Anonym skriver:
og blive hel igen? Nogen der har formået det?
Jeg er kørt helt ned nu, vidste det ville ende derude. Har været alene i 3 år men i al den tid har min x ikke ville slippe og har kørt på mig som han gjorde da vi var sammen. Positivt, så negativt, så glad så sur, så er jeg fantastisk hvis bare jeg ændrer det og det.
Han har ikke taget ansvar men bare konstant været der så jeg ikke kunne komme videre. Nu bor jeg hos mine forældre med børnene, som han ikke har gidet have fast og maks ville hveranden weekend. Det sidste er nu han vil dem halvtid hvilket vi altid har ment ville skade dem, dog vil han ikke nu have dem en hverdag da han skal til sport.
Jeg endte i weekenden med heltr at bryde sammen og blev indlagt. Han var så inde og fortælle om det og mig og jeg blev ikke hørt før dagen efter hvor de slet ikke kunne kende det han sagde og jeg sagde. Han elsker mig når jeg er svag og mener det er den der er den rigtige kvinde og jeg bare skal søge hjælp.
Psykiateren jeg talte med mente jeg skulle tale med en psykolog og så holde min x på afstand. Men hvordan gør man det. Har berolignende nu, mine forældre tæt på og håber jeg kan komme i gang med job snart igen-
Nogle med erfaringer, gode råd eller andet. Jeg er ked af jeg ikke kan tale fornuft mede min x, han fortæller børnene ting som ikke er børneting og for at stille mig skidt, men gør bare de bliver kede.
Min plan er at bo her nogle måneder. Komme væk fra min bolig som er for tæt på x, snakke jævnligt med psykolog så jeg kan finde mig igen, føler mig intet værd. Starte job og lade mine forældre om at hente og aflevere børn. Endvidere er statsforvaltningen kontaktet så der kan aftales noget fast.
Jeg er godt nok langt nede, synes det er hårdt det her.
Skriver anonym da jeg ved der kikkes med.
Det er svært og svare på om du nogen side blev hel igen, emn håber fordi du snart kommer godt på vej
Du skiver han fortæller børne ting som ikke er børneting, det kan jeg så snakke med på, fra da mine forælde blev skilt i 2000.
Der fik min søster der på det tidspunkt 8 år og jeg på 10 år osse ting afvide af vores far som vi slet ikke skulle høre eller vide (ved dog den dag i dag hvor meget der var løgn) Han fortalt at vores mor var syg, at hun bar kneppede (unddskyld udtryggede) til højre og venstre og at hun ikke kun styre sit eget liv.
Ja man kan godt sige han forfulgte os i en år række, min mor valgt at hun ikke ville fllytte fra byen da det var der min søster og jeg havde vores venner, men det resulterede i at min far gik rundt om min mors nye hus kiggede ind af vinduerne, kom og bankede på om natten og tiggede og bad hende om at tage ham tilbage... Jeg valgte som 13 årig at jeg ikke ville se min far mere end hvad jeg selv havdee lyst til og det har betydet t jeg siden jeg var 13 har set ham ca 15 gange, snakker i telefon med ham 1-2 gange om året i ca 10 min, og det er taget i betragtning at jeg bor 10-12 km fra ham. Snakker mere med min stedmor end ham
Han viste nemlig heller ingen interresse i mig eller min søster, udover når han lige sulle vise over for nogen at han var den perfekte far..
Det er vigtigt du får snakket med nogen, ved min mor var ødelagt mange år efter og er det stadig på nogen punkter selv om hun hr fundet en ny mand og de har et barn sammen.
Nu ved jeg ikke hvor gamle børnene er, men de skal osse have nogen at snakke med om det, for det kan osse ødelægge dem hvis han siger ting der slet ikke er for børn.
for at det snart bliver bedre for dig og børnene
Stooooort
til dig