Tjuhl skriver:
vi var begge to med til fædreaften 
men vi er kommet hjem, vi var til jordemor bagefter, så det var 4 stive timer på en hård stol 
jeg rykkede rundt som en 5-årig!!
vi er helt klar nu, men altså....jeg ved ikke om man kan blive helt helt klar inde i sit hoved 
jeg siger stadig et lillebitte "fårk!" indeni når vi taler om at den kommer ud og skal bo her men det der med at nu begynder jeg virkelig at kunne mærke det i kroppen og bækkenet knager en anelse og jeg er så afsindig træt og sulten HELE tiden, men kan næsten ikke spise noget osv osv, det vil man gerne være foruden. 2. trimester er klart det fedeste (som Rosa også en gang skrev til mig)!! men glæd dig! det er så fantastisk og magisk at bære rundt på sit barn, jeg tror ikke der findes noget større.
og jeg glæder mig heeeeeelt vildt til at have to tykmavede damer på besøg hernede i skoven 
Hmm, ikke helt logisk, og meget lang tid for en højgravid, er sikker på du ikke er den eneste der har desperat har forsøgt at finde sig til rette.
Jeg tror ikke man bliver helt klar til fødsel eller til den omvæltning der kommer, men jeg tror det er en del af det - og nok også det der giver den følelse man ikke kan sætte ord på, men som alle får...
Ja, 1. trimester = bekymringer, kvalme og flere bekymringer
2. trimester - super flot mave og baby klargøring
3. trimester lidt for stor mave og lidt for lidt plads....
Eller sådan forestiller jeg mig...
Havde faktisk lige brug for at høre det er en fantastisk fornemmelse det med at bære på sit eget barn, tror der er gået lidt for adoption i mit hoved (har set mig sur på graviditet
) - men er lige ved at være tilbage
Det kunne være det rene idyl...
(fordi det er nede i skoven)
