Månedens tudeindlæg

Enayia skriver:

 

Åhh hvor har du dog ret i det du skriver! Det er måske heller ikke så slemt som jeg lige gør det til. Tror bare jeg er rigtig dårlig til at spørge om de har lyst til at snakke. Mest fordi jeg ikke føler jeg altid har overskud npr de har brug for mig, og det har jeg rigtig meget dårlig samvittighed over. Kan godt lytte til en hvis grænse, men hvis jeg er ked af det den dag skjuler jeg det bare og prøver at hjælpe så godt jeg nu kan, men alligevel kun halvhjertet. Hvis du forstår hvad jeg mener?

Så derfor har jeg også lidt svært ved at folde mig helt ud, for hvorfor skulle de lytte til mig når jeg ikke har så meget overskud til dem. Fuuck det er svært!

Jeg syntes faktisk det var enorm svært som du skriver at bede andre om at være der for en, når man selv ikke kan være der for dem, eller kun overfladisk, men da jeg var gravid og troede at jeg skulle miste, blev jeg simpelthen nødt til det, jeg sagde til mine veninder når jeg havde brug for at snakke, og sagde også at jeg altså ikke kunne rumme når de ville snakke om kæresteproblemer, når jeg gik i konstant frygt over at miste mit barn, så jeg mistede et par veninder, men blev endnu tættere på dem jeg havde.. jeg tror bare man er nødt til at være ærlig også fordi man oveni det at have det dårligt, får dårlig samvittighed overfor babyen i maven at man har det dårligt psykisk, så jeg havde de der dage indimellem hvor jeg bare tudede (jeg var jo ikke i samme situation som dig overhovedet, men skulle være alene mor og ja mit forhold til faderen var ikke det sjoveste under graviditeten) og så forbød jeg mine veninder (og søster) at fortælle negative ting og skrækhistorier, så jeg blev for min egen og babyens skyld rigtig egoistisk, men det tror jeg simpelthen man skal have lov til.. 

Jeg vil så lige tilføje at når man mister så er ens måde at håntere sorgen på jo individuel, og jeg tvivler virkelig på dine veninder ikke vil lytte til dig, tror mere de er bange for at gøre dig ked af det.. måske det var der du skulle starte, at du har brug for at de også snakker om det, stiller de svære spørgsmål, så du kan føle at du og din mand ikke står alene med denne sorg, for det lyder som om du faktisk gerne vil dele den med andre (her mener jeg at man når man snakker om et tab, få lettet sin byrde en smule, det ændrer jo ikke på hvad der er sket, men det kan give følelsen af at man ikke har glemt hvad der er sket, men kan give en smule slip på tabet.. 

Det blev lidt kringlet, håber du forstår hvad jeg mener.. 

Enayia skriver:

Hihi ja det kan jeg sagtens forestille mig Jeg håber virkelig det bedste for jer

Ja samme her, er ligeglad med hvad vi får bare den græder når den kommer ud.

Men på en måde ønsker jeg mig lidt en dreng igen, fordi vi mistede en, ved godt det er lidt forkert, for bliver jo glad uanset hvad det bliver!

Knus

Tak søde Betyder meget for mig Mange folk forstår ikke hvorfor jeg har valgt IKKE at få abort med den her, fordi mine børn er anbragt.

Synes bestemt ikke det er forkert at dig at ønske en dreng Smiler.. Men kan godt forstå hvorfor du har tanken da hehe...

Håber osse det bedste for jer

N&J skriver:

Jeg syntes faktisk det var enorm svært som du skriver at bede andre om at være der for en, når man selv ikke kan være der for dem, eller kun overfladisk, men da jeg var gravid og troede at jeg skulle miste, blev jeg simpelthen nødt til det, jeg sagde til mine veninder når jeg havde brug for at snakke, og sagde også at jeg altså ikke kunne rumme når de ville snakke om kæresteproblemer, når jeg gik i konstant frygt over at miste mit barn, så jeg mistede et par veninder, men blev endnu tættere på dem jeg havde.. jeg tror bare man er nødt til at være ærlig også fordi man oveni det at have det dårligt, får dårlig samvittighed overfor babyen i maven at man har det dårligt psykisk, så jeg havde de der dage indimellem hvor jeg bare tudede (jeg var jo ikke i samme situation som dig overhovedet, men skulle være alene mor og ja mit forhold til faderen var ikke det sjoveste under graviditeten) og så forbød jeg mine veninder (og søster) at fortælle negative ting og skrækhistorier, så jeg blev for min egen og babyens skyld rigtig egoistisk, men det tror jeg simpelthen man skal have lov til.. 

Jeg vil så lige tilføje at når man mister så er ens måde at håntere sorgen på jo individuel, og jeg tvivler virkelig på dine veninder ikke vil lytte til dig, tror mere de er bange for at gøre dig ked af det.. måske det var der du skulle starte, at du har brug for at de også snakker om det, stiller de svære spørgsmål, så du kan føle at du og din mand ikke står alene med denne sorg, for det lyder som om du faktisk gerne vil dele den med andre (her mener jeg at man når man snakker om et tab, få lettet sin byrde en smule, det ændrer jo ikke på hvad der er sket, men det kan give følelsen af at man ikke har glemt hvad der er sket, men kan give en smule slip på tabet.. 

Det blev lidt kringlet, håber du forstår hvad jeg mener.. 

Det var slet ikke kringlet, ville så gerne give dig et langt ordenligt svar men det kan jeg slet ikke lige nu!

Jeg kan virkelig bruge dit svar til noget, og der er ihvertfald noget jeg kan arbejde med igen! Det er rigtig rart! Tusind tak skal du have for det Jeg kan lige skrive et bedre svar når der er lidt bedre "overskud"

Enayia skriver:

Ja, synes egentlig jeg sidder og føler mig helt trist. Hver gang man lige tror, så nu går det bedre. Ja, nu klarer du det godt nok. Du er stærk nok. Ja, så kommer der en hammer og dunker en tilbage.

Fuck hvor er jeg bare træt af at være tudemarie. Det er bare så skide hårdt at savne. Ihh, hvor ville jeg gøre ALT bare for at få vores lille dreng i armene i blot 2 minutter

Selvom jeg burde være glad for jeg er heldig med at blive gravid hurtigt efter at have mistet, synes jeg der er så meget angst og frygt for at miste igen. Frygt for jeg aldrig får et levende barn. Frygt for barnet ikke er raskt eller der skal ske noget slemt.

øv hvor har man bare lyst til at lukke hele verden ude nogle gange og bare ligge sig ind under dynen og have melidenhed med sig selv

Mange af de mennesker man virkelig troede ville være der er der slet ikke. Tror egentlig aldrig jeg har følt mig så meget alene med min sorg som nu. Man ved også godt at folk nok ikke gider at blive ved med at høre om det, og ja er igen kommet ind i den fase der hedder "Jeg vil ikke være til besvær"

Ja, og dem som jeg egentlig ved er der og også ville lytte hvis bare jeg spurgte, dem kan jeg slet ikke få mig selv til at spørge. De har jo også deres eget liv og deres bekymringer.

Nogle gange hvis jeg kommer til at græde, så kan folk finde på bare at sige, okay vi kan også bare snakkes ved når du er i bedre humør/ har det bedre. Så kan jeg godt blive rigtig ked af det, for det er der man har mest brug for det.

Ja må hellere stoppe nu, er bare så trist lige nu

 

Sødeste altså...

Jeg forstår godt, at du er bange og at du føler dig lidt (meget) magtesløs! Og jeg synes måske også, at det ville være lidt mærkeligt, hvis du ikke "røg tilbage" i den følelse af savn og sorg - bare en enkelt gang... Du har jo mistet noget dyrebart, noget ønsket og noget, der var en del af dig. Du har mistet din lille dreng... Det gør ondt og det vil det nok gøre længe. Men på tidspunkt bliver sorgen og savnet måske lettere at bære i hjertet - for helt væk går det aldrig.

Jeg synes helt klart, at du skal hive fat i nogle af dem, du har tæt på dig i det fysiske liv. Altså nogle af dem, du ved vil lytte. Hvis du ved, at de vil være der for dig, så vil de aldrig opfatte dig som en byrde! Hvad med din mand? Hvordan har han det?

Enayia, indtil du får hevet fat i de nære venner/familie/whatever, så er vi her! Ja, det er vi også, når du har hevet fat i dem... Vi har skuldrene klar til tårer, ører klar til sorgfulde ord og armene klar til store, varme kram!

Enayia skriver:

 

Det var slet ikke kringlet, ville så gerne give dig et langt ordenligt svar men det kan jeg slet ikke lige nu!

Jeg kan virkelig bruge dit svar til noget, og der er ihvertfald noget jeg kan arbejde med igen! Det er rigtig rart! Tusind tak skal du have for det Jeg kan lige skrive et bedre svar når der er lidt bedre "overskud"

Det skal du ikke tænke på.. det er nok for mig at du forstod hvad jeg skrev.. 

Jeg håber som alle andre det bedste for jer..