆMPE indkøbskurv under vognen (min datters skoletaske kan være deri uden at stikke op over kanten når den står op!!) Derudover så er den nem at bære når den er klappet sammen og vejer næsten ingenting! Du skal dog være opmærksom på at det er en høj vogn. Barnet sidder både højt oppe, og styret er højt. Dette er en klar fordel for min kæreste og jeg da vi rager godt op i landskabet, men hvis i ikke er så høje kan dette være en ulempe!
Tænk jer godt om, og lad nu være med at købe en vogn der er alt for bøvlet at få ind bag i jeres bil/løftet op til jeres lejlighed. I Baby Sam synes ekspedienten vi var åndsvage fordi at vi ikke ville have en Odder X-dream. Men den skulle splittes ad i 100 dele for at være i bilen, og den dag at ungen SKRIGER og det står ned i stænger så er det bare ikke sjovt at skulle have alle hjul af, skulle have kalchen af, skulle have madras og dyner ud af vognen, skulle have selve vogndelen klappet sammen i bunden, og derefter have det PROPPET ned i bagagerummet. Alle dele skulle jo ligge på jorden for at blive klappet sammen/skilt ad, og det regner bare ofte her i Danmark ikke? Jeg ved bare at jeg ville blive SÅ træt af det, og ende med at gå rundt og bære på barnet fordi jeg ikke orkede at pakke vognen ind/ud af bilen!!
Vi har givet 1999 kr. for Brio Sing klapvognen i Ønskebørn i Ålborg (helt ny i kasse, sat ned fra 3700 kr), og så købt barnevognsdelen for 1000 kr. i en barnevognsbutik i sverige! Du kan sikkert også finde dem brugt!
Ja, det er rigtigt. Det afhænger selvfølgelig helt af ens behov.
Jeg bor i hus, så det med trapper og smalle lejlighedsdøre er ikke aktuelt for mig
Til gengæld er det ikke så stort et hus og jeg har kun 2 værelser (soveværelse og et lille kammer, som er optaget af andet). Så jeg har ikke meget opbevaringsplads. Har dog et skur/aneks i tilknytning til huset, hvor barnevogn/klapvogn osv. kan stå, men jeg vil gerne undgå at skulle have alt for mange forskellige ting stående.
Da jeg også bor "på landet", eller et sted uden offentlig transport og med et stykke til byen, så vil min primære transport til indkøb, besøg hos familien osv. også blive i bil. Derfor skal det være en vogn, som kan klappes sammen og nemt transporteres.
Desuden skal jeg bruge noget, som jeg nemt kan håndtere selv, med een hånd, da jeg det meste af tiden kommer til at være alene med den lille. Dvs. scenariet er noget med, at man sandsynligvis har den lille på den ene arm, og så skal kunne klappe vognen sammen og op med den anden - eller man finder måske ud af at lægge stumpen et sted, det ved jeg ikke, har ikke prøvet det før.
Mht søskende, så er det mit første barn - så der skal ikke hentes skolebørn - og måske også mit sidste pga. min alder. Men det er da et ønske at få en mere. At lægge indkøb af udstyr fast på det, synes jeg dog ikke er aktuelt. Så må jeg anskaffe mig noget andet til den tid.
Et indkøbsnet nedenunder....tja...det er måske meget handy, når man er tvunget til at handle ind alene, at man kan putte varerne derned og så ud til bilen. Jeg er nødt til at have bilen med, så det er kun fra supermarkedet eller butikkerne og ud til bilen, at det er relevant, så ved ikke, hvor vigtigt det er. Er ikke helt inde i, hva man har af muligheder i sådan en situation.
Men altså det vigtigste for mig er sådan set, at den er nem at klappe sammen og op og nem at transportere, og at jeg kan have en kombi løsning på en eller anden måde, så jeg ikke skal købe flere forskellige vogne. Jeg har en dejlig have, som stumpen sikkert vil nyde at sove middagssøvn i. Det bekymrer mig i den henseende selvfølgelig, at Eliten har fået kritik for at være ustabil og kan vælte. Det er selvfølgelig ikke så godt. Og at have en ekstra barnevogn til at stå, synes jeg er for meget.