Månedens tudeindlæg

Ja, synes egentlig jeg sidder og føler mig helt trist. Hver gang man lige tror, så nu går det bedre. Ja, nu klarer du det godt nok. Du er stærk nok. Ja, så kommer der en hammer og dunker en tilbage.

Fuck hvor er jeg bare træt af at være tudemarie. Det er bare så skide hårdt at savne. Ihh, hvor ville jeg gøre ALT bare for at få vores lille dreng i armene i blot 2 minutter

Selvom jeg burde være glad for jeg er heldig med at blive gravid hurtigt efter at have mistet, synes jeg der er så meget angst og frygt for at miste igen. Frygt for jeg aldrig får et levende barn. Frygt for barnet ikke er raskt eller der skal ske noget slemt.

øv hvor har man bare lyst til at lukke hele verden ude nogle gange og bare ligge sig ind under dynen og have melidenhed med sig selv

Mange af de mennesker man virkelig troede ville være der er der slet ikke. Tror egentlig aldrig jeg har følt mig så meget alene med min sorg som nu. Man ved også godt at folk nok ikke gider at blive ved med at høre om det, og ja er igen kommet ind i den fase der hedder "Jeg vil ikke være til besvær"

Ja, og dem som jeg egentlig ved er der og også ville lytte hvis bare jeg spurgte, dem kan jeg slet ikke få mig selv til at spørge. De har jo også deres eget liv og deres bekymringer.

Nogle gange hvis jeg kommer til at græde, så kan folk finde på bare at sige, okay vi kan også bare snakkes ved når du er i bedre humør/ har det bedre. Så kan jeg godt blive rigtig ked af det, for det er der man har mest brug for det.

Ja må hellere stoppe nu, er bare så trist lige nu

du får sådan et - jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive, den sorg du oplever må være den værste sorg i hele verden...

Znuzke skriver:

du får sådan et - jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive, den sorg du oplever må være den værste sorg i hele verden...

Tak for krammet! Det varmer virkelig meget når man bare sidder og føler sig så skide alene!

Det er så dejligt man lige kan få lov at tude ud herinde når lortet brænder på!

Enayia skriver:

Ja, synes egentlig jeg sidder og føler mig helt trist. Hver gang man lige tror, så nu går det bedre. Ja, nu klarer du det godt nok. Du er stærk nok. Ja, så kommer der en hammer og dunker en tilbage.

Fuck hvor er jeg bare træt af at være tudemarie. Det er bare så skide hårdt at savne. Ihh, hvor ville jeg gøre ALT bare for at få vores lille dreng i armene i blot 2 minutter

Selvom jeg burde være glad for jeg er heldig med at blive gravid hurtigt efter at have mistet, synes jeg der er så meget angst og frygt for at miste igen. Frygt for jeg aldrig får et levende barn. Frygt for barnet ikke er raskt eller der skal ske noget slemt.

øv hvor har man bare lyst til at lukke hele verden ude nogle gange og bare ligge sig ind under dynen og have melidenhed med sig selv

Mange af de mennesker man virkelig troede ville være der er der slet ikke. Tror egentlig aldrig jeg har følt mig så meget alene med min sorg som nu. Man ved også godt at folk nok ikke gider at blive ved med at høre om det, og ja er igen kommet ind i den fase der hedder "Jeg vil ikke være til besvær"

Ja, og dem som jeg egentlig ved er der og også ville lytte hvis bare jeg spurgte, dem kan jeg slet ikke få mig selv til at spørge. De har jo også deres eget liv og deres bekymringer.

Nogle gange hvis jeg kommer til at græde, så kan folk finde på bare at sige, okay vi kan også bare snakkes ved når du er i bedre humør/ har det bedre. Så kan jeg godt blive rigtig ked af det, for det er der man har mest brug for det.

Ja må hellere stoppe nu, er bare så trist lige nu

 

Heysa... Ved heller ikke hvad jeg skal skrive eller sige da jeg ikke har oplevet det selv, men du får i hvert fald lige en KÆMPE krammer herfra, og jeg håber at du snart kommer ovenpå igen (det er nok nemmere sagt end gjort) søde... Og jeg er sikker på at din bebs i maven kommer ud levende og skrigende Det skal nok gå AL sammen

Knus Sussie 27+2

Ved ik hvad jeg skal sige søde. Kæmpe krammer herfra

NR3ønskebarn skriver:

Heysa... Ved heller ikke hvad jeg skal skrive eller sige da jeg ikke har oplevet det selv, men du får i hvert fald lige en KÆMPE krammer herfra, og jeg håber at du snart kommer ovenpå igen (det er nok nemmere sagt end gjort) søde... Og jeg er sikker på at din bebs i maven kommer ud levende og skrigende Det skal nok gå AL sammen

Knus Sussie 27+2

Åh hvor er du sød. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive andet end tak, føler mig helt tom for ord Det er så skønt når nogen gider sende et kærligt ord når det hele bare er sort.

Enayia skriver:

Åh hvor er du sød. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive andet end tak, føler mig helt tom for ord Det er så skønt når nogen gider sende et kærligt ord når det hele bare er sort.

Jamen det behøver du skam ikke og takke for Jeg kan kun FORESTILLE mig hvordan du har det... Nu har jeg så to anbragte børn i pleje og jeg savner dem vildt hele tiden, MEN ved godt det ikke er det samme Og jeg føler virkelig med dig altså. Og hvis du har lyst til at snakke så skriver du bare en pb

knus Sussie

Du får også en krammer af mig

og krammer fra mig... er tom for ord, og håber bare det bedste for dig...

Majbritt

Jeg syntes da du skal sige til dine veninder osv. at du da bare er møgked af det, og har brug for at være bange, ked af det, sur og alt det der hører med, tvivler på at de ikke vil være der, tror mange gange folk undlader at snakke om "det" fordi de er bange for at de ribber op i noget som gør for ondt eller kommer til at sige noget der får dig til at blive mere ked af det.. men hvis du siger til dem at det har du altså brug for, så er jeg helt sikker på at de er der med det samme, ellers skal du vist have skiftet lidt ud i den vennekreds, jeg havde gjort det for samtlige af mine veninder, og det ved de godt, hvis de tænker sig om.. 

Derudover så må jeg sige at jeg syntes du skal have lov til at have en dag engang imellem hvor du bare kravler under dynen, ja du har et lille vidunder i maven, men du skal samtidig kæmpe med sorg og en masse angst, så meld dig syg, spis is eller slik eller hvad du nu har lyst til, se en tudefilm, og så brug en dag på bare at være ked af det.. så kan du altid samle dig selv op dagen efter, nogen gange er det nemmere når man har grædt og grædt, til sidst kan man ikke mere.. 

Håber virkelig for dig at du lytter til hvad du har brug for og så fortæller folk omkring dig hvad du har brug for af dem.. vær egoistisk, det er du i din fulde ret til, så kan du altid være der for dem og 1½ år, når du sidder med din baby i armene og har fået overskuddet igen..