mayapigen skriver:
Hejsa
Jeg skal beslutte hvem der skal stå fadder og hvem der skal bære min dreng.. Men først skal jeg lige være helt med på hvad det betyder. Altså en gudmor/gudfar, er det den person der bærer min dreng? Men hvad er fadder så? og man kan jo vælge imellem 2-5 fadder... Hmmm det forstår jeg ikke helt
Håber i vil hjælpe mig lidt, og evt fortælle om man fortryder hvis man ikke selv bære sine børn i kirken? For overvejer nemlig at lade min veninde gøre det, så han får en gudmor.
Hilsen Maya
Min bedste veninde og hendes kæreste skal være gudforældre. (Veninden bærer Albert og hun er højgravid på det tidspunkt, hvilket jeg synes er lidt sjovt.)
Af faddere har vi mine tre yngre søstre (på 22, 19 og 14) og min kærestes lillesøster på 26.
Dette fandt jeg om gudmor/-far på kristendom.dk:
"En gudmor eller gudfar har ingen kirkelig betydelig, om end det er en stor ære at få lov til at være gudmor eller gudfar for et barn. Betegnelsen bruges i reglen om den, der bærer barnet til dåben og svarer ja til at blive døbt på barnets vegne. En gudmor eller gudfar er ofte også fadder, men behøver ikke at være det."
Om faddere fandt jeg dette også på kristendom.dk:
"En fadder er en person, som ved dåben forpligter sig til at opdrage dåbsbarnet i den kristne tro, hvis det ulykkelige skulle ske, at forældrene dør inden barnet bliver voksent. Der følger ikke et juridisk eller økonomisk ansvar med at være fadder. Det er udelukkende en religiøs forpligtelse.
En fadder er en person, som ved dåben forpligter sig til at opdrage dåbsbarnet i den kristne tro, hvis det ulykkelige skulle ske, at forældrene dør inden barnet bliver voksent. Der følger ikke et juridisk eller økonomisk ansvar med at være fadder. Det er udelukkende en religiøs forpligtelse."
Det har været vigtigt for mig, at vi har en gudmor og -far, da jeg synes, at det er noget helt specielt. Min moster er min gudmor og den tanke, kan jeg rigtigt godt lide.
At min veninde, der skal være gudmor, selv vil bære sit eget barn til dettes dåb, har jeg absolut intet imod. Hun siger også jævnligt til mig, at jeg endelig skal sige til, hvis jeg skifter mening og at hun ikke vil blive sur. (Men at hun jo selvfølgelig vil være beæret over at skulle bære min Albert)