Logik For Logakker!!

Sakris skriver:

Hvorfor skylder man et barn både en mor og en far? Jeg har stort set hele min barndom aldeles godt kunne klare mig med 1 forælder! Det var nemmest. Og jeg forstod udemærket godt uoverensstemmelserne mellem dem selvom de prøvede at holde det for sig selv. Vil næppe synes det har været til min fordel i sidste ende at få flere sæt forældre!

mener ikke man kan sige man skylder et barn en mor og far.

det er normen og gammeldags samfund der har afgjort det.

men jeg mener hvis der er en mor og far i billedet og iflg. den nye forældre ansvarslov altså ikke kan undgå et tvunget samarbejde så må man affinde sig med at der allerede kan komme overnatning på tale fra 9 mdr aldren HVIS man skal følge de afgjorte sager som er afsluttet ved højsteret.

og hvorfor nå ud i sådan et forhold hvis man KAN undgå det? er det så ikke bedre at prøve at køre noget samarbejde alles interesse burde jo ligge i babyen/barnet ikke hinanden.

Man kan da også vælge at slåsse i amt, ret og forældremyndighed mv. men hvem for noget ud af det ? jeg frygter personligt en dag hvis jeg havde valgt denne vej at stå med min søn der ville bebrejde mig for ikke at have et godt forhold til faderen, eller føle han var flasket op med kun sin mors version.

så hellere han selv ville vælge fra, velvidende om jeg havde gjort mit job som mor på godt og ondt godtnok.

Bebsen skriver:

Hej alle

Er lige nødt til at dele det her med jer... Som nogle ved er jeg alene, kæresten/barnets far skred da jeg var halvvejs i graviditeten, og vi har haft ret så meget problemer med at samarbejde siden da, hans kæreste er meget inde over og vil bestemme...

Nu er jeg så 38+6 henne, og vi havde for ca en måned siden en fornuftig snak, kun ham og jeg (efter jeg ikke havde hørt fra ham i ca 2 måneder)... Siden da har hans kæreste igen blandet sig (for meget) og besværliggjort samarbejdet.

Idag fortælle han mig så at DE har tænkt sig at tage på hospitalet når jeg skal føde!(havde lovet at give besked når jeg selv tog på hospitalet) Har ret svært ved at forstå hvad hun skal med for... Men skriver så til ham at i og med han ikke kan respektere mine ønsker om at den kontakt vi skal have, kun skal være mellem ham og jeg - som forældre. Og at når han ikke kan respektere mine ønsker vælger jeg at han først får besked når vores søn ér født, og at resten må foregå via statsamtet...  Hvor jeg så får svaret: At når jeg skal have nogen med, så må han da også!!

OMG!!! Er det HAM der skal føde?!?!! Synes da det er ret logisk jeg gerne vil have en veninde med som støtte + en veninde som fotograf, når jeg skal føde...

Skifter lidt mellem at have lyst til at grine og græde, nøjes dog med at grine (nok lidt hysterisk) da denne her situation er SÅ langt ude... Ham og kæresten opfører sig som om jeg er rugemor for deres barn, presser feks meget på for at vide hvornår DE må have ham på samvær hos dem selv osv osv, siger at fordi jeg vil amme er det da ikke nogen grund til at de ikke kan få ham på samvær - så de kan vise ham frem til venner og familie, jeg kan jo malke ud eller han kan få ME... Det går vist ikke rigtigt op for dem at det ikke er amningen der holder mig tilbage fra at "give ham fra mig", JEG skal være klar til at andre skal passe min søn, og min søn skal være klar til at komme fra hans mor...

Ved ikke rigtigt hvad jeg vil med dette indlæg, trængte vist bare til at få luft... Og synes godt nok det er ret morsomt/tragikomisk at fordi JEG skal have nogen med til fødslen, så skal han da osse!!!

Hvis jeg var dig ville jeg kontakte statsamtet og snakke med dem om det hele. For tvivler lidt på han kan få samvær hos ham når barnet er helt lille, mener det skal foregå hos dig så længe barnet er lille.

Jeg har en kammerat der først må få sit barn til samvær hos ham selv når barnet bliver 3 år, da man mener de er for små indtil da.

Måske det er en god ting at få styr på sådan noget inden den lille kommer, for når du først har født har du travlt med at være mor til din lille guldklump.

line melias mor skriver:

hold da op det er langt ude.hvad f skal hun blande sig for du skal overhoved ikke aflevere dit barn lige efter du har født. han kan komme og besøge jer UDEN hende og vise at HAN vil være far først. nej nej nej nogle tågehoveder

Enig! Kæresten skal bare klappe i og pakke sammen. Han må fandme bevise sit værd først.

Er der ikke noget med at mor kan betsmme, at samværet skla foregå i HENDES hjem til en start? Og man kan vel stadig selv bestemme, hvem der er gæst i ens hjem (=kæresten er på udebane, så kan det være hun er nemmere at styre).

Bebsen skriver:

Hej alle

Er lige nødt til at dele det her med jer... Som nogle ved er jeg alene, kæresten/barnets far skred da jeg var halvvejs i graviditeten, og vi har haft ret så meget problemer med at samarbejde siden da, hans kæreste er meget inde over og vil bestemme...

Nu er jeg så 38+6 henne, og vi havde for ca en måned siden en fornuftig snak, kun ham og jeg (efter jeg ikke havde hørt fra ham i ca 2 måneder)... Siden da har hans kæreste igen blandet sig (for meget) og besværliggjort samarbejdet.

Idag fortælle han mig så at DE har tænkt sig at tage på hospitalet når jeg skal føde!(havde lovet at give besked når jeg selv tog på hospitalet) Har ret svært ved at forstå hvad hun skal med for... Men skriver så til ham at i og med han ikke kan respektere mine ønsker om at den kontakt vi skal have, kun skal være mellem ham og jeg - som forældre. Og at når han ikke kan respektere mine ønsker vælger jeg at han først får besked når vores søn ér født, og at resten må foregå via statsamtet...  Hvor jeg så får svaret: At når jeg skal have nogen med, så må han da også!!

OMG!!! Er det HAM der skal føde?!?!! Synes da det er ret logisk jeg gerne vil have en veninde med som støtte + en veninde som fotograf, når jeg skal føde...

Skifter lidt mellem at have lyst til at grine og græde, nøjes dog med at grine (nok lidt hysterisk) da denne her situation er SÅ langt ude... Ham og kæresten opfører sig som om jeg er rugemor for deres barn, presser feks meget på for at vide hvornår DE må have ham på samvær hos dem selv osv osv, siger at fordi jeg vil amme er det da ikke nogen grund til at de ikke kan få ham på samvær - så de kan vise ham frem til venner og familie, jeg kan jo malke ud eller han kan få ME... Det går vist ikke rigtigt op for dem at det ikke er amningen der holder mig tilbage fra at "give ham fra mig", JEG skal være klar til at andre skal passe min søn, og min søn skal være klar til at komme fra hans mor...

Ved ikke rigtigt hvad jeg vil med dette indlæg, trængte vist bare til at få luft... Og synes godt nok det er ret morsomt/tragikomisk at fordi JEG skal have nogen med til fødslen, så skal han da osse!!!

Hvis du vælger at kontakte din ex lige efter fødslen, altså mens du er på hospitalet, så er det stadig dig der bestemmer hvem der må komme på besøg. Bare få sygeplejeskerne til at skrive det ned. Lad være med at fortælle hvilken stue du ligger på, for så skal han jo hen og spørge efter dig. Og så kan de jo nå at stoppe hende påhæng, hvis hun tropper op.

Som nogle af de andre har svaret synes jeg også at du skal kontakte statsforvaltningen og spørge dem til råds. Det behøver jo ikke være gjort i en "ond" mening. Man skal jo altid tage udgangspunkt i hvad der er bedst for barnet. De har formentligt gode råd til hvor meget samvær og hvilke vilkår der er bedst for barnet og jeres fremtidige samarbejde. Der er jo en grund til at spædbørn ikke udleveres til 7-7. Barnet har udpræget brug for sin primære omsorgsperson, der i dette tilfælde er dig.

Mht til fødsel ville jeg personligt som du har forklaret situationen vente med at oplyse ham om til jeg var hjemme fra hospitalet. Ikke fordi han ikke måtte vide det før, men simpelthen fordi jeg ville være nødt til at prioritere min egen (og dermed mit nyfødtes barn) ro og mulighed for at være drama-frie lige efter fødslen. Ville ikke risikere at min eks og hans nye kæreste lige pludselig dukkede op og fik mig ud af balance.

Ej, kan slet ikke komme mig over hvordan der er nogle der opføre sig i forbindelse med at de skal have børn.

Synes ikke du skal invitere andre med til fødslen end dem du selv har lyst til(læs ikke eks+ny kæreste) tror du har så meget andet at tænke på under fødslen at du bliver nødt til bare at have fred fra dem.

Synes også du skal vente til at du er kommet hjem med at give besked om at baby er kommet, bare så du har ro omkring dig den første tid(ved selv hvor vigtigt det er, jeg var meget stresset omkring fødseln, og endte med ikke at kunne amme, fordi jeg ikke havde nok ro og fik slappet nok af)

På sygehuset får du efter fødselen nogle papirer du skal udfylde og sende ind til din kirke, inden for 14 dage, de giver vidre besked til statsamtet, hvis du ikke har skrevet 2 forældre på, til at tage ansvaret. Du skal selvfølgelig opgive at du ved hvem faren er andet er ulovligt.

Men han vil få besked fra statsamtet når du har født, hvis ikke han står til at have forældremyndighed.

Kan læse at mange er imod brugen af stats amtet... Jeg er klart for. Lige meget om man sagtens kan enes eller er totalt uvenner.

Hvis man godt kan enes, komme man til et møde aftaler hvornår der skal være samvær, er begge enige så er reglerne sådan. Så står man ikke et ½år efter og så vil en ny kæreste blande sig og have mere samvær, for så er reglerne dem man har lavet og aftalt med statsamtet= færre diskutioner.

Så synes du skal kræve at han går gennem statsamtet for at se sin søn, ikke fordi du vil nægte ham det, men for at i fra start kan få helt klare regler.

Håber at du finder en fornuftig løsning med din eks.