Logik For Logakker!!

Lullaby skriver:

Nu får jeg nok på puklen her men jeg må sige at jeg synes at du er ret usympatisk. Det er JERES barn og ikke dit. Derfor kan DU da ikke bestemme alting bare fordi du er moren.

Jeg går meget ind for fædres rettigheder, selvfølgelig skal han da kunne vise sit barn frem for venner og være en stolt far selvom i ikke er sammen længere. Det er måske bare et par timer men det skal han da have mulighed for og det er da det bedste for barnet at han/hun (kan ikke huske hvilket køn) allerede nu får et godt og solidt forhold til sin far. Og så må du da sætte dine egne behov til side. Bliver meget provokeret af at du siger at faren må se sit barn når DU er klar til at give ham/hun fra dig. Nej. Han er faren og har da ret til at se han/hun, også selvom I har haft det rigtig skidt sammen og han har en latterlig kæreste. Se dog ud over dine egne behov. Hvis det var du ikke ville have faren inde i billedet så kunne du jo have valgt en anonym donor men i og med du har valgt en mand som du har knaldet med må du da også være en voksen og se i øjnene at han også skal se jeres barn og være en far for ham/hun.

 

jeg kan sagtens følge dig MEN ja det er HAM der skal se sit barn. ham der skal komme efter fødslen. HAM der skal vise sit barn til venner og familie og ikke dem. som mor ville jeg også få det på præcis samme måde. det ville mit moder instinkt simpelthen sige mig. og selv om det kan være ukorrekt i andres øjne ville jeg skide højt og helligt på det. ville aldrig lade en anden kvinde fortælle mig hvad jeg skulle med mit barn.

Jeg må være blottet for humor! Jeg kan på ingen måde frembringe et smil eller grin over den situtaion.. heller ikke af, hvor kikset det er.

Til gengæld så steg mit blodtryk eftertrykkeligt..

Woooow - du bliver sat på en prøve! Jeg var blevet rasende/hysterisk/frustreret og YDERST egoistisk i den situation. Den nye kæreste skal så meget SKRIDE og faren skal købe sig et par balls og være der for sin søn uden sin støttepædagog.

Jeg ville også først informere efter sønnen er født, jeg ville også vente til vi var kommet hjem, og så ville jeg sende bud efter ham, og informere om, at kæresten ikke var velkommen. Dukker de begge op, så er døren bare lukket.

Vil han sin søn, må han kunne sætte sig ind i, at der lige pt. er en kvinde for meget involveret.

Hun kan senere få en rolle i jeres søns liv. Det er jo dejligt med en engageret "fars kæreste" (nægter at skrive papmor!!). Lige nu skal du bare have lov at være mor i fred og ro - og han kan være far ved at besøge jer to. Punktum.

Den kæreste kan tage i "Build a bear" og derefter købe en brugt barnevogn til den, hvis hun er så skruk!

KaMa skriver:

Jeg må være blottet for humor! Jeg kan på ingen måde frembringe et smil eller grin over den situtaion.. heller ikke af, hvor kikset det er.

Til gengæld så steg mit blodtryk eftertrykkeligt..

Woooow - du bliver sat på en prøve! Jeg var blevet rasende/hysterisk/frustreret og YDERST egoistisk i den situation. Den nye kæreste skal så meget SKRIDE og faren skal købe sig et par balls og være der for sin søn uden sin støttepædagog.

Jeg ville også først informere efter sønnen er født, jeg ville også vente til vi var kommet hjem, og så ville jeg sende bud efter ham, og informere om, at kæresten ikke var velkommen. Dukker de begge op, så er døren bare lukket.

Vil han sin søn, må han kunne sætte sig ind i, at der lige pt. er en kvinde for meget involveret.

Hun kan senere få en rolle i jeres søns liv. Det er jo dejligt med en engageret "fars kæreste" (nægter at skrive papmor!!). Lige nu skal du bare have lov at være mor i fred og ro - og han kan være far ved at besøge jer to. Punktum.

Den kæreste kan tage i "Build a bear" og derefter købe en brugt barnevogn til den, hvis hun er så skruk!

 

Meget enig!

KatrineR skriver:

NØJ et kvaj! hehe.. kan heller ikke lige lade være med at grine..

Men nu skal du høre hvad jeg ville gøre hvis jeg var i din situation, jeg ville for det første slet ikke lade ham komme og se sin søn før efter jeg var kommet hjem fra hospitalet og havde sundet mig lidt og amningen var veletableret. Jeg ville først ringe en uge efter og sige "NU må du gerne komme " - at skulle glo på hans nye kæreste og høre på hende (Ja hun vel vil osse holde den lille) ville pisse mig så meget af at det muligvis ku gå ud over mælken

for det andet ville jeg ikke skrive ham på papirerne som bliver udleveret på hospitalet som omhandler fælles forældremyndighed, - så kan statsamtet tage sig af hvornår de skal have bebse tanken om at HUN skulle have den lille purk halvdelen af tiden ville få mig til at flå håret ud af hovedet (jeg tænker - hun er vel typen der ku være så syg at kalde sig "mor på deltid" og få den lille til at kalde sig mor)

 

Det er bare mine tanker.. kan godt være jeg skyder helt ved siden af hvordan du føler med det

 

Men du skal hvertfald have et kæmpe  af mig!

Du rammer helt plet

Allerede nu kalder hun sig bonus-mor, og den meste kontakt jeg får fra faren, er fra hende

Min JM har foreslået jeg bare ku vente 1 uge, 14 dage med at kontakte ham og fortælle at han er blevet far, det har jeg indtil videre afvist, og villet fortælle ham det med det samme, men det lyder faktisk mere og mere fristende... Bliver så stresset og frustreret over den her situation, og det synes jeg egentligt ikke det er det værd.. Bebsen vil jo alligevel ikke opfange om faren er der eller ej...

Men vil så SATANS gerne gøre det rigtige, gøre min del af at far og søn får et godt og tæt forhold... Men det er os grænser for hvad jeg personligt vil finde mig i...

Bebsen skriver:

Du rammer helt plet

Allerede nu kalder hun sig bonus-mor, og den meste kontakt jeg får fra faren, er fra hende

Min JM har foreslået jeg bare ku vente 1 uge, 14 dage med at kontakte ham og fortælle at han er blevet far, det har jeg indtil videre afvist, og villet fortælle ham det med det samme, men det lyder faktisk mere og mere fristende... Bliver så stresset og frustreret over den her situation, og det synes jeg egentligt ikke det er det værd.. Bebsen vil jo alligevel ikke opfange om faren er der eller ej...

Men vil så SATANS gerne gøre det rigtige, gøre min del af at far og søn får et godt og tæt forhold... Men det er os grænser for hvad jeg personligt vil finde mig i...

BONUS-mor??

til hvilket barn? - der er jo ikke et barn endnu, nej du - der er en baby i DIN mave der ABSOLUT IKKE har noget med hende at gøre endnu!!

Jeg syntes du skal gøre som din JM har sagt og som en anden tidligere har skrevet - Smække døren i hvis han dukker op med hende!

At gøre det rigtige og det pæne er bare ikke altid det der er bedst for DIG OG BABY!

Kan kun slutte af med to ord - VÆR SELVISK! 

line melias mor skriver:

jeg kan sagtens følge dig MEN ja det er HAM der skal se sit barn. ham der skal komme efter fødslen. HAM der skal vise sit barn til venner og familie og ikke dem. som mor ville jeg også få det på præcis samme måde. det ville mit moder instinkt simpelthen sige mig. og selv om det kan være ukorrekt i andres øjne ville jeg skide højt og helligt på det. ville aldrig lade en anden kvinde fortælle mig hvad jeg skulle med mit barn.

Absolut men meget af det hun skriver er jo netop at HUN skal bestemme hvornår HAN må se ungen. Når HUN er klar. For mig at se er det da heller ikke i orden? Han må vel se ungen og fremvise ham/hun uden at hun er klar?

Bebsen skriver:

Hej alle

Er lige nødt til at dele det her med jer... Som nogle ved er jeg alene, kæresten/barnets far skred da jeg var halvvejs i graviditeten, og vi har haft ret så meget problemer med at samarbejde siden da, hans kæreste er meget inde over og vil bestemme...

Nu er jeg så 38+6 henne, og vi havde for ca en måned siden en fornuftig snak, kun ham og jeg (efter jeg ikke havde hørt fra ham i ca 2 måneder)... Siden da har hans kæreste igen blandet sig (for meget) og besværliggjort samarbejdet.

Idag fortælle han mig så at DE har tænkt sig at tage på hospitalet når jeg skal føde!(havde lovet at give besked når jeg selv tog på hospitalet) Har ret svært ved at forstå hvad hun skal med for... Men skriver så til ham at i og med han ikke kan respektere mine ønsker om at den kontakt vi skal have, kun skal være mellem ham og jeg - som forældre. Og at når han ikke kan respektere mine ønsker vælger jeg at han først får besked når vores søn ér født, og at resten må foregå via statsamtet...  Hvor jeg så får svaret: At når jeg skal have nogen med, så må han da også!!

OMG!!! Er det HAM der skal føde?!?!! Synes da det er ret logisk jeg gerne vil have en veninde med som støtte + en veninde som fotograf, når jeg skal føde...

Skifter lidt mellem at have lyst til at grine og græde, nøjes dog med at grine (nok lidt hysterisk) da denne her situation er SÅ langt ude... Ham og kæresten opfører sig som om jeg er rugemor for deres barn, presser feks meget på for at vide hvornår DE må have ham på samvær hos dem selv osv osv, siger at fordi jeg vil amme er det da ikke nogen grund til at de ikke kan få ham på samvær - så de kan vise ham frem til venner og familie, jeg kan jo malke ud eller han kan få ME... Det går vist ikke rigtigt op for dem at det ikke er amningen der holder mig tilbage fra at "give ham fra mig", JEG skal være klar til at andre skal passe min søn, og min søn skal være klar til at komme fra hans mor...

Ved ikke rigtigt hvad jeg vil med dette indlæg, trængte vist bare til at få luft... Og synes godt nok det er ret morsomt/tragikomisk at fordi JEG skal have nogen med til fødslen, så skal han da osse!!!

AAAAAJ din stakkel

jeg står i samme som dig, hvor BF gik fra mig og til en anden i 16 uge fandt så dog en kæreste i 19 uge.

Men da BF begyndte at presse på valgte jeg at cutte kontakten til ham rådførte mig m en advokat og statsamt og mødrehjælpen og så ville han få besk når vores barn er født. det er så min kæreste der tager med til fødsel og BF tager jeg ikke hensyn til døgnet efter.

jeg er sidenhen den sidste uge blevet mere afklaret med at BF og hans kæreste kommer til at få en del i babys liv. men vi lægger ikke noget samvær fast før vi kender den lille.

så hans tanke er når det passer vil han komme forbi ca. hver 3 dag ( han startede med hveranden, men gjorde klart at det vil jeg bare ikke-kan ikke engang holde en veninde ud hveranden dag altså) og indtil barnet er min. 6 mdr så skal de ikke styre showet.

nu er vi så vidt i kommunikationen at vi alle 4 må mødes over en kop kaf´og snakke lidt...

tror på man er nødt til at implicere BF for barnets skyld ikke mens det er lille men når det når f.eks 3 år er det rart...

jeg har meget svært ved pt. at forlige mig med tanken om at dele min baby med andre end kæresten og er lidt ked af vi ikke kan være som vi ville hvis det var fælles barn, men når nu det er som det er så skylder man babyen et liv med mor og far og +

og hellere nogle kærester som er afklaret med en lille ny baby end nogle som hader tanken om det og der kun vil være én taber-baby/barnet.

KaMa skriver:

Jeg må være blottet for humor! Jeg kan på ingen måde frembringe et smil eller grin over den situtaion.. heller ikke af, hvor kikset det er.

Til gengæld så steg mit blodtryk eftertrykkeligt..

Woooow - du bliver sat på en prøve! Jeg var blevet rasende/hysterisk/frustreret og YDERST egoistisk i den situation. Den nye kæreste skal så meget SKRIDE og faren skal købe sig et par balls og være der for sin søn uden sin støttepædagog.

Jeg ville også først informere efter sønnen er født, jeg ville også vente til vi var kommet hjem, og så ville jeg sende bud efter ham, og informere om, at kæresten ikke var velkommen. Dukker de begge op, så er døren bare lukket.

Vil han sin søn, må han kunne sætte sig ind i, at der lige pt. er en kvinde for meget involveret.

Hun kan senere få en rolle i jeres søns liv. Det er jo dejligt med en engageret "fars kæreste" (nægter at skrive papmor!!). Lige nu skal du bare have lov at være mor i fred og ro - og han kan være far ved at besøge jer to. Punktum.

Den kæreste kan tage i "Build a bear" og derefter købe en brugt barnevogn til den, hvis hun er så skruk!

 

Sad og havde det på helt samme måde, da jeg læste det...

Puha.... herfra og mange gange held og lykke med at finde det rigtige for dig.

Han kan da ikke bare skride også komme tilbage og tro at ham og hans nye kæreste har førsteret. Er det ikke pænt hurtigt han har fundet en ny kæreste?

Hvorfor skylder man et barn både en mor og en far? Jeg har stort set hele min barndom aldeles godt kunne klare mig med 1 forælder! Det var nemmest. Og jeg forstod udemærket godt uoverensstemmelserne mellem dem selvom de prøvede at holde det for sig selv. Vil næppe synes det har været til min fordel i sidste ende at få flere sæt forældre!

Nej en øv-kommentar! Tror du og din baby skal være glade for han ikke er en del af jeres daglige liv længere! Jøsses jeg var blevet så gal!! Hvad er han? 3 år? kram!