Jalousi mellem mor og datter!

Først vil jeg lige fortælle hvor en fantastisk mor jeg har! Hun gør alt for mig, virkelig alt! Min kæreste og jeg har ingen bil, men vi kan ALTID låne hendes. Endvidere kører hun mig rundt til alverdens ting og sager! Vi spiser tit aftensmad hos hende og kan altid få en bid med uden varsel!

Vi taler sammen hver dag og ses flere gange ugentligt! Måske er det også der, at problemet er opstået!

Jeg er lud doven og det er min bror også! Min kæreste derimod er utrolig flittig og hjælper altid! Mit problem er, at jeg føler, at min mor udnytter min kærestes godhed (lidt ligesom at jeg udnytter hendes godhed)

Min kæreste siger, at han gerne vil hjælpe, men seriøst, jeg synes det er for meget! Når vi er hos min mor skaæ hun pludselig ha lavet en masse praktiske ting og hunden skal da også luftes! Det gør min kæreste så!

Følelsen i mig er forfærdelig! Jeg synes seævfølgelig, at vi skal hjælpe mig mor, men jeg føler bare, at hun tænker på min kæreste, som hendes mand! Han udfylder alle de ting en mand skal kunne ordne! Jeg bliver sur og arrig hver gang hun beder ham om noget og når jeg er allermest sur, så begynder jeg at spekulere på om de også har et fysisk forhold! Ej nu lyder jeg helt vanvittig, men magter bare ikke min mors hjælpeløshed, når min kæreste er i nærheden!

Jeg ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg! Jeg havde vidst bare brug for at få luftet tankerne!

min mor da hun levede spurgte da også tit min kæreste om han ikke lige kunne ordne et eller andet og jeg havde det sku kun godt ved at enten mig eller min kæreste kunne hjælpe på den ene eller anden måde..... nu siger du selv du er lud doven hvad med om du ikke selv hjalp din mor før hun spørger din kæreste?

undskyld hvis jeg lyder lidt grov men syntes faktisk du er lidt forkert på den når du nu ikke selv gider hjælpe din mor

skønneunger skriver:

min mor da hun levede spurgte da også tit min kæreste om han ikke lige kunne ordne et eller andet og jeg havde det sku kun godt ved at enten mig eller min kæreste kunne hjælpe på den ene eller anden måde..... nu siger du selv du er lud doven hvad med om du ikke selv hjalp din mor før hun spørger din kæreste?

undskyld hvis jeg lyder lidt grov men syntes faktisk du er lidt forkert på den når du nu ikke selv gider hjælpe din mor

Det er ikke fordi, at jeg ikke gider at hjælpe hende og jeg mener også, at vi skal give igen, når hun gør så meget for os!

Problemet ligger i, at hun gør sig total hjælpeløs så snart min kæreste er omkring! Så kan hun ikke tåle at skrælle kartofler, så tør hun ikke handle alene, så tør hun ikke gå i kælderen eller sætte en lås på en cykel! Jeg føler bare det er dårlige undskyldninger for at føle, at hun ikke er alene!

Jeg har det helt anderledes med min mormor! Hende gør jeg alt for og det gør kæresten også! Jeg kunne aldrig drømme om ikke at hjælpe hende!

Det er bare min mor - jeg føler det er ren udnytning fra hendes side!

hmm har din mor selv en kæreste? kunne det være hun savner lidt opmærksomhed fra mænd?

skønneunger skriver:

hmm har din mor selv en kæreste? kunne det være hun savner lidt opmærksomhed fra mænd?

Nej min mor har ingen kæreste og det har hun kun haft i en meget kort periode efter min far og det er nok 8 år siden! Det er os det der irritere mig! Hun siger altid: du har det så nemt, for i er altid to! Ja det er rigtigt, men det kan jo bare ikke være mit problem at hun ikke har en mand i sit liv! Min kæreste er ikke en deler!

jeg ville nok bare lade min mor nyde den smule opmærksomhed hun får på den måde

skønneunger skriver:

jeg ville nok bare lade min mor nyde den smule opmærksomhed hun får på den måde

Det kan godt være, at jeg bare skal tage en slapper, men hold kæft hun sætter mit pis i kog! Der er virkelig nul tollerance for tiden det vender forhåbentlig, når jeg får mere overskud igen! Ellers må vi sgu lade være med at komme der flere gange ugenligt!

jeg kan nu godt forstå dig men tror bare du skal prøve at ignorere det ellers vil det bare irritere dig mere prøv næste gang hun spørger din kæreste om noget så sig det kan jeg da godt lige gøre eller lign

For det første skriver du at du har en fantastisk mor der gør alt for dig, virkelig alt.

For det andet skriver du at du også gerne selv vil give igen, når hun gør så meget for jer, dig og din kæreste ikke?

Undskyld, men jeg har altså lidt svært ved at forstå problemet. Hvis jeg forstår rigtigt, så har du alligevel ikke lyst til at give igen/hjælpe din mor fordi at du føler det som ren udnytning fra hendes side at hun beder din kæreste om hjælp for tit?

Kan det eventuelt være at din mor bare ikke har lyst til at bede dig om hjælp, du beskriver jo dig selv som luddoven?!

Og hvem ved, måske synes hun bare godt om din kæreste på en normal svigermorsagtig-måde? Måske nyder hun bare at han gerne vil give én hjælpende hånd, når I er på besøg? At han er en rigtig handyman? Måske tror hun endda at han selv synes at det er hyggeligt at hjælpe svigermor, sådan er det jo tit. Siger du/I intet, hvordan skal hun så vide at du (I?) føler det som ren udnyttelse fra hendes side?

Jeg tror at du er nødt til at fortælle din mor hvordan du har det ellers tvivler jeg på at hun går hen og ændrer på tingene. Med fare for at lyde hård, så synes jeg personligt at du lyder lidt urimelig.

Du skriver også at du har en mormor som du altid er med på at hjælpe. Og at du har det meget anderledes med hende end din mor. At have det forskelligt med hinanden er jo meget normalt, heldigvis. Men at du døjer med al den negativitet overfor din mor, får mig til at tro at det ikke udelukkende drejer sig om at hun beder din kæreste om hjælp. Kan det passe eller er jeg helt galt på den?

Din mors måde at være svigermor på, lyder nemlig helt normal i min verden. Svigermødre kan blive meget hjælpeløse med diverse opgaver, når deres dygtige svigersønner er på besøg

Må indrømme at jeg også syntes det er en lidt hård medfart din mor får, og ærlig talt så lyder du jaloux, og det kan ingen steder være din mor der har et problem, men DIG.. altså hvad med at nyde at hun kan så godt med din kæreste.. og ja, kvinder bliver mere hjælpeløse når der er mænd i nærheden, det gør jeg da også når min far er i nærheden (så kan jeg ikke engang slå en lille edderkop ihjel, for det har man jo far til.. )

Jeg har oplevet hvordan det var når ens forældre ikke kunne med svigerforældre, og ja ærlig talt så er det rigtig trist som barn, så hvad med at være taknemmelig for det du har istedet for at lyde som en "møgforkælet unge".. ja undskyld, ved godt det er hårdt skrevet.. men jeg syntes virkelig det er mildest utaknemmelighed, din mor har født, opfostret og taget sig af dig hele dit liv.. så hvorfor må hun ikke være "misunderlig" på at du har fundet en mand at leve dit liv med, mens hun måske har tilsidesat sine behov for dig og din brors skyld, og nyde at der kommer en mand i huset indimellem.. forstår jeg slet ikke.. hvordan ville du selv have det hvis det var dit barn der kom og sagde sådan noget..

 

Rent ud sagt, så må du se og blive voksen.. det skal vi jo alle på et tidspunkt..