Jeg er splittet! (forelskelse)

LC skriver:

Tror der er 2 løsninger, og du skal nok gøre op med dig selv hvad der er bedst.

1. Snak med O, sørg for at arrenger en børnefri weekend, og så bare væresammen, hyg jer, og får nogle hyggeaftner op at køre... men i skal begge være villige til det, ellers køre det som du selv siger "1dag efter så går det ikke igen" men tror der skal en stor indsats fra jer begge for at i skal blive sammen.

2. Bliv lykkelig med en anden, er sikker på din datter har bedre af en mor der er lykkelig end en mor og far der skændes konstant, så tænk på dig selv. Men snak evt. med P om det først... Hvis ikke han er intresseret når det kommer til stykket er det måske dumt at smutte fra din mand...

Men en svær beslutning, men som du skriver det, så har du ikke noget med O, ud over en sikkerhed, i har ikke problemer med hus bil, økonomi og i har fælles barn. Men burde jo ikke være de ting der holdt jer sammen...

Selvfølgelig elsker jeg da O, vi har trods alt været sammen så længe. Men jeg er slet ikke forelsket på den måde mere. 

Det ville være svært at forlade ham og jeg vil da helt sikkert stå med et savn og en skyldfølelse.

Min datter er alt for mig - og vi holder selvfølgelig skænderierne tilbage til når hun sover.

Men selvfølgelig kan hun mærke den kolde luft.

O og jeg har det bare slet ikke som for 1½ år siden. Der sker aldrig noget. Ingen overraskelser, ingen hyggeaftener, meget lidt sex og den passion der var der er bare helt væk.

Hm den er svær.

Er det jeres fælles datter? Spørger fordi, hvis i har været sammen 2 1/2 år, og har en datter kan hun ikke være så gammel. Og jeg tror generelt at småbørnsforældre føler et stort press på forholdet. Der er jo ikke den samme tid til romantik osv. hvilket jeg måske synes jeg kan læse mig til, er det som du efterlyser?

Græsset kan godt se grønnere ud på den anden side, men det betyder ikke, at det er det. Især hvis man får dækket behovet for omsorg osv. anden steds - også selv om det "blot" kommer fra en god ven.

Det jeg mener er, at du selvfølgelig skal gøre det du føler mest for, men virker også som om, at du ikke er helt ligeglad med din nuværende kæreste, og så synes jeg klart det er værd at slås for, hvis der er noget at bygge videre på. Og ellers, ja så er det ud af vagten.

Har i været på ferie eller lignende sammen fornylig - bare jer to, eller gjort noget godt for hinanden? Måske er første skridt, at du arrangerer en hyggeaften, eller ferie? Måske trænger i til at se hinanden dybt iøjnene, og genfinde hinanden.

Tror ofte forhold dør, fordi man glemmer at pleje "kæresteskabet" Synes ikke man kan forvente lyserøde skyer efter så lang tid, men man kan gøre meget for, at huske på, hvorfor man valgte lige netop at dele sit liv med den person.

Evt. kan du lave hyggeaften med kæresten istedet for vennen, og så ligge vennen lidt på hylden i en periode?

Hvis han bliver ved at dukke op i hukommelsen, så er den nok ikke længere, og hvis ikke, kan det være du og din kæreste så genfinder kærligheden til hinanden når i bruger mere kvalitetstid sammen.

Håber du finder ud af det

Alexis skriver:

 

Hm den er svær.

Er det jeres fælles datter? Spørger fordi, hvis i har været sammen 2 1/2 år, og har en datter kan hun ikke være så gammel. Og jeg tror generelt at småbørnsforældre føler et stort press på forholdet. Der er jo ikke den samme tid til romantik osv. hvilket jeg måske synes jeg kan læse mig til, er det som du efterlyser?

Græsset kan godt se grønnere ud på den anden side, men det betyder ikke, at det er det. Især hvis man får dækket behovet for omsorg osv. anden steds - også selv om det "blot" kommer fra en god ven.

Det jeg mener er, at du selvfølgelig skal gøre det du føler mest for, men virker også som om, at du ikke er helt ligeglad med din nuværende kæreste, og så synes jeg klart det er værd at slås for, hvis der er noget at bygge videre på. Og ellers, ja så er det ud af vagten.

Har i været på ferie eller lignende sammen fornylig - bare jer to, eller gjort noget godt for hinanden? Måske er første skridt, at du arrangerer en hyggeaften, eller ferie? Måske trænger i til at se hinanden dybt iøjnene, og genfinde hinanden.

Tror ofte forhold dør, fordi man glemmer at pleje "kæresteskabet" Synes ikke man kan forvente lyserøde skyer efter så lang tid, men man kan gøre meget for, at huske på, hvorfor man valgte lige netop at dele sit liv med den person.

Evt. kan du lave hyggeaften med kæresten istedet for vennen, og så ligge vennen lidt på hylden i en periode?

Hvis han bliver ved at dukke op i hukommelsen, så er den nok ikke længere, og hvis ikke, kan det være du og din kæreste så genfinder kærligheden til hinanden når i bruger mere kvalitetstid sammen.

Håber du finder ud af det

Hyggeaftener har vi prøvet, både spisning, bio, hjemme med vin og god mad. Det virker bare ikke

Ja det er vores fælles datter, hun er 10 mdr.

Jeg har i en periode undladt at se min ven og ikke snakke så meget med ham, så jeg kunne koncentrere mig om vores forhold. Men han bliver altså ved at komme op i mit hoved og lige så snart jeg ser ham både alene men også sammen med vennerne, så bliver jeg helt varm. Han trøster når jeg er ked, han giver et knus når jeg har brug for det. Ikke en gang det gør O. 

Jeg forventer ikke lyserøde skyer, men jeg forventer da helt sikkert kærlighed og omsorg. 

Anonym skriver:

Hyggeaftener har vi prøvet, både spisning, bio, hjemme med vin og god mad. Det virker bare ikke

Ja det er vores fælles datter, hun er 10 mdr.

Jeg har i en periode undladt at se min ven og ikke snakke så meget med ham, så jeg kunne koncentrere mig om vores forhold. Men han bliver altså ved at komme op i mit hoved og lige så snart jeg ser ham både alene men også sammen med vennerne, så bliver jeg helt varm. Han trøster når jeg er ked, han giver et knus når jeg har brug for det. Ikke en gang det gør O. 

Jeg forventer ikke lyserøde skyer, men jeg forventer da helt sikkert kærlighed og omsorg. 

Ok. Har du sagt til din kæreste at du savner omsorg? Sådan direkte? Det har virket for mig. Har sagt det nogle gange hvor vi ligesom havde glemt hinanden lidt, så det ikke udviklede sig til noget meget negativt.

Ellers er det måske den bedste vej, at finde ud af hvordan din ven har det med dig? Om du skal være sammen med ham, eller hvad der skal ske.

Hverken du, din kæreste eller jeres datter er tjent med utilfredshed. Og nogle gange kan man desværre ikke gøre andet end at følge sit hjerte.

Selvfølgelig vil du føle skyld, hvem ville ikke det? Det viser jo bare at du er menneske, og at du trods alt holder af din kæreste - Han er jo din datters far, så selvfølgelig. Men det betyder ikke, at det skal være jer to resten af livet.

KNUS.

Alexis skriver:

 

Ok. Har du sagt til din kæreste at du savner omsorg? Sådan direkte? Det har virket for mig. Har sagt det nogle gange hvor vi ligesom havde glemt hinanden lidt, så det ikke udviklede sig til noget meget negativt.

Ellers er det måske den bedste vej, at finde ud af hvordan din ven har det med dig? Om du skal være sammen med ham, eller hvad der skal ske.

Hverken du, din kæreste eller jeres datter er tjent med utilfredshed. Og nogle gange kan man desværre ikke gøre andet end at følge sit hjerte.

Selvfølgelig vil du føle skyld, hvem ville ikke det? Det viser jo bare at du er menneske, og at du trods alt holder af din kæreste - Han er jo din datters far, så selvfølgelig. Men det betyder ikke, at det skal være jer to resten af livet.

KNUS.

Jeg har brug de sidste 1½ år på at fortælle ham hvad jeg har behov for. Også direkte. Sådan som kærlighed, omsorg, forståelse.

Men hold op hvor vil det blive frygteligt at forlade ham.

Er der nogen af jer der har stået i den situation?

Anonym skriver:

Jeg har brug de sidste 1½ år på at fortælle ham hvad jeg har behov for. Også direkte. Sådan som kærlighed, omsorg, forståelse.

Men hold op hvor vil det blive frygteligt at forlade ham.

Ok så er den nok ikke længere end at det måske er meningen i ikke skal være sammen mere? Kan godt forstå det er ben hårdt når i har en datter sammen. Sikken øv situation.

Måske er din ven bare ham du skal være sammen med? Hvis der altid har været noget mellem jer, er det måske på tide at gøre noget ved det.

Jeg har desvære ikke stået i samme situation, men hvis jeg gjorde ville jeg nok vælge at forlade min kæreste, uanset om der var en anden som jeg var interesseret i.

Livet er alt for kort til at leve i et ulykkelig forhold, og når i har prøvet så længe, og du har prøvet alt hvad du kunne, er der måske ikke så meget mere at gøre.

Kan godt forstå du synes det er mega hårdt, men tror du vil få det bedre og glad for at du gik på sigt.

 

Ok så er den nok ikke længere end at det måske er meningen i ikke skal være sammen mere? Kan godt forstå det er ben hårdt når i har en datter sammen. Sikken øv situation.

Måske er din ven bare ham du skal være sammen med? Hvis der altid har været noget mellem jer, er det måske på tide at gøre noget ved det.

Jeg har desvære ikke stået i samme situation, men hvis jeg gjorde ville jeg nok vælge at forlade min kæreste, uanset om der var en anden som jeg var interesseret i.

Livet er alt for kort til at leve i et ulykkelig forhold, og når i har prøvet så længe, og du har prøvet alt hvad du kunne, er der måske ikke så meget mere at gøre.

Kan godt forstå du synes det er mega hårdt, men tror du vil få det bedre og glad for at du gik på sigt.

Men jeg ville bare føle så meget skyld. Føler at jeg ville tage alt fra ham.

Han arbejder 10-11 timer om dagen, kommer hjem og har kun vores datter og jeg. Han besøger aldrig sine venner, og kommer aldrig rigtig ud. Så er bare bange for at han vil komme til at sidde alene.

Anonym skriver:

 

Men jeg ville bare føle så meget skyld. Føler at jeg ville tage alt fra ham.

Han arbejder 10-11 timer om dagen, kommer hjem og har kun vores datter og jeg. Han besøger aldrig sine venner, og kommer aldrig rigtig ud. Så er bare bange for at han vil komme til at sidde alene.

Jeg kan godt forstå hvorfor du føler som du gør. Men du skal tænke på dig OG din datter. Hun kan jo godt mærke når mor og far er kede af det. Han vil jo stadig kunne se din datter - går jeg ud fra. Hun vil jo altid være hans datter selv om du ikke er hans kæreste længere. Men jeg ved godt hvad du mener når du skriver det.

At han ikke ses med venner osv. Tja, det synes jeg ærlig talt er hans eget problem. Altså jeg mener, du kan ikke tvinge ham ud af døren, eller ændre på den del. Det er noget han selv må klare, han er en voksen mand. Måske er et brud netop det der gør, at han tager kontakt til vennerne.

Det er lidt hårdt sagt, men synes du skal bekymre dig mest om, hvad du vil, og så må i tage den derfra. Men selvfølgelig er det aldrig rart at såre nogen man holder af, og elsker. Og ja, det er nemmere sagt end gjort.

Føler virkelig med dig.

Alexis skriver:

 

Jeg kan godt forstå hvorfor du føler som du gør. Men du skal tænke på dig OG din datter. Hun kan jo godt mærke når mor og far er kede af det. Han vil jo stadig kunne se din datter - går jeg ud fra. Hun vil jo altid være hans datter selv om du ikke er hans kæreste længere. Men jeg ved godt hvad du mener når du skriver det.

At han ikke ses med venner osv. Tja, det synes jeg ærlig talt er hans eget problem. Altså jeg mener, du kan ikke tvinge ham ud af døren, eller ændre på den del. Det er noget han selv må klare, han er en voksen mand. Måske er et brud netop det der gør, at han tager kontakt til vennerne.

Det er lidt hårdt sagt, men synes du skal bekymre dig mest om, hvad du vil, og så må i tage den derfra. Men selvfølgelig er det aldrig rart at såre nogen man holder af, og elsker. Og ja, det er nemmere sagt end gjort.

Føler virkelig med dig.

Tak for dine svar.

Jeg tror jeg vil tage en snak med ham i aften. Vores datter er på mini ferie, hos hans forældre. 

Det vil nok blive hårdt at snakke i aften, men føler også at der er behov for det.