Månedens tudeindlæg

Tusind tak hvor er i søde! Åh jeg ville så gerne svare jer hvert enkelt, men bliver altid så bange for at virke "hyklerisk" eller som om jeg bare vil få mit indlæg op  og det er slet ikke det man vil.

Bare fordi jeg bliver så skide glad over hvert enkelt klem og kærlige ord, det varmer bare så meget når man bare sidder her og er helt, ja tudefjæs. Så får man de her så skide skønne beskeder og så ser det ikke helt så sort ud mere selvom man stadig er ked af det!

Kan ikke sige, at det nok skal gå det hele, for det ved jeg jo ikke - men jeg tror på det gode og at det nok skal komme til alle Så krydser fingre for din lille blop, der ligger og feder den til den skal ud og holde sin mor beskæftiget på fuld tid

Sorgen over din lille dreng skal du have lov til at bearbejde, men er da ked af at høre din omgangskreds brænder dig af 

Stort kram til dig og ønsket om mere held i fremtiden og en sund og rask baby

NR3ønskebarn skriver:

Jamen det behøver du skam ikke og takke for Jeg kan kun FORESTILLE mig hvordan du har det... Nu har jeg så to anbragte børn i pleje og jeg savner dem vildt hele tiden, MEN ved godt det ikke er det samme Og jeg føler virkelig med dig altså. Og hvis du har lyst til at snakke så skriver du bare en pb

knus Sussie

Jeg kan godt forstå du savner dem, det må også være rigtig svært! Det kan jeg jo heller ikke forestille mig, men så kan jeg returnere krammet Åhh tusind tak det er dejligt at vide. Men nu føles det egentlig allerede lidt bedre med alt den omsorg jeg får smasket i hovedet af jer alt for sympatiske kvinder

Enayia skriver:

Ja, synes egentlig jeg sidder og føler mig helt trist. Hver gang man lige tror, så nu går det bedre. Ja, nu klarer du det godt nok. Du er stærk nok. Ja, så kommer der en hammer og dunker en tilbage.

Fuck hvor er jeg bare træt af at være tudemarie. Det er bare så skide hårdt at savne. Ihh, hvor ville jeg gøre ALT bare for at få vores lille dreng i armene i blot 2 minutter

Selvom jeg burde være glad for jeg er heldig med at blive gravid hurtigt efter at have mistet, synes jeg der er så meget angst og frygt for at miste igen. Frygt for jeg aldrig får et levende barn. Frygt for barnet ikke er raskt eller der skal ske noget slemt.

øv hvor har man bare lyst til at lukke hele verden ude nogle gange og bare ligge sig ind under dynen og have melidenhed med sig selv

Mange af de mennesker man virkelig troede ville være der er der slet ikke. Tror egentlig aldrig jeg har følt mig så meget alene med min sorg som nu. Man ved også godt at folk nok ikke gider at blive ved med at høre om det, og ja er igen kommet ind i den fase der hedder "Jeg vil ikke være til besvær"

Ja, og dem som jeg egentlig ved er der og også ville lytte hvis bare jeg spurgte, dem kan jeg slet ikke få mig selv til at spørge. De har jo også deres eget liv og deres bekymringer.

Nogle gange hvis jeg kommer til at græde, så kan folk finde på bare at sige, okay vi kan også bare snakkes ved når du er i bedre humør/ har det bedre. Så kan jeg godt blive rigtig ked af det, for det er der man har mest brug for det.

Ja må hellere stoppe nu, er bare så trist lige nu

 

Hej søde,

Forstår hvad du mener. Smid et pb hvis du vil snakke.

KÆMPE

N&J skriver:

Jeg syntes da du skal sige til dine veninder osv. at du da bare er møgked af det, og har brug for at være bange, ked af det, sur og alt det der hører med, tvivler på at de ikke vil være der, tror mange gange folk undlader at snakke om "det" fordi de er bange for at de ribber op i noget som gør for ondt eller kommer til at sige noget der får dig til at blive mere ked af det.. men hvis du siger til dem at det har du altså brug for, så er jeg helt sikker på at de er der med det samme, ellers skal du vist have skiftet lidt ud i den vennekreds, jeg havde gjort det for samtlige af mine veninder, og det ved de godt, hvis de tænker sig om.. 

Derudover så må jeg sige at jeg syntes du skal have lov til at have en dag engang imellem hvor du bare kravler under dynen, ja du har et lille vidunder i maven, men du skal samtidig kæmpe med sorg og en masse angst, så meld dig syg, spis is eller slik eller hvad du nu har lyst til, se en tudefilm, og så brug en dag på bare at være ked af det.. så kan du altid samle dig selv op dagen efter, nogen gange er det nemmere når man har grædt og grædt, til sidst kan man ikke mere.. 

Håber virkelig for dig at du lytter til hvad du har brug for og så fortæller folk omkring dig hvad du har brug for af dem.. vær egoistisk, det er du i din fulde ret til, så kan du altid være der for dem og 1½ år, når du sidder med din baby i armene og har fået overskuddet igen.. 

Åhh hvor har du dog ret i det du skriver! Det er måske heller ikke så slemt som jeg lige gør det til. Tror bare jeg er rigtig dårlig til at spørge om de har lyst til at snakke. Mest fordi jeg ikke føler jeg altid har overskud npr de har brug for mig, og det har jeg rigtig meget dårlig samvittighed over. Kan godt lytte til en hvis grænse, men hvis jeg er ked af det den dag skjuler jeg det bare og prøver at hjælpe så godt jeg nu kan, men alligevel kun halvhjertet. Hvis du forstår hvad jeg mener?

Så derfor har jeg også lidt svært ved at folde mig helt ud, for hvorfor skulle de lytte til mig når jeg ikke har så meget overskud til dem. Fuuck det er svært!

Enayia skriver:

Jeg kan godt forstå du savner dem, det må også være rigtig svært! Det kan jeg jo heller ikke forestille mig, men så kan jeg returnere krammet Åhh tusind tak det er dejligt at vide. Men nu føles det egentlig allerede lidt bedre med alt den omsorg jeg får smasket i hovedet af jer alt for sympatiske kvinder

Mange tak søde Det er dejligt med mennesker som nærer omsorg for en Osse selvom det ikke er nogle man umiddelbart kender hehe... Og ja det er rigtig hårdt. Men jeg håber på at når jeg nu har født, når jeg har bevist at jeg godt kan tage mig af mit barns behov at jeg så får dem hjem. Ville sq være SÅ skønt altså Man kan ikke være andet end sympatisk når det kommer til sådan noget som du har været igennem da Men det skal nok blive godt igen det er jeg sikker på

Knus

NR3ønskebarn skriver:

Mange tak søde Det er dejligt med mennesker som nærer omsorg for en Osse selvom det ikke er nogle man umiddelbart kender hehe... Og ja det er rigtig hårdt. Men jeg håber på at når jeg nu har født, når jeg har bevist at jeg godt kan tage mig af mit barns behov at jeg så får dem hjem. Ville sq være SÅ skønt altså Man kan ikke være andet end sympatisk når det kommer til sådan noget som du har været igennem da Men det skal nok blive godt igen det er jeg sikker på

Knus

Jeg kender ikke din historie, men jeg håber da bestemt også alt ender godt for dig/jer og du får dine unger hjem igen!

Ja det er nok en af de positive ting ved at være kvinde, at yde og modtage omsorg, så er der lidt ro i hønsegården og det er jo dejligt

Jeanne skriver:

Hej søde,

Forstår hvad du mener. Smid et pb hvis du vil snakke.

KÆMPE

Tak for krammet, du er altid så sød! Sender en retur!

Enayia skriver:

Jeg kender ikke din historie, men jeg håber da bestemt også alt ender godt for dig/jer og du får dine unger hjem igen!

Ja det er nok en af de positive ting ved at være kvinde, at yde og modtage omsorg, så er der lidt ro i hønsegården og det er jo dejligt

Ja det regner jeg i hvert fald stærkt med at få dem hjem igen Blandt andet fordi det er en anden mand jeg er sammen med nu og ikke faren til mine piger

Ja du har helt ret i det med hønsegården Min kæreste har sagt i sjov at han håber det er en dreng vi skal have, da 4 piger bliver for meget med hønsesnak GGG

Men han er glad uanset hvad bare baby har det godt

Krammer

NR3ønskebarn skriver:

Ja det regner jeg i hvert fald stærkt med at få dem hjem igen Blandt andet fordi det er en anden mand jeg er sammen med nu og ikke faren til mine piger

Ja du har helt ret i det med hønsegården Min kæreste har sagt i sjov at han håber det er en dreng vi skal have, da 4 piger bliver for meget med hønsesnak GGG

Men han er glad uanset hvad bare baby har det godt

Krammer

Hihi ja det kan jeg sagtens forestille mig Jeg håber virkelig det bedste for jer

Ja samme her, er ligeglad med hvad vi får bare den græder når den kommer ud.

Men på en måde ønsker jeg mig lidt en dreng igen, fordi vi mistede en, ved godt det er lidt forkert, for bliver jo glad uanset hvad det bliver!

Knus