For det første skriver du at du har en fantastisk mor der gør alt for dig, virkelig alt.
For det andet skriver du at du også gerne selv vil give igen, når hun gør så meget for jer, dig og din kæreste ikke?
Undskyld, men jeg har altså lidt svært ved at forstå problemet. Hvis jeg forstår rigtigt, så har du alligevel ikke lyst til at give igen/hjælpe din mor fordi at du føler det som ren udnytning fra hendes side at hun beder din kæreste om hjælp for tit?
Kan det eventuelt være at din mor bare ikke har lyst til at bede dig om hjælp, du beskriver jo dig selv som luddoven?!
Og hvem ved, måske synes hun bare godt om din kæreste på en normal svigermorsagtig-måde? Måske nyder hun bare at han gerne vil give én hjælpende hånd, når I er på besøg? At han er en rigtig handyman? Måske tror hun endda at han selv synes at det er hyggeligt at hjælpe svigermor, sådan er det jo tit. Siger du/I intet, hvordan skal hun så vide at du (I?) føler det som ren udnyttelse fra hendes side?
Jeg tror at du er nødt til at fortælle din mor hvordan du har det ellers tvivler jeg på at hun går hen og ændrer på tingene. Med fare for at lyde hård, så synes jeg personligt at du lyder lidt urimelig.
Du skriver også at du har en mormor som du altid er med på at hjælpe. Og at du har det meget anderledes med hende end din mor. At have det forskelligt med hinanden er jo meget normalt, heldigvis. Men at du døjer med al den negativitet overfor din mor, får mig til at tro at det ikke udelukkende drejer sig om at hun beder din kæreste om hjælp. Kan det passe eller er jeg helt galt på den?
Din mors måde at være svigermor på, lyder nemlig helt normal i min verden. Svigermødre kan blive meget hjælpeløse med diverse opgaver, når deres dygtige svigersønner er på besøg 
Anmeld