Puttetid...

Ja så gjorde jeg det!!....puttede Runa i hendes egen seng her kl. ni og hun sover...sgu! Jeg har de sidste tre dage så småt introduceret hende for hendes egen seng - det fungerer så småt om dagen, men har kun prøvet om aftenen igår og det var ingen succes.

Vi var på barselsbesøg idag og set Karinas (KaMa) små yndige tvillinger og Runa fik kun sovet en halv time på vej hjem. Så fik hun endnu en halv time ved 18 tiden...alt for lidt. Var i køkkenet med mig og lave mad og fik så et varmt bad og ind i sofaen og blive ammet. Troede først hun var faldet i søvn, men vågner pludselig op og virker lidt urolig/febrilsk og stirrer på mig. Tænker, at der er for mange indtryk og uro i stuen med lys og tv og bærer hende ind i seng, kysser godnat og tænder uroen og siger at jeg går ind i stuen.....og så er der ro i ca. fem minutter hvorefter hun begynder at smågræde. Går ind til hende igen, kysser og siger godnat og går tilbage til stuen....Runa græder stadig, men nu mere på en vred måde. Tænker at jeg lige vil give det et minut mere så henter jeg hende, men pludselig er der stille og hun er faldet i søvn

Egentlig er det jo en succes, men sidder alligevel og smågræder over, at jeg lod mit barn græde for sig selv inde i soveværelset. Ved godt, at hun kunne høre mig og at jeg gik derind flere gange..men puh altså hvor er det hårdt når de græder!

Knus Dorthe

dorthemus skriver:

Ja så gjorde jeg det!!....puttede Runa i hendes egen seng her kl. ni og hun sover...sgu! Jeg har de sidste tre dage så småt introduceret hende for hendes egen seng - det fungerer så småt om dagen, men har kun prøvet om aftenen igår og det var ingen succes.

Vi var på barselsbesøg idag og set Karinas (KaMa) små yndige tvillinger og Runa fik kun sovet en halv time på vej hjem. Så fik hun endnu en halv time ved 18 tiden...alt for lidt. Var i køkkenet med mig og lave mad og fik så et varmt bad og ind i sofaen og blive ammet. Troede først hun var faldet i søvn, men vågner pludselig op og virker lidt urolig/febrilsk og stirrer på mig. Tænker, at der er for mange indtryk og uro i stuen med lys og tv og bærer hende ind i seng, kysser godnat og tænder uroen og siger at jeg går ind i stuen.....og så er der ro i ca. fem minutter hvorefter hun begynder at smågræde. Går ind til hende igen, kysser og siger godnat og går tilbage til stuen....Runa græder stadig, men nu mere på en vred måde. Tænker at jeg lige vil give det et minut mere så henter jeg hende, men pludselig er der stille og hun er faldet i søvn

Egentlig er det jo en succes, men sidder alligevel og smågræder over, at jeg lod mit barn græde for sig selv inde i soveværelset. Ved godt, at hun kunne høre mig og at jeg gik derind flere gange..men puh altså hvor er det hårdt når de græder!

Knus Dorthe

Du er knageme for sej og det er Runa da bare også:0) Men sikke en succesoplevelse trods lidt gråd - men husk tit er det lige de sidste krampetrækninger:0)

Du får en kæmpe krammer  og

Valle81 skriver:

Du er knageme for sej og det er Runa da bare også:0) Men sikke en succesoplevelse trods lidt gråd - men husk tit er det lige de sidste krampetrækninger:0)

Du får en kæmpe krammer  og

Tak Håber jeg gør det rigtige for hun har jo ligget i min seng siden hun blev født, men jeg kan ikke længere have hende i sengen fordi hun er så urolig og ligger og karter rundt så jeg ikke kan sove. Håber at det her er starten på en god putterutine for os begge..jeg skal bare lige tro lidt mere på mig selv

dorthemus skriver:

Tak Håber jeg gør det rigtige for hun har jo ligget i min seng siden hun blev født, men jeg kan ikke længere have hende i sengen fordi hun er så urolig og ligger og karter rundt så jeg ikke kan sove. Håber at det her er starten på en god putterutine for os begge..jeg skal bare lige tro lidt mere på mig selv

Tro mig - jeg kender lige til det - var jo også alene med Asta de første 4 1/2 år af hendes liv og nej hvor har jeg stået ligesom dig - men tårer i øjenen og usikkerheden og ingen mand at konferere med eller lige få et knus af så man ved  - jeg er god nok og jeg gør det rigtige:0)

Jeg er sikker på at Runa nok skal fortælle dig hvis hun ikke synes det er ok med hende - og det er jo også vigtigt for hende at hun har en udhvilet mor der har overskud hele dagen:0)

Anton har sovet på eget værelse fra han var 1 mdr - jeg kunne ikke sove for ham - han larmede - nej hvor jeg synes det var mærkeligt og alt for tidligt - men det var pest eller kolera - og han sover bare så godt derinde.

Han bliver om aftenen puttet ligesom Runa - hvor vi har en hyggelig bad og pusletid - så får han en flaske og bliver lagt i seng med kys og kram og en musik uro - hvergang han bliver ked af det går jeg ind til ham og beroliger ham - nogle gange tager jeg ham om og luller ham lidt og så ned igen. Og vupti et kvarter efter så snorker han:0)

Det er bare SÅ godt gået!

Vilma har nærmest sovet i egen seng fra dag 1. - Nogle dage falder hun i søvn med det samme, nogle dage ligger hun og pludre sig selv i søvn, nogle dage skal hun lige brokke sig lidt og nogle dage græder hun lidt i småperioder (når hun mister sutten - som hun gør tit lige i den situation). - Det sidste er på dage hvor der er sket lidt rigeligt og hvor hun er overtræt. Som om hun ikke helt vil overgive sig, selvom hun er så træt så træt. Men det er aldrig gråd-gråd, men mere jeg-vil-ikke-soooooove-mooooooar gråd.

Hehe, lidt rodet måske, men ville bare sige at det altså er helt normalt, og at du ikke skal have dårlig samvittighed :-)

Laura

Valle81 skriver:

Tro mig - jeg kender lige til det - var jo også alene med Asta de første 4 1/2 år af hendes liv og nej hvor har jeg stået ligesom dig - men tårer i øjenen og usikkerheden og ingen mand at konferere med eller lige få et knus af så man ved  - jeg er god nok og jeg gør det rigtige:0)

Jeg er sikker på at Runa nok skal fortælle dig hvis hun ikke synes det er ok med hende - og det er jo også vigtigt for hende at hun har en udhvilet mor der har overskud hele dagen:0)

Anton har sovet på eget værelse fra han var 1 mdr - jeg kunne ikke sove for ham - han larmede - nej hvor jeg synes det var mærkeligt og alt for tidligt - men det var pest eller kolera - og han sover bare så godt derinde.

Han bliver om aftenen puttet ligesom Runa - hvor vi har en hyggelig bad og pusletid - så får han en flaske og bliver lagt i seng med kys og kram og en musik uro - hvergang han bliver ked af det går jeg ind til ham og beroliger ham - nogle gange tager jeg ham om og luller ham lidt og så ned igen. Og vupti et kvarter efter så snorker han:0)

 

Tak for svar  Ja du har ret i det med usikkerheden...lige her til aften gad jeg godt have haft en mand for det kan altså være lidt ensomt at skulle klare alt selv...gudskelov er hun en harmonisk lille pige

Jeg er ikke parat til at hun sover på eget værelse og så længe jeg fuldtidsammer bliver hun i mit soveværelse

dorthemus skriver:

Ja så gjorde jeg det!!....puttede Runa i hendes egen seng her kl. ni og hun sover...sgu! Jeg har de sidste tre dage så småt introduceret hende for hendes egen seng - det fungerer så småt om dagen, men har kun prøvet om aftenen igår og det var ingen succes.

Vi var på barselsbesøg idag og set Karinas (KaMa) små yndige tvillinger og Runa fik kun sovet en halv time på vej hjem. Så fik hun endnu en halv time ved 18 tiden...alt for lidt. Var i køkkenet med mig og lave mad og fik så et varmt bad og ind i sofaen og blive ammet. Troede først hun var faldet i søvn, men vågner pludselig op og virker lidt urolig/febrilsk og stirrer på mig. Tænker, at der er for mange indtryk og uro i stuen med lys og tv og bærer hende ind i seng, kysser godnat og tænder uroen og siger at jeg går ind i stuen.....og så er der ro i ca. fem minutter hvorefter hun begynder at smågræde. Går ind til hende igen, kysser og siger godnat og går tilbage til stuen....Runa græder stadig, men nu mere på en vred måde. Tænker at jeg lige vil give det et minut mere så henter jeg hende, men pludselig er der stille og hun er faldet i søvn

Egentlig er det jo en succes, men sidder alligevel og smågræder over, at jeg lod mit barn græde for sig selv inde i soveværelset. Ved godt, at hun kunne høre mig og at jeg gik derind flere gange..men puh altså hvor er det hårdt når de græder!

Knus Dorthe

Godt gået Dorthemus! Glæder mig til at høre i morgen (for du må altså lige skrive en update) om hun - og ikke mindst du - har fået en god nats søvn. Og du skal ikke have dårlig samvittighed over at hun ligger der for sig selv - min datter kan også godt ligge og snakke og råbe og klynke lidt og når man så kommer derind, ligger hun faktisk og halvsover lidt allerede. SÅ ja, som Valle81 skriver, så er det tit de sidste krampetrækninger:-)

Sweet dreams til jer begge:-)

Knus Tulle

LauraLW skriver:

Det er bare SÅ godt gået!

Vilma har nærmest sovet i egen seng fra dag 1. - Nogle dage falder hun i søvn med det samme, nogle dage ligger hun og pludre sig selv i søvn, nogle dage skal hun lige brokke sig lidt og nogle dage græder hun lidt i småperioder (når hun mister sutten - som hun gør tit lige i den situation). - Det sidste er på dage hvor der er sket lidt rigeligt og hvor hun er overtræt. Som om hun ikke helt vil overgive sig, selvom hun er så træt så træt. Men det er aldrig gråd-gråd, men mere jeg-vil-ikke-soooooove-mooooooar gråd.

Hehe, lidt rodet måske, men ville bare sige at det altså er helt normalt, og at du ikke skal have dårlig samvittighed :-)

Laura

Tak  Hendes gråd havde også mere karakter af det du beskriver, blandet med lidt vrede til sidst...det var så lige minuttet inden jeg var på vej ind for at hente hende  I går sagde jeg, at jeg ville give det max 10 min, men hentede hende allerede efter 5 min fordi jeg ikke kunne klare det mere

Nu ruller bolden så jeg holder fast og prøver at få lidt is i maven...

Tulle28 skriver:

Godt gået Dorthemus! Glæder mig til at høre i morgen (for du må altså lige skrive en update) om hun - og ikke mindst du - har fået en god nats søvn. Og du skal ikke have dårlig samvittighed over at hun ligger der for sig selv - min datter kan også godt ligge og snakke og råbe og klynke lidt og når man så kommer derind, ligger hun faktisk og halvsover lidt allerede. SÅ ja, som Valle81 skriver, så er det tit de sidste krampetrækninger:-)

Sweet dreams til jer begge:-)

Knus Tulle

Tak  Ja det vil jeg gøre....igår sov hun faktisk fra kl. 21 til 4.30!! Halvdelen af tiden i egen seng. Blev ammet og sov et par timer mere. Hvor jeg bare håber at det er vejen frem

Skal nok skrive en update

Knus

Hvor er det dejligt.. altså ved godt at det er lidt hårdt i starten.. men det er bare sådan en lettelse når det kører og man med god samvittighed kan sidde sig i sofaen og helt være sig selv,... eller næsten for indimellem kan jeg godt tage mig selv i at tænke.. jeg må hellere lige tjekke hun er okey.. pylre mor her, og min datter kommer heller ikke ind på sit eget værelse (hvis vi ellers havde mulighed for det) fordi hun.. host mor... ikke er klar til det..