Da vi fik den første lavede min mand ikke en dyt... Tror han følte sig udenfor pga amning og jeg har/havde svært ved at bede om hjælp, følte at han da måtte kunne forstå når jeg havde brug for ham...
Barn nr. 2 tog han sig rigtig meget af den nybagte storebror, der skulle lære at dele sine forældre med en lille velcrobaby.
Denne gang, barn nr. 3, er der næsten kapløb om at komme først til barnevognen. Han har taget 4 ugers orlov udover de 14 dage han ellers har haft. Han dikker og laller rundt, pludre så længe baby vil, og får tårer i øjnene når de små tandløse smil bliver sendt afsted i hans retning.
Derudover suser han rundt med de store. Tager som regel kun én med ud af huset af gangen, så de får noget alene-tid med en voksen. Sætter projekter igang osv...
MEEEN vi er kun nået hertil ved at jeg sagde MEGET tydeligt fra og til, fik bedt om hjælp, sagde hvad han skulle gøre for at hjælpe mig, og lod ham gøre tingene på hans måde... Mænd er ikke synske, og kvinder behøver ikke gøre tingene selv...
Anmeld