voksentid uden børn

MariaE skriver:

DEt er lidt svætr. For det er en fin balance mellem det at være mor og at være kone.

Og faktum er at mange bliver skilt netop fordi de dropper livet med manden til fordel for børnene.

Så du skal finde en god balance hvor du kan være en god mor for dine børn og en god kone for din mand:-) ikke forstået på den måde at du skal opvarte hamMen at hvis i ikke gør noget sammen for hyggens skyld, så ender i i den grimme statistik.

Her har jeg endelig erkendt at det er ok at få passet ungerne i ny og næ...så her inden for de sidste 3 mdr har vi være i biffen og ude og spise 2 gange. Super lækkert kun at være os.

Og ja, vi trækker på hans forældre flest gange fordi de bor tættest, men ellers ville jeg overveje at finde en barnepige jeg stoler på over 16 år gammel.

For jeg har erkendt at det ikke nytter ret meget at jeg elsker mine børn over alt på jorden og gerne vil være hos dem hele tiden, hvis mit ægteskab så går fløjten fordi jeg er mor 99 % qaf tiden og kone den sidste procent i sengen.

Det holder lige i starten fordi mange mænd kan acceptere de små kommer først hele tiden..i et stykke tid, men så holder det vist også op på et tidspunkt hvor de så har brug for at være kærester igen:-)

Så kan udemærket forstå dig, min søn var 18 mdr før han fik lov at sove ude den første nat hos bedsterne....havde bare ikke lyst til at give slip, men da jeg gjorde det gik det jo helt ok, og det vil det også gøre for jer.

Ja min mand mener også, vi skal finde en ung pige, men jeg mener hun skal være 18 år, men han siger, at en på 16 år, bør være ansvarlig nok, men ja jeg nok bare for pyldret, og tænker 1000 tanker om sådan en ung pige der. De har jo travlt med så meget ikke.

Jeg tror nu nok mormor og morfar ville passe, men de ville nok også undre sig over, hvad vi sådan lige skal ikke, og jeg har nok bare ikke lysten, at dele mit privat liv så meget med dem, at jeg behøver fortælle, at vi skal have alene tid sammen, tror ikke de vil forstå det, da de er meget meget ældre end os, og vil tænke jamen det må i vente med til børne er større.

Mine svigerforældre passer dem næste aldrig, de bor langt væk 50 km og svigermor arbejder, hver anden weekend, og så der ikke meget at hente der.

Så der min bror og hans kone, men de har 3 børn selv, så de har mere end nok, at se til.

Men jeg vil ikke ende med, at miste min mand, men når vi ikke har så meget at vælge i mellem, med hensyn til pasning, så synes jeg delme det svært, og jeg nok bare for dum, da jeg nok tænker, for meget, hvad andre vil sige til, at vi har alene dag en gang i månden.

Men jeg kan godt se, hvad du mener med det du skriver, det giver mig da klart stof til efter tanke.

Susanne.

Thalia skriver:

Min mand og jeg var til bryllup lørdag, og det var første gang i 1½ år at vi var ude sammen på den måde. Vi har været afsted hver for sig masser af gange, men sammen har vi ikke været siden vi selv blev gift.

Vi har 2 små børn på 3 år og 1½ år hvoraf den mindste i lang tid ikke har været pasningsegnet, og vi har været voldsomt pressede med specialearbejde begge to, så vores mentale overskud har heller ikke ligefrem været stort.

Det var fedt at være afsted, og skønt at opleve at vores børn nu KAN passes uden de store problemer, men jeg forestiller mig ikke at vi begynder at føjte rundt ude i byen af den grund.

Hvis det handler om at pleje forholdet er det for mig langt vigtigere at man får romantikken ind i hjemmet igen. Fx ved at dele en flaske rødvin og spille et brætspil når ungerne sover - frem for bare at stene tv eller surfe internet. Altså at man i hjemmet skaber rum til at tale sammen og tage del i hinandens hverdag på en mere nærværende måde.

Hvis det handler om at man bare gerne vil mere ud sammen (hvilket jeg egentlig synes er et helt rimeligt ønske), så synes jeg ikke at det er en dum ide at aftale en aften i måneden, eller fx vælge 3 datoer hen over de næste 4 måneder, hvor i ved at der skal i ud og lave noget rart sammen. På den måde har i god tid til at finde barnepiger til hver gang, og det behøver jo ikke altid være den samme der passer børnene.

Så enig med dig...

Vi har lige fra børnene været små fået passet dem i ny og næ - efter at amningen var stoppet på henholdsvis 5 uger og 4 mdr. Vi har gået en tur i biffen, taget ud og spise eller været til en stor fest.

Det er meget forskelligt, hvor tit de bliver passet. Sidst var vi til Grøn Koncert i juli og på lørdag skal vi til 40 års fødselsdag. Man skal huske, at have voksetid og se hinanden dybt i øjenene.

Vi taget også gerne spontant ud til folk i weekenderne og der tager vi selvfølgelig børnene med og lægger dem til, at sove hvor vi er. Så hvis vi var blevet ringet op om Singstar aften, så var vi taget afsted.

Det er selvfølgelig forskelligt, hvornår man er parat til, at "give slip" på sine børn og oftes er det meget værre for forældrene i starten end børnene.

Her elsker vores, at komme hjem til mormor, farmor, faster, moster eller gudmor - som de begge er meget tæt knyttet til

Anonym skriver:

Ja min mand mener også, vi skal finde en ung pige, men jeg mener hun skal være 18 år, men han siger, at en på 16 år, bør være ansvarlig nok, men ja jeg nok bare for pyldret, og tænker 1000 tanker om sådan en ung pige der. De har jo travlt med så meget ikke.

Jeg tror nu nok mormor og morfar ville passe, men de ville nok også undre sig over, hvad vi sådan lige skal ikke, og jeg har nok bare ikke lysten, at dele mit privat liv så meget med dem, at jeg behøver fortælle, at vi skal have alene tid sammen, tror ikke de vil forstå det, da de er meget meget ældre end os, og vil tænke jamen det må i vente med til børne er større.

Mine svigerforældre passer dem næste aldrig, de bor langt væk 50 km og svigermor arbejder, hver anden weekend, og så der ikke meget at hente der.

Så der min bror og hans kone, men de har 3 børn selv, så de har mere end nok, at se til.

Men jeg vil ikke ende med, at miste min mand, men når vi ikke har så meget at vælge i mellem, med hensyn til pasning, så synes jeg delme det svært, og jeg nok bare for dum, da jeg nok tænker, for meget, hvad andre vil sige til, at vi har alene dag en gang i månden.

Men jeg kan godt se, hvad du mener med det du skriver, det giver mig da klart stof til efter tanke.

Susanne.

Er meget enig med hvad Maria skriver. Jeg kunne ikke undvære kærestetiden med min mand.

Hvis I har svært ved at finde pasningsmuligheder i familien, er det jo som du selv skriver muligt med en barnepige. Her i vores område bliver store skolepiger "uddannet" til at være barnepige. De lærer om børn og deres behov, førstehjælp og meget mere. Det var da en ide at undersøge om der er et lignende initiativ hos jer!

Anonym skriver:

Hej...

Jeg vil gerne høre lidt om, hvor meget andre har voksentid uden børn.

Hvor tit tager i ud alene, og bruger tid med hinanden???

Min mand synes vi laver for lidt sammen bare ham og mig eller sammen med venner eller bekendte, han mener, jeg er en plydret mor, som ikke vil have vores piger passet med mindre det højst nødvendigt.

Jeg er nok blevet lidt af en hønemor siden jeg fik nummer 2 som er et 1,5 år.

Jeg er nok blevet lidt kedeligt med at komme ud, og drikker aldrig mere... Det siger mig bare intet.

Der min mand anderledes, ikke at han går i byen hele tiden, men han kan godt lide at komme ud, når det skal være...

Hans bror på 27 år, og hans kæreste, skriver tit om vi ikke kommer ud til singstar aften, og jeg tænker bare jamen hallo, vi har jo børn, og jeg gider da ikke sådan noget længere, og det ofte overhovedet ikke planlagt, når de spørgere. 

Jeg vil gerne ud og spise, og i bio eller spille pool, sammen med min mand alene... Han mener vi skal en fast dag om måneden, men jeg mener ikke, at vi kan forlange, at mormor og morfar skal tage pigerne fast, de har også deres liv, og vi har jo selv valgt, at få børn ikke, og så der bare ikke så meget alene tid længere. Er jeg for hård eller hvad?????

Hvad gør i andre, og hvor er i henne i jeres liv med børn og parforhold der også skal plejes????

 

Altså her har vi aldrig haft nogle faste dage.. Vi har overrasket hinanden når vi skulle holde "kæresteaften".. Men da havde vi også kun Olivia på 19 mdr... Lidt nemmere at få afsat.. Nu har vi altså både hende på 19 mdr og Freya på 5 uger - så er det ikke bare lige til, synes jeg.! Det vil jeg i hvert fald ikke byde nogen, og min mands forældre er jo hellere ikke helt unge længe, og da slet ikke om jeg vil overdrage bettefisen på 5 uger til nogen endnu.

Jeg synes måske at en gang om måneden er lige lovlig meget, det ville ikke fungere her.. Men jeg synes måske at man skal være bedre til at være kæreste.. Det glemmer vi altså også her.. Så når Freya bliver bare lidt ældre - så vil jeg også have noget mere kæreste tid i hvert fald mere end nu... Lige pt. nyder vi hinanden når den store er lagt i seng og bettefisen alligevel sover - så hygger vi på sofaen med en film.. Men ud kommer vi nok ikke lige pt. desværre.

Helt klart mere kærestetid, men overvurderet er måske en gang om måneden - tror jeg.

Min mand gider hellere ikke alt det druk (har han faktisk aldrig gjort) - jeg gjorde i sin tid, men synes da hellere ikke at det er mega fedt i dag, da man ved at man skal være frisk og klar hele næste dag. Men derfor synes jeg bestemt at det er hyggeligt at invitere gode venner til god middag og drikke rødvin. (er ikke nået dertil endnu - ammer).

Man skal selvfølgelig ikke blive kedelig bare fordi man får børn - så ud med jer og lav noget sammen

Vi har indført at vi skal have 10-15min i sofaen hver aften kl 21 uden fjernesyn/radio/telefon.

Der har vi lige en stille stund, hvor vi kan 'nå' hinanden, og lige kramme og snakke lidt sammen. Jeg har været overrasket over HVOR meget den korte tid sammen har betydet for vores parforhold. Men den daglige konkant er bare super vigtig.

Her gør vi faktisk meget ud af at være kærester uden børn.

Nu har vi delebørn over hele linien så det giver sig selv vi har hveranden weekend uden børn.

Men når babyen kommer, så er vi enige om herhjemme at vi en gang i ugen vil sørge for at få den lille passet og så sammen i biffen og ud at spise o.lign. Når ammningen kører mv. om det så starter fra dens 3 mdr.

senest var vi i sverige en enkelt overnatning og nyde hinanden.

og så gør vi faktisk meget ud af at forklare de store at der er voksentid.

hvis vi impulsivt bliver inviteret ud siger vi sjældent nej K kan godt li et par glas rødvin og det skal han uden tvivl, så kører han ud og jeg kører hjem-når baby kommer jamen så er barnevognen med.

Jeg synes faktisk vi er rigtig gode til det!

Tror Liva bliver passet ca. 1 weekend om måneden. Nogle gange tager vi så i byen med venner, andre gange, hygger vi hjemme og andre gange igen tager vi en rigtig kæresteweekend hvor vi (bare os to) tager ud at spise fint, på cafe/bar efterfølgende osv.
Det har vi simpelthen bare behov for ind imellem! Så det tager vi os tiden til!

Indtil videre har vi kun 1 barn, på  3 år (imorgen ) men jeg kunne godt forestille mig det var lidt sværere at få pasning hvis man har 2, 3, 4..... børn 

vi er ikk gode til at få Noah passet .. så jeg tror vi har en kæreste dag ca 1 gang hver 3 eller 4 mdr .. Men jeg har ikk det vilde behov for at Noah skal passes for at vi skal have en kæreste dag .. så det har vi når han er kommet i seng .. så sidder vi og får et glas vin og frugt