Jalousi mellem mor og datter!

Anonym skriver:

Først vil jeg lige fortælle hvor en fantastisk mor jeg har! Hun gør alt for mig, virkelig alt! Min kæreste og jeg har ingen bil, men vi kan ALTID låne hendes. Endvidere kører hun mig rundt til alverdens ting og sager! Vi spiser tit aftensmad hos hende og kan altid få en bid med uden varsel!

Vi taler sammen hver dag og ses flere gange ugentligt! Måske er det også der, at problemet er opstået!

Jeg er lud doven og det er min bror også! Min kæreste derimod er utrolig flittig og hjælper altid! Mit problem er, at jeg føler, at min mor udnytter min kærestes godhed (lidt ligesom at jeg udnytter hendes godhed)

Min kæreste siger, at han gerne vil hjælpe, men seriøst, jeg synes det er for meget! Når vi er hos min mor skaæ hun pludselig ha lavet en masse praktiske ting og hunden skal da også luftes! Det gør min kæreste så!

Følelsen i mig er forfærdelig! Jeg synes seævfølgelig, at vi skal hjælpe mig mor, men jeg føler bare, at hun tænker på min kæreste, som hendes mand! Han udfylder alle de ting en mand skal kunne ordne! Jeg bliver sur og arrig hver gang hun beder ham om noget og når jeg er allermest sur, så begynder jeg at spekulere på om de også har et fysisk forhold! Ej nu lyder jeg helt vanvittig, men magter bare ikke min mors hjælpeløshed, når min kæreste er i nærheden!

Jeg ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg! Jeg havde vidst bare brug for at få luftet tankerne!

Hvad med at DU skrællede kartoflerne, gik med din mor ned at handle en eftermiddag og efter maden gik en tur med hunden???

Du siger selv, at du er luddoven, - så det giver dig åbenbart ret til at læne dig tilbage i sofaen med armene overkors, - for det har din mor jo selv opdraget dig til? Synd at hun ikke kunne opdrage dig til at være bare en aaaaanelse mindre egoistisk!!!

Jeg kan ikke helt hitte ud af denne her problemstilling.

Hvis du er luddoven (som du selv skriver) og bare er midsundelig over at din mor for hjælp fra din kæreste. Ja, så er jeg fuldstændig enig i alle de tidligere indlæg.

Hvis det derimod handler om at din mor 'gør sig til', småfliter med din kæreste, bliver en hjælpeløs kvinde, som den store stærke man kommer og redde (og så levede de lykkeligt til deres dages ende), ja så forstår jeg godt at det bringer dit pis i kog!!!

 

Jeg synes, at du er helt galt på den. Hvad med, at du hanker op i dig selv og hjælper hende med det DU kan hjælpe hende med? Det andet virket forkælet og dovent.

Min svigermor er alene og kan absoult ikke lige finde ud af de praktiske ting. Hun er dog aldrig bleg for, at give mad, ting til børnene mv.

Her er det hendes anden svoger der hjælper meget og det ser jeg intet galt i når hun nu ikke selv kan. Min mand har heller ikke skruet hænderne ordenligt på, så han kommer også her og hjælper.

Kh. Katja

 

Jeg kan sagtens se det rigtige i jeres indlæg, men vil også gerne lige pointere, at det jo ikke er sådan at jeg aædrig hjælper til! Som skrevet tidligere kunne eg aædrig drømme om at sige nej til min mormor, hvis hun spurgte om hjælp!

Mit problem ligger egentlig i, at min mor ikke foretager sig noget før vi kommer! Hun har altid et eller andet, som lige skal fikses, så snart vi kommer! Det irriterer mig!

En anden ting er, at min mor selv er skyld i mig og min mors attitude til at hjælpe! Min bror er 21 år og bor stadig hjemme! Min mor smørre mad til ham hver dag! For bare få år siden, da vi alle boede sammen måtte vi heller ikke selv skære franskbrød, øse mad op osv! Hun har gjort os til nogle meget forkælet unger! (sådan er min far også! - den gang at jeg boede hos ham fik jeg fx 500 kr for at vaske op og sådan) - hvem gider så at lave noget, hvis man ved at man kan tjene penge på det!

Jeg ved godt, at jeg lyder som en forkælet snotunge, og det er jeg nok også, men jeg er altså også sød og hjælpsom overfor andre mennesker (måske bare ikke min mor)

Anonym skriver:

Jeg kan sagtens se det rigtige i jeres indlæg, men vil også gerne lige pointere, at det jo ikke er sådan at jeg aædrig hjælper til! Som skrevet tidligere kunne eg aædrig drømme om at sige nej til min mormor, hvis hun spurgte om hjælp!

Mit problem ligger egentlig i, at min mor ikke foretager sig noget før vi kommer! Hun har altid et eller andet, som lige skal fikses, så snart vi kommer! Det irriterer mig!

En anden ting er, at min mor selv er skyld i mig og min mors attitude til at hjælpe! Min bror er 21 år og bor stadig hjemme! Min mor smørre mad til ham hver dag! For bare få år siden, da vi alle boede sammen måtte vi heller ikke selv skære franskbrød, øse mad op osv! Hun har gjort os til nogle meget forkælet unger! (sådan er min far også! - den gang at jeg boede hos ham fik jeg fx 500 kr for at vaske op og sådan) - hvem gider så at lave noget, hvis man ved at man kan tjene penge på det!

Jeg ved godt, at jeg lyder som en forkælet snotunge, og det er jeg nok også, men jeg er altså også sød og hjælpsom overfor andre mennesker (måske bare ikke min mor)

EJ undskyld jeg holdt sgu egentlig lidt med dig men skrev ikke noget men nu vender skuden... Jeg har en farmor der gør ALT for andre og finder sig i alt. Hun har også smurt mad til sine sønner hvilket resulterede i at de satte sig i sofaen og knipsede med fingrene og sagde de var sultne hvorefter hun farede ud og lavede mad. Fordi folk er gode ved andre og gerne vil gøre alt for dem skal man sgu ikke udnytte det. Det er ikke din mors skyld at I ikke gider at hjælpe hende. Det ansvar bærer I selv. I burde hellere tænke at nu har hun forkælet jer i så mange år så nu må det være HENDES tur til at blive forkælet.

"hvem gider at lave noget hvis man ikke får noget for det?" Øhh det gør børn der vil deres forældre det godt. Ja undskyld den lussing kom flyvende men jeg kan slet ikke forstå din tankegang og jeg bliver vred fordi jeg kender situationen fra min farmor. Jeg har engang kommet på besøg hos hende hvor hun manglede noget vigtigt medicin. Hendes ene søn var hjemme og han gad da ikke hente det, så jeg tog af sted igen ind til byen og hjem til hende igen. Og jeg skulle da absolut ikke have noget for det. Uha ja jeg lirer en masse af, men du bragte mig lige i kog. Jeg plejer ellers at springe hen over et indlæg der gør mig så vred, men jeg håber jeg kan ruske dig lidt.

Nu ved jeg ikke om du selv er mor, men sæt dig selv i din mors sted. Ville du ønske denne behandling fra dit eget barn??? Først undrede det mig at hun bad din kæreste så meget om hjælp men det gør det egentlig ikke nu.....

michella80 skriver:

EJ undskyld jeg holdt sgu egentlig lidt med dig men skrev ikke noget men nu vender skuden... Jeg har en farmor der gør ALT for andre og finder sig i alt. Hun har også smurt mad til sine sønner hvilket resulterede i at de satte sig i sofaen og knipsede med fingrene og sagde de var sultne hvorefter hun farede ud og lavede mad. Fordi folk er gode ved andre og gerne vil gøre alt for dem skal man sgu ikke udnytte det. Det er ikke din mors skyld at I ikke gider at hjælpe hende. Det ansvar bærer I selv. I burde hellere tænke at nu har hun forkælet jer i så mange år så nu må det være HENDES tur til at blive forkælet.

"hvem gider at lave noget hvis man ikke får noget for det?" Øhh det gør børn der vil deres forældre det godt. Ja undskyld den lussing kom flyvende men jeg kan slet ikke forstå din tankegang og jeg bliver vred fordi jeg kender situationen fra min farmor. Jeg har engang kommet på besøg hos hende hvor hun manglede noget vigtigt medicin. Hendes ene søn var hjemme og han gad da ikke hente det, så jeg tog af sted igen ind til byen og hjem til hende igen. Og jeg skulle da absolut ikke have noget for det. Uha ja jeg lirer en masse af, men du bragte mig lige i kog. Jeg plejer ellers at springe hen over et indlæg der gør mig så vred, men jeg håber jeg kan ruske dig lidt.

Nu ved jeg ikke om du selv er mor, men sæt dig selv i din mors sted. Ville du ønske denne behandling fra dit eget barn??? Først undrede det mig at hun bad din kæreste så meget om hjælp men det gør det egentlig ikke nu.....

 Enig... Jeg ville skamme mig, hvis jeg opførte mig sådan overfor min mor!!!

Anonym skriver:

Jeg kan sagtens se det rigtige i jeres indlæg, men vil også gerne lige pointere, at det jo ikke er sådan at jeg aædrig hjælper til! Som skrevet tidligere kunne eg aædrig drømme om at sige nej til min mormor, hvis hun spurgte om hjælp!

Mit problem ligger egentlig i, at min mor ikke foretager sig noget før vi kommer! Hun har altid et eller andet, som lige skal fikses, så snart vi kommer! Det irriterer mig!

En anden ting er, at min mor selv er skyld i mig og min mors attitude til at hjælpe! Min bror er 21 år og bor stadig hjemme! Min mor smørre mad til ham hver dag! For bare få år siden, da vi alle boede sammen måtte vi heller ikke selv skære franskbrød, øse mad op osv! Hun har gjort os til nogle meget forkælet unger! (sådan er min far også! - den gang at jeg boede hos ham fik jeg fx 500 kr for at vaske op og sådan) - hvem gider så at lave noget, hvis man ved at man kan tjene penge på det!

Jeg ved godt, at jeg lyder som en forkælet snotunge, og det er jeg nok også, men jeg er altså også sød og hjælpsom overfor andre mennesker (måske bare ikke min mor)

I mine ører lyder det nærmest somom, at du er stolt over at være møgforkælet og lud-doven.

Tag dog ansvar for din egen opførsel, du er vel et voksent menneske. Det er sgu for nemt at give din mor skylden!  

Anonym skriver:

Jeg kan sagtens se det rigtige i jeres indlæg, men vil også gerne lige pointere, at det jo ikke er sådan at jeg aædrig hjælper til! Som skrevet tidligere kunne eg aædrig drømme om at sige nej til min mormor, hvis hun spurgte om hjælp!

Mit problem ligger egentlig i, at min mor ikke foretager sig noget før vi kommer! Hun har altid et eller andet, som lige skal fikses, så snart vi kommer! Det irriterer mig!

En anden ting er, at min mor selv er skyld i mig og min mors attitude til at hjælpe! Min bror er 21 år og bor stadig hjemme! Min mor smørre mad til ham hver dag! For bare få år siden, da vi alle boede sammen måtte vi heller ikke selv skære franskbrød, øse mad op osv! Hun har gjort os til nogle meget forkælet unger! (sådan er min far også! - den gang at jeg boede hos ham fik jeg fx 500 kr for at vaske op og sådan) - hvem gider så at lave noget, hvis man ved at man kan tjene penge på det!

Jeg ved godt, at jeg lyder som en forkælet snotunge, og det er jeg nok også, men jeg er altså også sød og hjælpsom overfor andre mennesker (måske bare ikke min mor)

Men eftersom du - trods alt - er så voksen at du godt kan se det er forkert, hvorfor ændrer du så ikke på det???

Og at du hjælper din mormor, det gør vel ingen forskel for din mor ift. det hun gerne vil have hjælp til?

Anonym skriver:

Jeg kan sagtens se det rigtige i jeres indlæg, men vil også gerne lige pointere, at det jo ikke er sådan at jeg aædrig hjælper til! Som skrevet tidligere kunne eg aædrig drømme om at sige nej til min mormor, hvis hun spurgte om hjælp!

Mit problem ligger egentlig i, at min mor ikke foretager sig noget før vi kommer! Hun har altid et eller andet, som lige skal fikses, så snart vi kommer! Det irriterer mig!

En anden ting er, at min mor selv er skyld i mig og min mors attitude til at hjælpe! Min bror er 21 år og bor stadig hjemme! Min mor smørre mad til ham hver dag! For bare få år siden, da vi alle boede sammen måtte vi heller ikke selv skære franskbrød, øse mad op osv! Hun har gjort os til nogle meget forkælet unger! (sådan er min far også! - den gang at jeg boede hos ham fik jeg fx 500 kr for at vaske op og sådan) - hvem gider så at lave noget, hvis man ved at man kan tjene penge på det!

Jeg ved godt, at jeg lyder som en forkælet snotunge, og det er jeg nok også, men jeg er altså også sød og hjælpsom overfor andre mennesker (måske bare ikke min mor)

Foretager hun sig ikke noget?

Hm, for det første inviterer hun jer på besøg, ikke sandt? For det andet laver hun mad til jer? Og for det tredje, så får I altid mad med hjem hvis I har lyst. Hvad forlanger du mere?

+ at hun altid er villig til at låne sin bil ud OG + at hun gør alt for dig. Hun elsker dig åbenbart meget. Sæt pris på det. Og sæt pris på at hun værdsætter din kæreste, på en dejlig normal svigermors-agtig måde.

Udfra det som du selv skriver, så må jeg endnu engang sige at jeg synes at du lyder uretfærdig, selvom du i min verden lyder en heldig datter. Desuden lyder det til at du har en dygtig og dejlig kæreste.

Som jeg skriver i starten så har jeg en helt fantastisk mor, som gør alt for mig og stort set alle andre! Min kæreste er også den perfekte kæreste og jeg ved, at jeg er meget heldig!

Jeg vil jo gerne være den søde hjælpsomme datter, men jeg synes bare hun er krævende - altså fordi man altid skal gøre alt muligt!

Jeg tror vi trænger til en pause fra hinanden, så jeg ikke irriteres så let!

Jeg er by the way ikke selv mor, men jeg håber aldrig at mine børn ville behandle mig som min bror og jeg behandler min mor!